Som flere andre skriver: Ingen af os når det hele. Og skal vi også nødvendigvis det? Har ungerne ikke meget godt af at lære, at vi alle må vælge til og fra og at tingene faktisk ofte er federe og mere kvalitetsfyldte, hvis vi har ro og nydelse til reelt at være tilstede? Måske ugerne selv ender med mindre stress, hvis de ser det som noget naturligt.
Det forsøger jeg i hvert fald at huske mig selv (og mine børn på), når der nu og da ryger et spisearrangement, en legegruppeaftale, en fødselsdag, en træningstur …. det er okay at sige nej tak, og et “nej tak” behøver slet ikke uddybelser og forklaringer.
Alle har travlt, alle vælger til og fra - og når nogen siger “nej tak” til noget jeg arrangerer, så er jeg egentlig helst fri for lange forklaringer om hvorfor og om hvor travlt de har. Den slags handler som regel mere om afsenders dårlige samvittighed, og behov for at afbuddet “er okay” (og det behov genkender jeg bestemt i mig selv) - men vi må eje vores egne til og fravalg - årsagerne vedkommer jo som sådan ikke andre, så længe vi opfører os pænt og høfligt ⭐️
Anmeld
Citér
