Barn vejer for meget

Jeg kender til sundhedsplejerskernes tilbud og jeg ville holde mig langt væk fra det - har desværre set hvor skadelig effekt det kan have på børnene. Det er netop en masse kontrol og vejning - fokus på at lære børnene, hvor meget smør der må komme på brødet osv. Alt sammen for at leve op til et bestemt BMI, som slet ikke tager højde for, hvor forskellige vi er. 
Jeg har en datter, som nok minder om din søn. Hun har slet ikke en stopknap, når det gælder snacks og det mad hun kan lide, og sundhedsplejersken har flere gange udtrykt bekymring for, at hun ikke lever op til deres normer. 
Jeg har ikke taget imod deres tilbud, da jeg synes, det er en ekstremt uhensigtsmæssig form for kontrol og kropsfiksering at lægge over på børn. Vi gik den anden vej og tog en familiebeslutning om at få mere motion og spise lidt sundere. 
Der er aldrig slik, kage osv i skabene, for det kan vi/hun ikke styre. Vi laver almindelige fornuftige måltider og dyrker motion sammen. Slik og chips får vi i weekenden. 
Hos os taler vi ikke om vægt, men om at have en sund krop, som kan holde til at blive brugt. 
Mine børn er nu ved at være store; den ene er en lille smal, køn ung kvinde, som bruger str 36. Den anden er en smuk teenager, med former og figur, som bruger str 40. Begge er lige som de skal være

Vill helt sikkert sige ja tak til det tilbud. Jeg sidder selv her og er overvægtig hvilket går ud over ens helbred og ens selvopfattelse.

Det lyder bestemt som om at din søn har allerede ret store problemer med sin kost så syntes i mine øre at det lyder underligt at i er i tvivl om i vil sige ja tak til hjælp.

For kan med sikkerhed sige med det du beskriver nu bliver det hverdag for ham at det er sådan han spiser og det vil fortsætte op i hans voksne år hvis det ikke bliver stoppet.

Min lillebror var kort med på det samme men min stedfar gad ikke at de gennemførte det min lillebror vejer i hvertfald nok over 125 kg nu  spiser og spiller hele dagen 

Jixy skriver:

Det er den tankegang vi er mange der er vokset op med, og som stadig udføres flere steder.

Men nej, der skal ikke restriktioner på for at man taber sig - det vil for de flestes vedkommende give bagslag senere.

Faktisk skal der i stedet være det modsatte.

Et eksempel kan være:

Forældrene bestemmer hvad der er på bordet, og hvornår. Så der holdes en måltidsstruktur, der gør at man er sulten til måltiderne. Men heller ikke for længe imellem, så man ikke er over sulten.
Maden kan så bestå af forskellige elementer, herunder nogle grøntsager/frugt og gerne noget man ved barnet kan lide. Der skal også være andet så alle kan blive mætte, og her skal der være noget barnet kan lide.

Barnet bestemmer selv hvad det vil spise af det der er på bordet, og hvor meget. Og her skal forældrene ikke blande sig (det kræver øvelse).
På den måde lærer barnet at der altid er mad, og det selv kan bestemme. Så med tiden fylder mad og tanker om mad ikke så meget, fordi det bare er der.

Det er klart hvis barnet er svært overvægtigt skal der professionelle ind over (men ikke nogen der først vil gribe til restriktioner), men hvis det kun er en smule for meget på sidebenene, så skal der lignende metoder som ovenstående til.

Jeg vil klart anbefale at følge Anne Elsøe på Instagram. Eller Morten Elsøe.

Men det du beskriver er jo også en restriktion. At der ikke er fri adgang til de ting TS barn som udgangspunkt gerne vil have. Men adgang til bedre/sundere fødevarer.

Men det du beskriver er jo også en restriktion. At der ikke er fri adgang til de ting TS barn som udgangspunkt gerne vil have. Men adgang til bedre/sundere fødevarer.

Hvis du hentyder til det eksempel hvor jeg beskriver hvad der kan være på bordet til måltidet.
Så nej, ingen restriktion der (men ansvarsfordeling) - fordi barnet må spise alt det det kan af maden på bordet (dog så der er nok til alle). Men det er forældrene der bestemmer hvad der er på bordet, da det nu engang er dem der er de voksne til den opgave. Men barnet bestemmer så hvad det vil spise af det og hvor meget.

Der kan også sagtens være slik, is eller kage på bordet til f.eks. aftensmad eller sammen med eftermiddagssnack. Men det er forældrene der bestemmer det.

Hvis man har et barn der tit efterspørger f.eks. slik, så kan man med fordel have det som en del af måltidet - måske hverdag i en måned, for så er barnet måske ovre sin fascination af den fødevare.

Jixy skriver:

Hvis du hentyder til det eksempel hvor jeg beskriver hvad der kan være på bordet til måltidet.
Så nej, ingen restriktion der (men ansvarsfordeling) - fordi barnet må spise alt det det kan af maden på bordet (dog så der er nok til alle). Men det er forældrene der bestemmer hvad der er på bordet, da det nu engang er dem der er de voksne til den opgave. Men barnet bestemmer så hvad det vil spise af det og hvor meget.

Der kan også sagtens være slik, is eller kage på bordet til f.eks. aftensmad eller sammen med eftermiddagssnack. Men det er forældrene der bestemmer det.

Hvis man har et barn der tit efterspørger f.eks. slik, så kan man med fordel have det som en del af måltidet - måske hverdag i en måned, for så er barnet måske ovre sin fascination af den fødevare.

Det er stadig en restriktion i mine øjne

Tak for jeres svar. Dem sætter jeg pris på. 

Jeg svarer lige samlet. Vi er helt med på, at det er vores ansvar, hvad der bliver serveret. Når jeg skriver “hans madvaner”, så mener jeg, at når vi spiser, så går han efter alt det fede/søde på bordet og i så stor en mængde som muligt. Han rør ikke grøntsager eller frugt, som vi i øvrigt altid har på bordet. Han er blevet mere og mere kræsen og spiser ikke ris pasta eller kartofler. Faktisk heller ikke ret meget kød. Kun brød med masser af pålæg. Derudover plager han konstant om is, slik, kage, chips, junk, sodavand osv. Han “stjæler” også slik osv. fra skabene nogle gange og spiser i smug på sit værelse. Så vi og han er ikke helt i balance på det punkt. 

Jeg vil faktisk meget gerne høre hvordan snack/slik politikken er hos jer? Må man selv tage? Og hvor tit? Osv.

Jeg kender godt “Madros” principper. Jeg oplever blot, at det kan være svært, når man ikke må blande sig i mængderne, som barnet spiser. I følge bogen skelner man ikke mellem sundt og usundt, så hvis vi har mayonnaise på bordet til frokost, og min søn propper vildt meget på sin mad, så skal jeg jo i virkeligheden holde mine øjne og hænder fra hans tallerken og selv lade ham styre det. Men det er bl.a. her jeg tænker, at han får for mange kalorier. 

I forhold til kommunens tilbud, så er det netop deres tilgang med kontrolvejninger og løbende opfølgning, som jeg ikke bryder mig om. Hvis det blot drejer sig om vejledning af os som forældre, så vil jeg meget gerne tage imod tilbuddet. Men det må jeg høre dem om.

Jeg havde håbet, at nogen herinde måske selv havde stået med et overvægtigt/buttet barn, hvor der var noget, som havde hjulpet??

Jeg forstår godt hvis du ikke er vild med kontrolvejninger. Det havde jeg selv takket nej til. Men måske de har andet vejledning til jer? Personligt havde jeg flyttet fokus på en aktiv hverdag. At kroppen kan det, han vil. Og så virkelig gået op i rammerne for kosten (og søvn samt skærmtid). 

Ifht Madro og du skal sidde på hænderne. Ahhh - det er jo stadig jer forældre, der sætter rammerne. Når de er sat, SÅ sidder du på hænderne. Så at han søger det fede og det usunde: som voksne bestemmer I, hvad der er på bordet! Mayo er en fin kilde til lidt fedtstof. Så tager du enten lidt over i en skål (der skal være til alle) eller piller æggene og sætter en dut på hvert halve æg. Så følges det ligesom ad. 

Tilsvarende tager du lidt pålæg over på en tallerken i stedet for at sætte det hele på bordet. Der skal være til alle. Du sikrer dig, at der er alternativer til pålæg. Og at det pålæg som er på bordet, er fedtfattig. 

Altså: de voksne sætter rammerne for måltidet. Og ja, det bliver sikkert en lang læringsproces at holde en måltidsstruktur, at være sulten til måltiderne, at holde fast i rammerne, at lære at spise det mindre per gang men spredt ud per måltid. 

Helt grundlæggende er der ingen velnærede børn, som får det skidt af at spise lidt mindre og det er nok også værd at læse lidt op på det med tryghedsmad. Hvilken type mad, det kan være. Og hvordan man bliver madmodig. 

Jeg ville selv være ret bekymret hvis mit barn stjal slik og spiste i smug. Måske kan I indføre en daglig lille sød ting (altså 1 bolche eller 1 karamel), som I - som familie - sidder om bordet og spiser. Taler om. Nyder. Så jeres søn oplever, at der jævnligt er søde sager. Men uden det tager overhånd. Det kan være en strategi. Du kan sikkert læse dig til flere andre. 

Vi kører rituel fredagsslik (20 stykker) men på andre dage kan der sagtens være et stykke kage eller lidt chips. Men ikke hver dag og ikke af det hele (vi har generelt ikke ret meget sødt i huset - ud over hjemmelavede frugtis i fryseren - for vi voksne har let ved at falde i det søde). Vores søn spiser godt til alle måltider. Groft rugbrød, grønt og fisk. Men ikke super meget kød. Spiller fodbold 3 gange om ugen og er generelt i bevægelse. Max 30 minutters skærm om dagen. Får nok søvn om natten.

Og alligevel er jeg næsten panisk ved tanken om, at han bliver overvægtig. Hvorfor? Fordi jeg selv var det kvabsede barn. Så det tykke barn. Så det fede barn. Tilsvarende den fede voksne. Det har taget mig så mange år dels at finde en model for mig selv og dels en accept af mig selv. 

I sommerferien har vi tradition for: bland den største pose bland-selv-slik og spis det uden forbehold. Efter 1/2 dag er han dårlig og pakker slikket væk. Så holder det resten af ferien. Sidste år var han besat af pizza. Så vi havde pizza-dag. Morgen, middag, aften. Der gik rimelig lang tid til vi fik det igen. Fælles for vores feriepåfund er: Han vælger selv MEN vi snakket meget om smag, lyst, følelsen i munden/maven/øjnene når man ser slikket. 

På Holbæk Sygehus har de erfaringer med overvægtige børn og jeg er ret sikker på, at der er noget litteratur fra lægen dernede. Jeg kender ikke deres tilgang men de gør vidst noget rigtigt.

Uanset hvilket tilgang I vælger, så er det vigtigste nok, at dig og far stepper op til ansvaret og er enige om planen og om opbakningen. Så I også hopper i løbeskoene/fodboldstøvlerne/på cyklen/med i svømmehallen eller hvad end han synes, er sjovt. 

Vh. 

Anonym skriver:

Det er stadig en restriktion i mine øjne

Tja jeg kan på sin vis godt se hvad du mener, og så alligevel ikke. Fordi madro handler jo ikke om at alle madvarer skal være tilgængelig til hver måltid eller hele tiden. For der ligge en ansvars fordeling i at de vokse bestemmer hvad der er på bordet, men børnene bestemmer hvad og hvor meget de spiser af det, og bestemmer så selv over deres tallerken.

Ved alm. restriktioner er der jo ofte noget om hvor meget/lidt må man spise af en ting, hvor mange kartofler skal man spise for at må få kage eller hvad det nu kan være.

Og udskamning hvis man har taget på / dyrket for lidt motion og alt det andet.