Barn vejer for meget

For det første så kan man ikke bruge bmi til noget som helst, det eneste det fortæller er, hvad forholdet mellem ens højde og vægt er. Det siger intet om sundhed, fedt, muskler osv. Og det gør hans udseende heller ikke. 

Men når du selv nævner at jeres kostindtag godt kunne være sundere, så tænker jeg der måske skulle ændres noget der. Så hvis I kan få hjælp til det, var det nok fint at tage imod. Alternativt kunne I søge lidt information om hvordan I kan ændre jeres kostvaner som familie, enten ved at finde nogle bøger om emnet eller hos en diætist. 

Men tænker at så længe han får rørt sig og I får ændret lidt på kostvanerne derhjemme, så er der ikke grund til den store bekymring. 

Jixy skriver:

Et forløb bygget på kontrol og restriktioner ville jeg helt sikkert ikke sige ja til. Som ovenstående skriver så fører det oftest til dårlig forhold og tanker omkring mad, ens krop og motion.

Men der er vel nødt til at være restriktioner, hvis man skal tabe sig. Hvordan skulle det ellers lade sig gøre?

Anonym skriver:

Men der er vel nødt til at være restriktioner, hvis man skal tabe sig. Hvordan skulle det ellers lade sig gøre?

Med gode fælles spisevaner og masser af bevægelse for hele familien. Restriktiv spisning er generelt en dårlig idé og for børn peger al viden på området på at det er en virkelig dårlig idé at sætte fokus på restriktioner og forbud. 

Anonym skriver:

Men der er vel nødt til at være restriktioner, hvis man skal tabe sig. Hvordan skulle det ellers lade sig gøre?

Det er den tankegang vi er mange der er vokset op med, og som stadig udføres flere steder.

Men nej, der skal ikke restriktioner på for at man taber sig - det vil for de flestes vedkommende give bagslag senere.

Faktisk skal der i stedet være det modsatte.

Et eksempel kan være:

Forældrene bestemmer hvad der er på bordet, og hvornår. Så der holdes en måltidsstruktur, der gør at man er sulten til måltiderne. Men heller ikke for længe imellem, så man ikke er over sulten.
Maden kan så bestå af forskellige elementer, herunder nogle grøntsager/frugt og gerne noget man ved barnet kan lide. Der skal også være andet så alle kan blive mætte, og her skal der være noget barnet kan lide.

Barnet bestemmer selv hvad det vil spise af det der er på bordet, og hvor meget. Og her skal forældrene ikke blande sig (det kræver øvelse).
På den måde lærer barnet at der altid er mad, og det selv kan bestemme. Så med tiden fylder mad og tanker om mad ikke så meget, fordi det bare er der.

Det er klart hvis barnet er svært overvægtigt skal der professionelle ind over (men ikke nogen der først vil gribe til restriktioner), men hvis det kun er en smule for meget på sidebenene, så skal der lignende metoder som ovenstående til.

Jeg vil klart anbefale at følge Anne Elsøe på Instagram. Eller Morten Elsøe.

Tak for jeres svar. Dem sætter jeg pris på. 

Jeg svarer lige samlet. Vi er helt med på, at det er vores ansvar, hvad der bliver serveret. Når jeg skriver “hans madvaner”, så mener jeg, at når vi spiser, så går han efter alt det fede/søde på bordet og i så stor en mængde som muligt. Han rør ikke grøntsager eller frugt, som vi i øvrigt altid har på bordet. Han er blevet mere og mere kræsen og spiser ikke ris pasta eller kartofler. Faktisk heller ikke ret meget kød. Kun brød med masser af pålæg. Derudover plager han konstant om is, slik, kage, chips, junk, sodavand osv. Han “stjæler” også slik osv. fra skabene nogle gange og spiser i smug på sit værelse. Så vi og han er ikke helt i balance på det punkt. 

Jeg vil faktisk meget gerne høre hvordan snack/slik politikken er hos jer? Må man selv tage? Og hvor tit? Osv.

Jeg kender godt “Madros” principper. Jeg oplever blot, at det kan være svært, når man ikke må blande sig i mængderne, som barnet spiser. I følge bogen skelner man ikke mellem sundt og usundt, så hvis vi har mayonnaise på bordet til frokost, og min søn propper vildt meget på sin mad, så skal jeg jo i virkeligheden holde mine øjne og hænder fra hans tallerken og selv lade ham styre det. Men det er bl.a. her jeg tænker, at han får for mange kalorier. 

I forhold til kommunens tilbud, så er det netop deres tilgang med kontrolvejninger og løbende opfølgning, som jeg ikke bryder mig om. Hvis det blot drejer sig om vejledning af os som forældre, så vil jeg meget gerne tage imod tilbuddet. Men det må jeg høre dem om.

Jeg havde håbet, at nogen herinde måske selv havde stået med et overvægtigt/buttet barn, hvor der var noget, som havde hjulpet??

Anonym skriver:

Tak for jeres svar. Dem sætter jeg pris på. 

Jeg svarer lige samlet. Vi er helt med på, at det er vores ansvar, hvad der bliver serveret. Når jeg skriver “hans madvaner”, så mener jeg, at når vi spiser, så går han efter alt det fede/søde på bordet og i så stor en mængde som muligt. Han rør ikke grøntsager eller frugt, som vi i øvrigt altid har på bordet. Han er blevet mere og mere kræsen og spiser ikke ris pasta eller kartofler. Faktisk heller ikke ret meget kød. Kun brød med masser af pålæg. Derudover plager han konstant om is, slik, kage, chips, junk, sodavand osv. Han “stjæler” også slik osv. fra skabene nogle gange og spiser i smug på sit værelse. Så vi og han er ikke helt i balance på det punkt. 

Jeg vil faktisk meget gerne høre hvordan snack/slik politikken er hos jer? Må man selv tage? Og hvor tit? Osv.

Jeg kender godt “Madros” principper. Jeg oplever blot, at det kan være svært, når man ikke må blande sig i mængderne, som barnet spiser. I følge bogen skelner man ikke mellem sundt og usundt, så hvis vi har mayonnaise på bordet til frokost, og min søn propper vildt meget på sin mad, så skal jeg jo i virkeligheden holde mine øjne og hænder fra hans tallerken og selv lade ham styre det. Men det er bl.a. her jeg tænker, at han får for mange kalorier. 

I forhold til kommunens tilbud, så er det netop deres tilgang med kontrolvejninger og løbende opfølgning, som jeg ikke bryder mig om. Hvis det blot drejer sig om vejledning af os som forældre, så vil jeg meget gerne tage imod tilbuddet. Men det må jeg høre dem om.

Jeg havde håbet, at nogen herinde måske selv havde stået med et overvægtigt/buttet barn, hvor der var noget, som havde hjulpet??

Min ældste startede med kontrolvejninger ved sundhedsplejersken da han var samme alder; han startede også som “småkvabset” men det blev bare ved med at gå “den forkerte vej” Han er delebarn og det var bare svært at få far og farmor med på den “sunde linie” og så gad min søn bare ikke røre sig andet en svømning og gåture og det er der jo ikke det store højntensitet ved…

Da han var blevet 12 valgte jeg selv at søge om en plads på julemærkehjem til ham og det blev virkeligt vendepunktet for ham; han lærte om sund kost og hvor vigtigt det er at få rørt sig. Og vigtigst foregik det sammen med en masse andre børn da (bl.a.) også havde svært ved at tabe sig. 
på julemærkehjem er der restriktioner for mad; 3 hovedmåltider og 3 snackmåltider pr dag. Han har lært om sammensætning på tallerknen og tommelfingerregler for mængder. Så selvom jeg kan læse mange mødre her er modstander er det, så virker det altså. Og min søn fik vigtigst af alt en masse selvtillid med hjem og han har bestemt kun fået en mere positivt syn på sig selv og sin krop efter opholdet.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar. Dem sætter jeg pris på. 

Jeg svarer lige samlet. Vi er helt med på, at det er vores ansvar, hvad der bliver serveret. Når jeg skriver “hans madvaner”, så mener jeg, at når vi spiser, så går han efter alt det fede/søde på bordet og i så stor en mængde som muligt. Han rør ikke grøntsager eller frugt, som vi i øvrigt altid har på bordet. Han er blevet mere og mere kræsen og spiser ikke ris pasta eller kartofler. Faktisk heller ikke ret meget kød. Kun brød med masser af pålæg. Derudover plager han konstant om is, slik, kage, chips, junk, sodavand osv. Han “stjæler” også slik osv. fra skabene nogle gange og spiser i smug på sit værelse. Så vi og han er ikke helt i balance på det punkt. 

Jeg vil faktisk meget gerne høre hvordan snack/slik politikken er hos jer? Må man selv tage? Og hvor tit? Osv.

Jeg kender godt “Madros” principper. Jeg oplever blot, at det kan være svært, når man ikke må blande sig i mængderne, som barnet spiser. I følge bogen skelner man ikke mellem sundt og usundt, så hvis vi har mayonnaise på bordet til frokost, og min søn propper vildt meget på sin mad, så skal jeg jo i virkeligheden holde mine øjne og hænder fra hans tallerken og selv lade ham styre det. Men det er bl.a. her jeg tænker, at han får for mange kalorier. 

I forhold til kommunens tilbud, så er det netop deres tilgang med kontrolvejninger og løbende opfølgning, som jeg ikke bryder mig om. Hvis det blot drejer sig om vejledning af os som forældre, så vil jeg meget gerne tage imod tilbuddet. Men det må jeg høre dem om.

Jeg havde håbet, at nogen herinde måske selv havde stået med et overvægtigt/buttet barn, hvor der var noget, som havde hjulpet??

Ja sådan et barn har jeg. Jeg lod helt være med at have søde sager og chips i skabene netop fordi hun snuppede det. Købte ind i passende mængder om fredagen så vi havde lidt til weekenden 

Kan du ikke undlade at have de ting på bordet som han spiser for meget af? Fx mayonaise. Jeg har selv brugt som argument at de ting var for dyre så det ikke handler om at det er forbudt 

Hvis barnet selv tager bl.a. slik så holdes måltidsstrukturen ikke - da det er forældrene der bestemmer hvornår der er mad (også slik). Og hvis barnet spiser for meget sf en madvare, kan man måske sætte mindre på bordet, så man ikke kan tage så meget - fordi der skal være til alle.

Og madro handler bl.a. om at barnet og andre i øvrigt på sigt lærer at finde ud af hvornår man ikke er sulten mere og hvilke madvarer man har lyst til - men det vil jo tage tid, hvis man er mest vant til at spise søde sager hele tiden - uden helt at mærke efter behovet for dem.

Og hvis barnet ofte efter spørger slik, så kan man med fordel serverer lidt til hvert måltid - så de med tiden finder ud af, at man kan få slik igen og det ikke kun er forbeholdt fredag eller hvornår det nu er. Og det er heller ikke noget man behøver stjæle sig til.

Det virker på dine beskrivelser som om balancen allerede er “tippet” - og jeg indskyder også lige at bogen “Madro” jo også bare er en bog blandt mange - og måske godt kan guide, men ikke bør ophæves til endegyldige sandheder (ligesom med alle andre gode råd).

Du spørger hvordan det er hos andre, og hos os er det sådan, at de voksne bestemmer. Man må selvfølgelig ikke stjæle mad eller slik (ikke fordi det er mad/slik, men fordi man ikke må stjæle i det hele taget). Og de vokse bestemmer, hvad der er på bordet: Hvis det fx er mager fisk, rugbrød og grønt, så skal der virkelig meget til at man får for mange kalorier. Sauce, mayo, ketchup, osv. synes jeg hører til i junkfood-afdelingen, så det er ikke på bordet til hverdag.

Din dreng er stor og forstår formentlig allerede godt at der er et problem. Har I mulighed for at snakke med ham om, at nu sørger mor og far fremad for nogle bedre fælles spisevaner - og så sætte rammerne uden for meget snak om “forbudt”, men simpelthen ved at fjerne uhensigtsmæssige ting.

Hvis mine unger plager om søde sager og jeg ikke mener, at de skal have det, så reagerer jeg på samme måde som ved anden “plageri”: Jeg siger nej, minder dem om, at plageri aldrig har virket på deres mor, så de spilder deres kræfter.

Jeg er på ingen måde ekspert i kost og madvaner, men jeg har altid intuitivt fulgt nogenlunde, hvad jeg kan fornemme der beskrives med den bog, andre nævner (er ikke bekendt med den). Dvs at jeg har prøvet at støtte op om, at børn selv fornemmer deres sult (vi er så mere løse med madtidspunkter) og hvad deres små kroppe har brug for. Det er sikkert ikke for alle, og vi har som sagt også kørt med det fra starten. Det er nok en del sværere at lave om på nu, hvor din drengs krop og sind allerede er “formet” af tidlige erfaringer.

Derudover så er der nok forskel på, hvad man tænker er normalt. Sauce til maden hører til sjældenhederne, og mayo/ketchup og lignende er nærmest ikke i vores skabe. Kun ketchup til hjemmelavede burgere til tider. Drikkevarer er udelukkende vand og mælk med mindre det er en særlig lejlighed, hvor man får saft. Vi spiser slik, og det er ikke forbudt - det er en dejlig luksus - men det er lækkert frugt og grønt også.

Vi kan godt lide “rene” ting som udgangspunkt - dvs mad der ikke er alt for processeret. Hellere sidde ved bordet og hygge med at lave rugbrødsmadder med lækkert pålæg end at købe junkfood, når der er travlt. Derudover er det min oplevelse, at nogle børn har svært ved at indtage mad, hvis de ikke kan se hvad der er i retten og “skille tingene ad”.
Det er ikke fordi, vi føler ovenstående er restriktivt - det er bare normalt for os.

Derudover prioriterer vi at få nok søvn og frisk luft - det gør meget for sundheden her.

Om du skal tage imod tilbuddet ved jeg ikke om jeg synes - det er så individuelt for det enkelte barn hvad der virker bedst, tænker jeg. For nogle mennesker kan det være rart, at man kan snakke åbent og tydeligt om de ting, man måske inderst inde godt ved (han ved nok godt i den alder at han er mere “kvabset” end de andre). Hvorimod for andre kan det være ubehageligt hele tiden at få det italesat.

Hvis far også er lidt kvabset, kan far så “bonde” lidt med sønnike om følelser og fremtidige planer, så drengen har en at spejle sig i? Det værste er nok at føle sig forkert og helt alene med et problem.