Min kæreste....

Jeg tror måske jeg er som din mand.

Jeg er startet nyt job og har en mandlig kollega, som jeg klinger vildt godt med. Han er en almindelig pæn fyr, ovenikøbet nogle år yngre end jeg. Og jeg tror faktisk jeg taler om ham ofte derhjemme. Det er først lige gået op for mig nu, hvor jeg læser denne tråd.

Jeg har INGEN følelser for denne mand. Vi har det bare virkelig godt og sjovt sammen. Nyder hinandens selskab og laver SÅ meget fis med hinanden. Og det kan vi også godt finde på at gøre i private beskeder.

Jeg er som din mand, totalt åben over for min mand. Men grundlæggende føler jeg at min mand stoler så meget på mig at han overhovedet ikke føler sig truet. Han har ikke givet udtryk for bekymring overhovedet.

Så hvis din mand er som jeg - så er der ingen følelser eller andet i det, andet end at det er en god kollega som han føler sig tryg ved og kan tale med om stort og småt. 

Men forskellen er dog at min mand og jeg taler rigtig meget sammen. Vi bruger generelt også meget tid sammen, så han føler sig ikke nedprioriteret. Hvis han gjorde det, kunne det også godt tænkes at han ville føle som du. 

Jeg håber I får talt om det. Det er vigtigt.

Anonym skriver:

Min kæreste har for nylig skiftet arbejde. 

Han var til en sommerfest . Og har siden da opført sig " mærkeligt " han taler konstant om en kvindelig kollega. 

Nævner ubetydelige ting , men ser ud som om  hun har sagt det sjoveste .

De er blevet gode tætte venner. Og fred være med det...

Men i går talte vi om det. Jeg synes hun " fylder" og er nok ikke længere helt tryg.

Jeg spørger hvorfor han taler så meget med hende både på arbejde og privat.

Og han siger at han nyder at tale med hende . At hun brænder for det samme som ham . At hun er humoristisk og intelligent. 

Jeg spørger halvt i sjov . Om han synes hun er pæn . Og han siger ja jeg synes hun ser godt ud.

Vi har været sammen i 20 år . Har børn osv

Vi er midt 30erne . Og jeg tror min  kæreste er blevet forelsket eller ihvertfald tiltrukket af en anden kvinde. Hun er min modsætning på alle måder.  Lyshåret slank osv og min selvtillid er i bund...det ramte hårdt da han sagde at hun så godt ud. Og at han nyder at tale med hende. Især fordi vi ikke taler synderligt meget sammen...

Har jeg mon ret . Eller skal jeg bare slå koldt vand i blodet. 

 

Det er svært at vide, om du har ret, eller om han blot er fascineret af hende som person, ligesom han/man ville kunne blive det af en af eget køn, uden at der er forelskelse inde i billedet. Men din bekymring er fuldt forståelig. Og din mands ærlighed er prisværdig. 

Dér, hvor jeg synes, det bliver mest problematisk, men også giver muligheder, er din oplysning om, at I ikke taler synderligt meget sammen. Når man glemmer - eller ikke prioriterer - de gode, dybe samtaler i et forhold, så er det meget forståeligt og menneskeligt, at man søger dem hos andre og bliver varm og glad af at møde interesse og blive set og hørt af en anden. 
Egentlig synes jeg, du har taget et stort og vigtigt skridt ved at tale med ham om hende kollegaen - og at det er positivt, at han svarede dig. Kunne I ikke bygge videre på dét? Du kunne jo fortælle ham, at du føler dig i tvivl om hans følelser for den anden - at du har de her dumme tanker om, at hun er “alt det, du ikke er” - og at det har fået dig til at tænke over, at I to ikke taler meget sammen, hvilket du er ked af. 

Jeg tror ikke på tankekontrol i et forhold, og jeg tror heller ikke på, at man helt undgår at blive fascineret af eller forelsket i andre igennem et langt liv. Men jeg tror på, at man kan styrke samhørigheden og lysten og motivationen til at blive sammen ved en aktiv indsats. Det er jo noget, man selv skaber - sammen. Så jeg ville ruske op i parforholdet, vise ham interesse, lytte til ham, fortælle, hvad der rørte sig i mig. Og jeg tror, det er langt vigtigere end din vægt, hårfarve osv. , at han føler sig “hjemme” og set og hørt af dig - og får øje på, igen, hvem du er, og hvad I har sammen.

Anonym skriver:

Sådan en relation ville aldrig blive accepteret her hjemme,fra nogle af os.

Var det min mand,skulle sådan en relation ophører med det samme,og kun være arbejdsrelateret.

Ja han ville faktisk blive bedt om at flytte for en periode,så han kunne finde ud af,hvorfor han har så stort et behov,for at give den slags opmærksomhed til en anden en mig.

Jeg ville ikke kunne blive i mit ægteskab,hvis min mand fik følelser for en anden.

Men sådan er vi så forskellige.

Du skal følge din mavefornæmmelse,og sætte foden ned,hvis dine grænser er blevet overtrådt.

For mig ville det være det sikre dødsstød til mit ægteskab, hvis min mand bad mig flytte, fordi han mistænkte, jeg var forelsket i en anden. Jeg kan slet ikke se, hvad dét skulle gavne - tværtimod ville det få ham til at fremstå svag og uvillig til at gøre noget for vores forhold  sammen, hvis han som en anden skolelærer kommanderede mig ud af huset på “en tænker”. 

Dialog, svære samtaler, åbenhed og fælles opmærksomhed på at styrke forholdet er i mine øjne eneste værdige og modne måde at håndtere kriser - eller mulige kriser - på. Og så selvfølgelig erkendelse af, at vi hverken kan eller skal styre og kontrollere partnerens tanker og følelser. 

Jeg tror måske jeg er som din mand.

Jeg er startet nyt job og har en mandlig kollega, som jeg klinger vildt godt med. Han er en almindelig pæn fyr, ovenikøbet nogle år yngre end jeg. Og jeg tror faktisk jeg taler om ham ofte derhjemme. Det er først lige gået op for mig nu, hvor jeg læser denne tråd.

Jeg har INGEN følelser for denne mand. Vi har det bare virkelig godt og sjovt sammen. Nyder hinandens selskab og laver SÅ meget fis med hinanden. Og det kan vi også godt finde på at gøre i private beskeder.

Jeg er som din mand, totalt åben over for min mand. Men grundlæggende føler jeg at min mand stoler så meget på mig at han overhovedet ikke føler sig truet. Han har ikke givet udtryk for bekymring overhovedet.

Så hvis din mand er som jeg - så er der ingen følelser eller andet i det, andet end at det er en god kollega som han føler sig tryg ved og kan tale med om stort og småt. 

 

Men forskellen er dog at min mand og jeg taler rigtig meget sammen. Vi bruger generelt også meget tid sammen, så han føler sig ikke nedprioriteret. Hvis han gjorde det, kunne det også godt tænkes at han ville føle som du. 

Jeg håber I får talt om det. Det er vigtigt.

Men hvis nu din mand sagde at han følte sig overset . Og glemt fordi du brugte så meget tid på en kollega. 

Og at han gerne vil have du skruer ned for kontakten. 

Hvad ville du så sige ?

Min kæreste siger at det vil han ikke . Fordi han får så meget ud af at tale med hende. Nu skal de også starte op i fitness sammen.  Og til en koncert. 

Han sagde i aften at hun havde spurgt om han ville med ud og drikke kaffe . Og da jeg spurgte hvad han svarede.  Sagde han at han havde sagt at han  ikke drikker kaffe men cola.

Vi sad så i sofaen og jeg siger noget til ham han ikke svarede på.

Jeg siger så halv surt " du hører aldrig efter hvad jeg siger.

Han bliver irriteret og siger " det er fanme også altid det samme ævl du siger" det samme og samme... jeg er tydeligt ikke intelligent og spændende at tale med. 

Er du stadig som min kæreste?  

Mor og meget mere skriver:

For mig ville det være det sikre dødsstød til mit ægteskab, hvis min mand bad mig flytte, fordi han mistænkte, jeg var forelsket i en anden. Jeg kan slet ikke se, hvad dét skulle gavne - tværtimod ville det få ham til at fremstå svag og uvillig til at gøre noget for vores forhold  sammen, hvis han som en anden skolelærer kommanderede mig ud af huset på “en tænker”. 

Dialog, svære samtaler, åbenhed og fælles opmærksomhed på at styrke forholdet er i mine øjne eneste værdige og modne måde at håndtere kriser - eller mulige kriser - på. Og så selvfølgelig erkendelse af, at vi hverken kan eller skal styre og kontrollere partnerens tanker og følelser. 

Jeg er helt enig i, at vi hverken kan eller skal kontrollere vores partneres tanker og følelser, og jeg er også af den mening, at det er urealistisk aldrig at føle sig tiltrukket af andre end sin partner. Men hvis det nu er, som ts beskriver i sit sidste indlæg, at manden tager flere og flere initiativer for at ses med en anden kvinde (også udenfor arbejde ) vil du så ikke mene, at det er et skråplan? Altså, hvis han ønsker at bevare deres forhold? 

Anonym skriver:

Men hvis nu din mand sagde at han følte sig overset . Og glemt fordi du brugte så meget tid på en kollega. 

Og at han gerne vil have du skruer ned for kontakten. 

Hvad ville du så sige ?

Min kæreste siger at det vil han ikke . Fordi han får så meget ud af at tale med hende. Nu skal de også starte op i fitness sammen.  Og til en koncert. 

Han sagde i aften at hun havde spurgt om han ville med ud og drikke kaffe . Og da jeg spurgte hvad han svarede.  Sagde han at han havde sagt at han  ikke drikker kaffe men cola.

Vi sad så i sofaen og jeg siger noget til ham han ikke svarede på.

Jeg siger så halv surt " du hører aldrig efter hvad jeg siger.

Han bliver irriteret og siger " det er fanme også altid det samme ævl du siger" det samme og samme... jeg er tydeligt ikke intelligent og spændende at tale med. 

Er du stadig som min kæreste?  

Ej, det er bare slet ikke i orden. Det var jeg aldrig gået med til. Og måden han taler til dig på, er uacceptabel.

Jeg havde kigget i hans telefon, hvis jeg var dig.

Der er intet at sige til, at du bliver ked af det der. At blive fortalt at man ikke er spændende at tale med og blive overset på den måde. AV! Normalt er det super fint at man får nogen gode venner/veninder, hvis der ikke er mere i det.. men det kræver altså også at man har det pisse godt på hjemmefronten ellers er man mere tilbøjelig til at lade andre komme tæt på en - og det kan nemt ske hos din mand. Se jeres forhold som en cirkel - er alt godt er cirklen intakt og udefrakommende kan ikke komme ind i den cirkel. Har man problemer hjemme, mistet hinanden, kommunikationen osv. Så bliver der små huller i den cirkel og så kan udefrakommende nemmere komme ind i jeres cirkel. Det lyder som noget der kan ske her? 

Spørg direkte din mand om du skal være nervøs her og bed ham være ærlig. Ellers er du dælme mere værd end han åbenbart synes og du fortjener da at blive respekteret og begæret. Al den opmærksom der går til hende er ikke ok, når der intet kommer til dig.

Anonym skriver:

Men hvis nu din mand sagde at han følte sig overset . Og glemt fordi du brugte så meget tid på en kollega. 

Og at han gerne vil have du skruer ned for kontakten. 

Hvad ville du så sige ?

Min kæreste siger at det vil han ikke . Fordi han får så meget ud af at tale med hende. Nu skal de også starte op i fitness sammen.  Og til en koncert. 

Han sagde i aften at hun havde spurgt om han ville med ud og drikke kaffe . Og da jeg spurgte hvad han svarede.  Sagde han at han havde sagt at han  ikke drikker kaffe men cola.

Vi sad så i sofaen og jeg siger noget til ham han ikke svarede på.

Jeg siger så halv surt " du hører aldrig efter hvad jeg siger.

Han bliver irriteret og siger " det er fanme også altid det samme ævl du siger" det samme og samme... jeg er tydeligt ikke intelligent og spændende at tale med. 

Er du stadig som min kæreste?  

Jeg tænker I skal tage fat et helt andet sted, nemlig i jeres eget forhold. Hvordan får I glæden ved hinanden tilbage, hvordan får I de gode samtaler og oplevelser sammen?

Lyder til I er gået lidt døde i hinanden og din mand får tilfredsstillet nogle af sine behov for lethed, samtaler, samvær med en anden det er tilfældigvis en kvinde men kunne jo også være en mand. 

Min mand og jeg har også meget forskellige interesser, og med årene er forskellen mellem os blevet større - det betyder en del af mit behov for input og samvær i forhold til opera, teater, debattere politik, filosofi og pædagogik hele dagen lang det får jeg tilfredsstillet sammen med andre. Men vi leder også efter de ting, hvor vi kan være fælles og går på kompromisser, får ikke min mand med til opera fx men han går med til teater selvom det ikke er det han er mest vild med. Jeg lytter til nogle tekniske forklaringer i forhold til hans arbejde også selvom jeg forstår absolut ingen ting og er megrt lidt interesseret osv. 

Jeg tænker, at I to skal have en snak om, hvor og hvordan kan I finde noget der er jeres, noget der giver næring til forholdet, noget hvor I får snakket og grint sammen og på den måde er hinandens bedste venner.

Det lyder næsten som om han venter på at du tager en beslutning. Det virker en smugle provokerende efter min mening..

lineog4 skriver:

Jeg tænker I skal tage fat et helt andet sted, nemlig i jeres eget forhold. Hvordan får I glæden ved hinanden tilbage, hvordan får I de gode samtaler og oplevelser sammen?

Lyder til I er gået lidt døde i hinanden og din mand får tilfredsstillet nogle af sine behov for lethed, samtaler, samvær med en anden det er tilfældigvis en kvinde men kunne jo også være en mand. 

Min mand og jeg har også meget forskellige interesser, og med årene er forskellen mellem os blevet større - det betyder en del af mit behov for input og samvær i forhold til opera, teater, debattere politik, filosofi og pædagogik hele dagen lang det får jeg tilfredsstillet sammen med andre. Men vi leder også efter de ting, hvor vi kan være fælles og går på kompromisser, får ikke min mand med til opera fx men han går med til teater selvom det ikke er det han er mest vild med. Jeg lytter til nogle tekniske forklaringer i forhold til hans arbejde også selvom jeg forstår absolut ingen ting og er megrt lidt interesseret osv. 

Jeg tænker, at I to skal have en snak om, hvor og hvordan kan I finde noget der er jeres, noget der giver næring til forholdet, noget hvor I får snakket og grint sammen og på den måde er hinandens bedste venner.

Rigtig godt skrevet, tænkte lidt i samme baner da jeg læste hvad TS havde skrevet om deres samtale i går. 

TS: jeg synes det lyder til at der er noget I begge kan arbejde på for at få gnisten tilbage i forholdet. Og hvis han så melder ud at det er han ikke interesseret i, så ville jeg begynde at overveje om det så er værd at blive sammen