Føler mig utilstrækkelig

Jeg er alenemor 24/7 til to børn på 4 og 20 år, er ikke selvvalgt alenemor.

De sidste 3-4 måneder, har der været meget at se til med bla min den store, han blev student, og jeg var selvfølgelig med til translokation og da han fik hue på, og der skulle holdes studentergilde, og nu står vi midt i han skal flytte hjemmefra, og min mor er blevet syg, og der er ligesom kun mig, til at få enderne til at mødes.

Alle disse begivenheder kolliderer desværre med; diverse komsammen ting i børnehave relation, som jeg har været nød til at melde fra til, og føler de tænker: hun er sgu mærkelig og gider ikke deltage i ting, og jeg ender nærmest med at undskylde for hvordan vores liv er pt, men det er ikke pga vi ikke har lyst til at deltage, og får selvfølgelig intet tilbage, og så har man brugt tid og kræfter på at forklare sig.

Misforstå mig ikke, elsker mit liv med mine børn, men jeg kan bare ikke være 2 steder på en gang, og disse begivenheder der har været, har jo været store ting, både for min store søn og for mig som mor, føler mig bare så utilstrækkelig pt.

først kram for det er en hård følelse du går med.

Dernæst det er langt fra alle forældre hellerikke dem som er 2 der når alt i skole og børnehave regi - så måske grunden til du ikke føler du får noget tilbage fra børnehaven, er at de ikke tænker det er mærkeligt og på ingen måde ser dig som en utilstrækkelig mor, og derfor ikke tænker de behøver "tilgive" dig - hvis jeg forstår dit opslag rigtigt.

Du var 100% ikke den eneste forælder der ikke kom til tingene og så længe de ser et barn der trives, så tror jeg ærlig talt ikke de tænker over om du dukker op til sommerfesten.

drabo skriver:

først kram for det er en hård følelse du går med.

 

Dernæst det er langt fra alle forældre hellerikke dem som er 2 der når alt i skole og børnehave regi - så måske grunden til du ikke føler du får noget tilbage fra børnehaven, er at de ikke tænker det er mærkeligt og på ingen måde ser dig som en utilstrækkelig mor, og derfor ikke tænker de behøver "tilgive" dig - hvis jeg forstår dit opslag rigtigt.

Du var 100% ikke den eneste forælder der ikke kom til tingene og så længe de ser et barn der trives, så tror jeg ærlig talt ikke de tænker over om du dukker op til sommerfesten.

Tak for dit svar

Nu var det ikke kun selve arrangementer i børnehaven, men private komsammen med nogle forældre og børn fra hans børnehave, min private holdning er, at man ikke behøver forklare hvorfor man ikke kan deltage i ting, men den gør lidt ondt, at når man så vælger, at fortæller hvorfor, til en af min søns vens forældre, at man får intet tilbage

Nu ved jeg ikke hvor tætte i er, men hvis en af de andre forældre i børnehaven eller klassen begyndte at forklarer sig på hvorfor de ikke dukkede op til forældrerådsturen eller til et arrangement vi havde inviteret til (går ikke udfra du selv havde været med til at arrangere).

så er jeg heller ikke sikker på jeg ville give så meget andet e standard det lyder hårdt svar. Så er ikke sikker på hvad du mener med at få noget tilbage. Er det forståelse, tilgivelse, hjælp ….

men tror ikke du finder nogen forældre der ikke til tider føler sig utilstrækkelige og især i forbindelse med at noget udover ens børn fylder, som f.eks. Sygdom i familien

drabo skriver:

Nu ved jeg ikke hvor tætte i er, men hvis en af de andre forældre i børnehaven eller klassen begyndte at forklarer sig på hvorfor de ikke dukkede op til forældrerådsturen eller til et arrangement vi havde inviteret til (går ikke udfra du selv havde været med til at arrangere).

så er jeg heller ikke sikker på jeg ville give så meget andet e standard det lyder hårdt svar. Så er ikke sikker på hvad du mener med at få noget tilbage. Er det forståelse, tilgivelse, hjælp ….

 

men tror ikke du finder nogen forældre der ikke til tider føler sig utilstrækkelige og især i forbindelse med at noget udover ens børn fylder, som f.eks. Sygdom i familien

Det er nok bare mig så, har intet med tilgivelse eller forståelse at gøre, da jeg ikke kan gøre det anderledes, i min optik er det bare høfligt, at lige vise det er modtaget, evt bare en thumps up, specielt hvis man deler noget der er følsomt, det går en på, og det irriterer mig, at jeg har måtte melde fra til en del ting.

Anonym skriver:

Det er nok bare mig så, har intet med tilgivelse eller forståelse at gøre, da jeg ikke kan gøre det anderledes, i min optik er det bare høfligt, at lige vise det er modtaget, evt bare en thumps up, specielt hvis man deler noget der er følsomt, det går en på, og det irriterer mig, at jeg har måtte melde fra til en del ting.

Du har intet skrevet om, at det var skriftlig kommunikation, du ikke fik svar på. Jeg gik ud fra, at du havde sagt det til den pågældende, som så bare havde sagt “Nå” eller lignende, og at du forventede større forståelse tilbage. Men selvfølgelig er det god stil lige at kvittere for modtaget besked. Det  kan jo bero på en forglemmelse, at det ikke er sket.

Er det sket mere end en enkelt gang? Det lader til at fylde meget hos dig. 

Mor og meget mere skriver:

Du har intet skrevet om, at det var skriftlig kommunikation, du ikke fik svar på. Jeg gik ud fra, at du havde sagt det til den pågældende, som så bare havde sagt “Nå” eller lignende, og at du forventede større forståelse tilbage. Men selvfølgelig er det god stil lige at kvittere for modtaget besked. Det  kan jo bero på en forglemmelse, at det ikke er sket.

Er det sket mere end en enkelt gang? Det lader til at fylde meget hos dig. 

Hov beklager jeg ikke fik skrevet det var sms kommunikation.

Jeg er nok oveni lidt ekstra følsom, det er ikke en fed følelse, at føle sig utilstrækkelig, + ens mor er syg, ville jo gerne deltage i det hele med begge mine børn, og være der for min mor.

Sådan er det jo at have flere børn. Jeg har fire på 3 matrikler og min mand arbejder fra og med april-september , hvor jeg er alene med alle børn, så vi kan selvfølgelig ikke deltage i det hele , sådan er det og ikke noget man behøver at forklarer

Anonym skriver:

Hov beklager jeg ikke fik skrevet det var sms kommunikation.

Jeg er nok oveni lidt ekstra følsom, det er ikke en fed følelse, at føle sig utilstrækkelig, + ens mor er syg, ville jo gerne deltage i det hele med begge mine børn, og være der for min mor.

 

 

Så giver det med noget tilbage mere mening.

men igen så kan et sms svar godt glippe især, hvis man lige læser den og ikke får svaret med det samme.

utilstrækkelighed og syge forældre er to hårde ting, så tænker du skal pakke det manglende svar i pytkassen, og så huske på at andre forældre sjældent er så dømmende som vi selv tror, når den dårlige samvittighed drøner løs.

Anonym skriver:

Hov beklager jeg ikke fik skrevet det var sms kommunikation.

Jeg er nok oveni lidt ekstra følsom, det er ikke en fed følelse, at føle sig utilstrækkelig, + ens mor er syg, ville jo gerne deltage i det hele med begge mine børn, og være der for min mor.

 

 

Måske kunne du mønstre samme forståelse for det manglende svar, som du selv ville have ønsket at modtage for dit afbud? Du ved jo ikke, om den mor eller far, du skrev til, selv er hængt hårdt op og derfor bare ikke har husket at svare dig. Jeg tror ikke, at der  findes mange småbørnsfamilier, som ikke oplever perioder med udfordringer i forhold til at nå det hele - og så kan det altså let smutte at få svaret på en sms. Og hvem ved, om vedkommende - hvis de vidste, at det gjorde ondt på dig ikke at få svar - ikke også ville føle sig utilstrækkelige, fordi de ikke lige fik svaret? 

Du skriver godt nok, at du ikke ønsker tilgivelse eller forståelse, men du signalerer noget andet, når du tager det så nært ikke at få en thumbs up. For det er jo ikke frustration over manglende høflighed, du føler - det er frustration over, at du har delt noget følsomt, som ikke er blevet taget imod netop med forståelse. Det er klart, at det ville have været dejligt og lettende, hvis du var blevet mødt med “Åh, det forstår jeg godt - det lyder hårdt.” Og du vælger, meget naturligt, at tolke tavsheden som manglende forståelse/anerkendelse af dine udfordringer. 

Du behøver bare ikke andres accept af dit afbud. Når du nu selv ved, at du har dine gode grunde, så hold fast i den overbevisning - du gør det, så godt du kan, og det er svært lige nu. Punktum.