Min ældste er kun på vej mod de 8 år, så jeg er smerteligt bevidst om, at spørgsmålene omkring deres digitale liv nok kun bliver løbende mere komplekse. Men vi har valgt skærme og kommunikationsmedier ret meget fra siden de var små. De har ikke Ipads, ser begrænset fjernsyn, bruger ikke de voksnes telefoner…Det har indtil videre mest handlet om vaner - og det fungerer. De få heller ikke selv telefoner før om en del år, hvis behovet opstår. Heller ikke når de færdes alene eller er alene hjemme.
Jeg ønsker at lære dem mere af den uafhængighed fra teknologien, som jeg synes vi er så mange i min egen generation som mangler - og indtil videre fungerer det godt. Faktisk tror jeg, at vores børns generation om nogle år kommer til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke satte flere grænser for deres forbrug, når nu vi efterhånden ved hvor skidt det kan være. Lidt ligesom når vi ryster på hovedet over vores egne forældres forhold til at ryge indendørs, eller lade børn køre uden sikkerhedssele.
Når ungerne en dag får en telefon, bliver det en “gammeldags” aflagt slags. At lægge under for eventuelt socialt pres for den slags bliver skruen uden ende, og jeg ser det som en bjørnetjeneste at lade ungerne skulle navigere i den slags længe før de er klar - uanset om det gælder teknologi, nyt tøj, alkohol, eller hvad der nu kan opstå… Det er lidt en “sutteklud” - og hvis ingen af os tager kampen op, efterlader vi ungerne med alt for meget ansvar.
Det fungerer indtil videre. Det bliver formentlig ikke uden kant og knubs fremover, men det er okay. Jeg tør godt være upopulær og tage de valg, jeg mener er de bedste 
Anmeld
Citér