Dårlig opdragelse

Mor og meget mere skriver:

Kæft, trit og retning, ligefrem? Det er godt nok en voldsom yderlighed at gå til. Jeg ville blive bekymret, hvis fx en af mine elevers forældre udtalte, at det var den måde, de opdrog på.

Forhåbentlig mener du det ikke i begrebets egentlige betydning. Der er meget langt fra at sætte tydelige grænser og til militæragtig disciplin. 

Hvis man bliver hjemme fra skole i en længere periode, er der tale om mistrivsel og ikke om dårlig opdragelse. Børn vil faktisk helst have en hverdag, være sammen med deres kammerater, være som de andre og have en “plads”, hvor man mangler og savner dem, når de ikke er der. 

Så er der efterhånden rigtig meget mistrivsel mener jeg. Mange i vores omegn her kan ikke gå i skole/er i mistrivsel, men de kan sagtens passe en fritidsinteresse og det hænger i mine øjne og ører ikke sammen.

For mig er det det samme hvis man eks er sygemeldt på job så kan man heller ikke rende rundt og gå i byen etc.

og når jeg siger kæft trit og retning mener jeg at når jeg siger til min søn for eks at at jeg gerne vil have at han gør det og det så skal han også gøre det. Og når der er sagt nej er der sagt nej. Måske du vil kalde det gammeldags men her fungere det.

Meheju skriver:

Så er der efterhånden rigtig meget mistrivsel mener jeg. Mange i vores omegn her kan ikke gå i skole/er i mistrivsel, men de kan sagtens passe en fritidsinteresse og det hænger i mine øjne og ører ikke sammen.

For mig er det det samme hvis man eks er sygemeldt på job så kan man heller ikke rende rundt og gå i byen etc.

og når jeg siger kæft trit og retning mener jeg at når jeg siger til min søn for eks at at jeg gerne vil have at han gør det og det så skal han også gøre det. Og når der er sagt nej er der sagt nej. Måske du vil kalde det gammeldags men her fungere det.

Det er faktisk super vigtigt at foretage sig noget man er glad for, hvis man er i mistrivsel i sin skole eller sit arbejde. Det værste man kan gøre er at "bure sig inde". Men når man har den holdning som du fx. ytre, så er du efter min mening, med til at gøre tingene værre, for dem som har det skidt.

Meheju skriver:

Så er der efterhånden rigtig meget mistrivsel mener jeg. Mange i vores omegn her kan ikke gå i skole/er i mistrivsel, men de kan sagtens passe en fritidsinteresse og det hænger i mine øjne og ører ikke sammen.

For mig er det det samme hvis man eks er sygemeldt på job så kan man heller ikke rende rundt og gå i byen etc.

og når jeg siger kæft trit og retning mener jeg at når jeg siger til min søn for eks at at jeg gerne vil have at han gør det og det så skal han også gøre det. Og når der er sagt nej er der sagt nej. Måske du vil kalde det gammeldags men her fungere det.

Ja, der er øget mistrivsel blandt børn og unge, og antallet af børn med skolevægring er støt stigende. Det har været afdækket indgående i medierne de senere år. Nogle taler endda om en egentlig trivselskrise. 
Problemet er komplekst, og det er det enkeltes barns situation også. Sikkert er det dog, at man kun forværrer problemer med skolevægring ved helt at forbyde barnet at omgås andre fx ved fritidsinteresser. Det gælder tværtimod om at støtte barnet i at deltage i sociale aktiviteter og dermed bygge bro til, at han/hun vil kunne vende tilbage til skolegangen. 
Hvis en voksen er sygemeldt med stress, angst el. lign., er det på samme måde kun gavnligt, at vedkommende kommer ud af hjemmet og ikke isolerer sig - for det bliver kun sværere at overvinde udfordringerne, hvis man ikke har været uden for sin dør. 
Hvis så omgivelserne er uforstående og peger fingre i stedet for at spørge, søge viden, anerkende problemerne, bliver situationen selvfølgelig kun sværere.