Hjemmepasning af morsyg 1 årig

Emmi2727 skriver:

Jeg er begyndt at hjemmepasse en lille pige på 1 år (fuldtid) hjemme hos hendes forældre, mens de er på arbejde. Vi er igsng med en “indkøring” denne uge for at vænne hende til mig. Dog er hun enormt morsyg og hun vil ikke være alene med mig i et rum før hun panikker og leder efter mor. Nu har jeg prøvet i 2 dage at være alene med hende i 30 min og det går fint de første 10 minutter efter mor har sagt farvel, men efter de 10 så begynder hun at opdage mor ikke er der og hun panikker og græder, helt utrøsteligt. Hun er meget temperamentsfuld og det virker ikke somom jeg kan “distrahere” hende og få hende til at blive glad igen. Når mor kommer tilbage efter de 30 min, skal hun direkte op og klynger sig ind til mor. Jeg er lidt usikker på hvordan jeg bedst muligt angriber det i en sådan en situation? Tror i bare det er en meget lang indkøringsprocess der skal til? 

Vi har også kun været sammen i 3 dage, men jeg er hjemme hos dem fra 8-16 og så prøver vi at være alene i en 30 minutter. Har i nogle gode råd?

Jeg tænker også gå ture, ud og se på ting, snakke.

Mor kan også gå med. Få mor til at sætte ord på: nu er det... Der kører dig.. Se hun kan også give dig noget at drikke.. Og så videre.

Så Pigen ikke kun sætte det til at når du kommer, så går mor.

Sæt jer ned og leg, prøv at lade hende opsøge dig(snak til hende, vis hende ting)

Og det er jeg uenig i. Det afhænger selvfølgelig også af barnets alder og hvor mange de er modne til at knytte sig til. Det kan godt være at det går hurtigere med indkøring uden forældre, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for at der er fundet tilknytning sted. Og så er spørgsmålet om man ønsker et barn som knytter sig først og fremmest eller om det vigtigste er at det accepterer adskillelse hurtigt (og tilknyningen så kommer på bagkant)

De fleste forældre ville nok foretrække tilknytning fremfor acceptering af adskillelse, men sådan fungerer det bare ikke i dagpleje og institutioner.

Jeg gætter på du aldrig har haft et barn der var LÆNGE om at blive indkørt.. 

Og der er en grund til man ser på BARNET, Deres behov. 

 

Og jo børn kan GODT knytte sig til andre, når de primære er der.. Sikke noget sludder. 

Vi har haft mange børn, der var længe om at blive indkørt. Og i de tilfælde kører vi kortere dage, hvis forældrene har mulighed for det. Så bliver barnet afleveret og er i vuggestuen uden forældre typisk indtil efter frokost, hvorefter det bliver hentet.

Om børn knytter sig til andre, når deres primære omsorgspersoner er til stede, afhænger af situationen. Der er forskel på at have besøg af bedsteforældre og på at være i vuggestue.

Naturligvis? Nej ikke alle børn søger kun mor og far, når de er der.

 

Nogen kan klare indkøring på et par dage, nogen en måned, andre længere tid. Om forældrene er der eller ej. 

Der er ikke blevet sagt, at de kun søger mor og far, hvis de er til stede under indkøring. Men de fleste børn vil søge deres forældre fremfor fremmede mennesker.

Anonym skriver:

Vi har haft mange børn, der var længe om at blive indkørt. Og i de tilfælde kører vi kortere dage, hvis forældrene har mulighed for det. Så bliver barnet afleveret og er i vuggestuen uden forældre typisk indtil efter frokost, hvorefter det bliver hentet.

Om børn knytter sig til andre, når deres primære omsorgspersoner er til stede, afhænger af situationen. Der er forskel på at have besøg af bedsteforældre og på at være i vuggestue.

Og hvor længe er længe?

Og derfor bør du også vide at der er forskellige måder at gøre det på. Og at man skal se på barnet, men man skal også sørge for at forældrene er trygge.

Jeg har aldrig snakket om bedsteforældre eller andet familie eller venner, jeg har hele tiden snakket om vuggestue med at knytte sig. 

Anonym skriver:

Der er ikke blevet sagt, at de kun søger mor og far, hvis de er til stede under indkøring. Men de fleste børn vil søge deres forældre fremfor fremmede mennesker.

Der står børn ikke vil knytte sig til andre, hvis deres primære omsorgspersoner er det. 

Men ja de fleste vil søge de primære, men børn kan godt knytte sig sig til andre selvom de er der. 

BAE skriver:

Og hvor længe er længe?

Og derfor bør du også vide at der er forskellige måder at gøre det på. Og at man skal se på barnet, men man skal også sørge for at forældrene er trygge.

 

Jeg har aldrig snakket om bedsteforældre eller andet familie eller venner, jeg har hele tiden snakket om vuggestue med at knytte sig. 

Længe er 1 måned eller mere. På mine arbejdspladser har forældrene altid kun fået lov til at være til stede de første par dage under indkøring. Derefter er det kort afsked i døren, da en lang afsked kan gøre situationen sværere.

Der står børn ikke vil knytte sig til andre, hvis deres primære omsorgspersoner er det. 

Men ja de fleste vil søge de primære, men børn kan godt knytte sig sig til andre selvom de er der. 

Ikke nødvendigvis. Det kommer helt an på det individuelle barn. Det er min erfaring som pædagog, at et barn der har det svært med at være væk fra mor og far, vil typisk også have det svært med at knytte sig til andre voksne, også når forældrene er til stede.

Anonym skriver:

De fleste forældre ville nok foretrække tilknytning fremfor acceptering af adskillelse, men sådan fungerer det bare ikke i dagpleje og institutioner.

Men så kunne pædagogerne dog starte med at være ærlige omkring hvad der faktisk sker fremfor at sige sludder som "barnet kan ikke knytte sig til andre når mor eller far er her"

Det bliver simpelthen sagt en masse sludder rundt omkring

Der kan være et hav af grunde til at det er nemmere for institutionen at forældrene smuttter. F.eks. påvirker det jo børnegruppen som enhed når der er fremmede voksne til stede, så det kan være en grund til at smide forældrene på porten hurtigt 

Børnene vil hurtigere tilpasse sig fordi der ikke er en "sikker havn" -det kan gøre arbejdet nemmere

Pædagogen kan vide at de fleste børn stopper med at græde hurtigere (ikke pga tryghed men fordi det ikke nytter at blive ved) og hvis man bare får "revet plasteret af" kan institutionens hverdag fortsætte hurtigst muligt.

En massse grunde der kan være ganske valide, men som IKKE tager udgangspunkt i det nye barns behov

Men institutionerne er heller ikke til for børn i det hele taget, og selvom der foregår en masse fine ting, så er det overordnet set et opbevaringstilbud der er opstået, fordi begge forældre skal "ud af vagten", ikke "spilde tiden" men "være til nytte for samfundet" fremfor at "samfundsnasse på barsel"

Det er så en helt anden diskussion om hvad man kan gøre der, men det er faktum at der ikke er pædagoger nok, at de har ikke tid nok i hverdagen. Og så kan man nemt, for at passe på sig selv i de rammer, over tid danne nogle fortællinger, såsom "det er faktisk bedre for barnet hvis du går hurtigt" "barnet bliver forvirret og tror du altid skal være med hvis du er her mere end tre dage" "du kan ikke undgå barnet græder" "det gør mere ondt på dig end barnet -du skal bare se at få klippet navlestrengen"

Det kunne klæde os som samfund at være ærlige om hvad vi faktisk udsætter vores børn (små babyer) for. Vi overlader dem til nogen, de oplever som helt fremmede, når de for de flestes vedkommende ikke engang er store nok til at forstå at mor og far kommer tilbage. Når de knap har lært at gå og længe før de har et reelt sprog. Og de føler sig efterladt og forladt i den alder, fordi de ikke har en større forsåelse af tid og sted og at folk kommer tilbage, også hvis de er væk længere tid end en "borte tit" leg tager..

Men ja jeg er helt enige i at vi ikke har indrettet et samfund der dels tager tilknytning alvorligt og dels prioriterer tid til det. Og ud fra det perspektiv har du helt ret i det sidste du skriver at sådan fungerer det bare ikke i dagpleje og institutioner