Jeg har fået passet børn i eget hjem. Det er noget fis man ikke kan blive tryg ved en anden person når forældrene er til stede..
Og så er det bare ikke en god alder ideelt er det først efter 18 mdr og gerne 2 år for der forstår børn nemmere "jeg mangler ikke noget af mig selvnog mor kommer igen" selvom tidsbegrebet ikke er helt forståeligt endnu. men vores barselsmuligheder er sjældent til at vente på barnets udvikling. Det kan dog være nemmere at være i som voksne fordi vi kan møde barnet med empati og omsorg over hvorfor det er svært og hvorfor det tager tid
Det der virkede for os (vi havde også en uge sammen i dagstimerne) var at børnepasseren tog mit barn med på tur udenfor (legeplads cykeltur eller andet spændende -jeg var hjemme i mens. Længere og længere ture. Så tog jeg hjemmefra nogle gange så de kom hjem til tomt hus (vi sagde farvel inden) og da det fungerede øvede vi at sige farvel i hjemmet hvor jeg gik. Det var det at være hjemme og jeg tog af sted, der var den svære afsked, altså følelsen af at blive "efterladt".
Jeg kender det også fra mig selv: det er sgu altid sjovere at sige farvel til manden når jeg skal ud at hygge med venner fremfor når jeg siger farvel fordi han skal noget sjovt uden mig 
Anmeld
Citér