Jeg tror hurtigt, det blev gjort noget mere voldsomt end det egentlig er.
@Snorkel: Selvfølgelig hører mine børn efter, men er heller ikke små soldater, der gør lige, hvad jeg beder dem om. Så nogle gange, skal jeg bede dem om det samme flere gange. Nogle gange, når jeg beder dem gå ind på deres værelser og rydde op, så når jeg kommer derind, så laver de noget helt andet. Andre gange rydder de op. Selv hende på 2.
Jeg tænker, du ser et noget voldsommere billede og derfor er dit svar også dertil.
@StortOgSmåt: "En besked skal altid efterleves" <- der er vi nok bare lidt forskellige. Jeg accepterer, at de sommetider ikke gør. Især den 2-årige.
@BAE: "Lær dine børn at når du beder dem om at tage tøj på, så skal tøjet på og man kan lege bagefter." <- jeg tænker, du har ret. I sådanne tilfælde, skal jeg nok være mere konsekvent og ikke acceptere, at de lige går fra A til C til B, men i stedet A -> B (tag tøj på) -> og så C (leg med trommesæt).
@Anonym: "øv jer i at rydde op sammen når man har leget med noget" <- den tænker jeg faktisk, jeg vil prøve at huske, hver gang, vi har leget en leg "færdig".
@Anonym: "Hun vil også alt muligt andet end det, vi beder hende om" <- præcis, det er nok mere det, jeg mener. Selvfølgelig hører vores børn også efter, men trommesættet er bare mere spændende end at rydde legoen på plads 
@123nn: Præcis. Jeg er nok kommet til at få det til at lyde som om, at de aldrig hører efter. Sådan er det selvfølgelig ikke.
@Kir: "Vi har kørt meget med at hvis de nægter at fx børste tænder, så får de valget mellem at børste tænder nu eller om 10 min. Eller "hvilken sang skal vi synge imens". Det har virket rigtig godt, for så føler de at de også har indflydelse. Og hvis de ikke kommer anden gang jeg beder om det, så går jeg hen og "hjælper" med at komme afsted. Dvs lægger en hånd på nakken eller ryggen og skubber blidt. Og nogen gange laver jeg lidt fjol ud af det så det ikke bliver en kamp. Og nogen gange så bliver det bare en konflikt, og så må man bare trække vejret dybt og prøve at bevare roen. " <- gode tips, tak.
På baggrund af jeres beskeder, valgte jeg faktisk at gå til min pædagog og høre, hvor slemt det stod til. Jeg viste hende faktisk mit opslag herinde, hvorefter hun grinte og sagde, at det på ingen måde var så slemt. Især for den 2-årige, så skulle jeg bare vide, at det er helt normalt.
Det er blot sommetider, så vil vores børn bare ikke til samling. Eller ind fra legepladsen. Eller noget 3.
De havde vendt det derinde og hun understregede, at det var småting. Men hun vil alligevel gør opmærksom på det, for at komme med noget konstruktiv kritik og give os noget at øve på derhjemme.
Hun nævnte, at andre slet ikke fungerer med andre. Dét er et helt andet problem og der brugte de sammen med forældrene flere ressourcer på at hjælpe barnet på rette vej.
