Dårlig opdragelse

Man skal passe på, ikke at generalisere for meget. Men jeg kan godt være enig. Men jeg er også gammel dame indeni, som virkelig stejler på fx dit eksempel med kagen! Og børn der sidder med iPad ved bordet, som ikke holder bordskik, som ikke tager et nej for et nej, og som ikke overholder tidspunkter for aftaler. Hvad jeg stejler endnu mere på, er forældre som ikke gør noget ved det  

jeg synes egentlig mange af de unge mennesker, som mit ældste barn hænger ud med, er meget høflige og velopdragne. Men der er altid brodne kar, og som dig, kan jeg slet ikke tolere det. Men er også bevidst om, at jeg ikke ee særlig nuanceret i mit billede. 

Minime2018 skriver:

Som til det andet svar til trådstarter. Hvor møder i disse børn der er så forfærdelige? Vi taler følelser herhjemme og de fleste jeg kender gør det. At kunne forstå og rumme/acceptere sine egne følelser er noget  der fylder meget i børneopdragelse i dag.

Cheer up, og find nogle andre steder at begå jer. Jeg møder stort set aldrig den type børn i taler om, og tager ikke på all inclusive eller legeland fordi det er lige præcis dér forældre der vælger den lette løsning af den ene eller anden grund havner og så er man selvf ekstra eksponeret for larmende og “uopdragne” børn. 

 

Arbejder i daginstitution, så møder både børn og forældre hver dag

Fortvivlet skriver:

Arbejder i daginstitution, så møder både børn og forældre hver dag

Når nu du ser både børn og forældre hver dag, som et led i dit arbejde, så tænker jeg følgende:

Du ser vel kun øjebliksbilleder af forældrene sammen med deres børn ved aflevering og hentning?

Der kan jeg sagtens forstille mig, at forældrene måske gør lidt ekstra for deres børn, for at de skal få en god start, på en måske tidlig dag, og en god hentning efter en måske lang dag?

Når du arbejder i en dagsinstitution, så går jeg ud-fra at du mener børnehave og/eller vuggestue?

Der er vel der, børn lærer (både af jer voksne og deres forældre), at være gode med-mennesker, forstået på den måde, at det er der de skal have rummelighed for grænser/grænsesætning, at lærer sig selv og sien behov at kende, samt i en vis udstrækning behov-udsættelse.

Personligt mener jeg, at børn skal lærer, og det skal voksne også, lige så længe vi er i live. Der skal være rum for fejl, der skal være rum for læring, men der også være rum for at sige fra og til, at spørge og udfordre. De ting er med at danne selvstændige individer, som tør udfordre, stå op for sig selv, sige sine meninger, men også tage sig at sin omverden med omsorg og rummelighed. 

Nu ved jeg ikke om jeg vil kalde det direkte uopdragent men jeg syntes i dag at børn får ofte selv lov at bestemme, for eks om de har lyst til at tage i skole. Mange jeg kender har børn der pt ikke går i skole fordi de evt ikke kan lide læreren eller andre ting.

Jeg syntes børn har godt af at lærer at der er ting man SKAL uanset lærere evt. Og man ikke bare kan blive hjemme fordi man ikke bryder sig om denne.

Stakkels de børns fremtid.

Og ja jeg er en af dem der syntes godt om kæft trit og retning. Vores søn ved hvad han må og ikke må og gør han noget skidt snakker vi om det og så bliver det ikke gjort mere.

Meheju skriver:

Nu ved jeg ikke om jeg vil kalde det direkte uopdragent men jeg syntes i dag at børn får ofte selv lov at bestemme, for eks om de har lyst til at tage i skole. Mange jeg kender har børn der pt ikke går i skole fordi de evt ikke kan lide læreren eller andre ting.

Jeg syntes børn har godt af at lærer at der er ting man SKAL uanset lærere evt. Og man ikke bare kan blive hjemme fordi man ikke bryder sig om denne.

Stakkels de børns fremtid.

Og ja jeg er en af dem der syntes godt om kæft trit og retning. Vores søn ved hvad han må og ikke må og gør han noget skidt snakker vi om det og så bliver det ikke gjort mere.

Det er tvivlsomt at der er tale om bare ikke at kunne li sin lærer. Jeg kan selvfølgelig ikke sige det aldrig vil ske, men de fleste børn der værger sig ved at gå i skole, har langt mere komplicerede årsager. Og det har meget sjældent noget at gøre med de ikke vil, men at de ikke kan.

Igen skriver:

Det er tvivlsomt at der er tale om bare ikke at kunne li sin lærer. Jeg kan selvfølgelig ikke sige det aldrig vil ske, men de fleste børn der værger sig ved at gå i skole, har langt mere komplicerede årsager. Og det har meget sjældent noget at gøre med de ikke vil, men at de ikke kan.

 

Utroligt det er blevet sådan for før i tiden man gik i skole var der ikke tendens til noget sådant 

Meheju skriver:

Utroligt det er blevet sådan for før i tiden man gik i skole var der ikke tendens til noget sådant 

Der er også mange voksne, som bliver sygemeldt fra deres job på grund af stress. Tendensen er det samme. Måske der er noget i vores samfund, som ikke helt fungerer?

Jeg ved nu ikke om, de er dårligere opdraget end i "gamle dage". Man har ALTID sagt at børn (og unge) er dårligt opdraget, hvis man kigger tilbage.

Der vil altid være nogle som er dårligt opdraget - endda os en del voksne, og jeg tror simpelthen ikke på det er værre end det har været.

Jeg tror til gengæld er synet på opdragelse ændret sig markant, og det er nok det man mærker. Før skulle barnet bare følge efter, kæft, trit og retning. 

Nu er det jo helt anderledes. Jeg er selv fortaler for, at man finder en balance i det hele. Men man skal altså også huske på, at man ser forskelligt på opdragelse. 

Det med kagen, vil jeg ikke se som dårlig opdragelse. Jeg kunne selv finde på, at give mit barn lov til det, MEN det kom selvf. an på hvor det var og hvem man er sammen med. 

Min datter kan sagtens argumentere for sin sag, og jeg lytter da til hende og kan også skifte mening, hvis argumenterne er gode. Det er da rart at hun udfordrer mig og tør sige sin mening til mig, istedet bare for at sige "ja amen". Der er selvf. en balancegang, men den synes jeg nu, hun har helt styr på.  

Når det er sagt, så har jeg da os taget mig selv i, at tænke "hold da op, de er dårligt opdraget!" Det sker ikke særligt tit, men det er da sket. Men det er virkelig sjældent. Men det er her, hvor jeg føler mig gammel.

Meheju skriver:

Nu ved jeg ikke om jeg vil kalde det direkte uopdragent men jeg syntes i dag at børn får ofte selv lov at bestemme, for eks om de har lyst til at tage i skole. Mange jeg kender har børn der pt ikke går i skole fordi de evt ikke kan lide læreren eller andre ting.

Jeg syntes børn har godt af at lærer at der er ting man SKAL uanset lærere evt. Og man ikke bare kan blive hjemme fordi man ikke bryder sig om denne.

Stakkels de børns fremtid.

Og ja jeg er en af dem der syntes godt om kæft trit og retning. Vores søn ved hvad han må og ikke må og gør han noget skidt snakker vi om det og så bliver det ikke gjort mere.

Kæft, trit og retning, ligefrem? Det er godt nok en voldsom yderlighed at gå til. Jeg ville blive bekymret, hvis fx en af mine elevers forældre udtalte, at det var den måde, de opdrog på.

Forhåbentlig mener du det ikke i begrebets egentlige betydning. Der er meget langt fra at sætte tydelige grænser og til militæragtig disciplin. 

Hvis man bliver hjemme fra skole i en længere periode, er der tale om mistrivsel og ikke om dårlig opdragelse. Børn vil faktisk helst have en hverdag, være sammen med deres kammerater, være som de andre og have en “plads”, hvor man mangler og savner dem, når de ikke er der. 

Meheju skriver:

Utroligt det er blevet sådan for før i tiden man gik i skole var der ikke tendens til noget sådant 

Kravene til børn, unge og voksne er også blevet markant større end før i tiden.

Når du skriver før i tiden, så tænker jeg på 2 senarier:

1) Vores forældre/bedsteforældre: De gik meget kortere tid i skole, færre læste videre, men kom i lære. Man havde ikke den store opmærksomhed på trivsel, og man var langt mere autoritetstro end man er i dag. Det betyder i min optik, at der sikkert var mange børn som havde det rigtigt skidt i skolen, men hvor de bare ikke blev hørt af hverken forældre eller lærer. I familierne gik moren mange gange hjemme, og børnene havde derfor knap så lange dage i skolen/SFO ect. Faktisk går mange skolebørn i 8. klasse i skole ligeså mange timer som vi går på arbejde, og derudover skal der laves lektier.

2) Os selv: Skoledagene er blevet længere for vores børn, end de var for os. I skolerne i dag, snakkes der om livsvalg, når der tales om noget så simpelt som valgfag. Vi blev ikke målt og vejet lige så ofte som vores børn. Der var ikke mål for læring allerede i BH. Vi arbejder mere end vores forældre, og dermed får vores børn længere dag. Mange i vores generation havde det også skidt i skolen med decideret mistrivsel, men det blev håndteret anderledes (men bestemt ikke bedre). 

Jeg syntes det er utroligt, hvad vi "forlanger" af vores børn og unge i dag - de skal være velopdragne, være opmærksomme på en hver given social situation, forudseende, hårdt arbejdende, smilene, søde, nemme at omgås, og så skal de vide hvad de vil i en alder af 15 år - de skal vælge ungdomsuddannelser (og dem er der skisme mange af i dag). 

Jeg kan selv godt lide høflige børn, unge og voksne, men jeg syntes vi efterhånden mangler den rummelighed overfor børn og unge, som stort set altid er på arbejde i en eller anden form (vuggestue, børnehave, skole, SFO, sport, familie og sociale aktiviteter er også arbejde). Hvad med om vi som de voksne, der selv arbejde mere end vores forældre, selv har svært ved arbejde og privatlivs balancen, selv bliver skilt og putter børnene i diverse samværsordninger, går ned med stress osv., udviser rummelighed for at børn og unge skal lære hvordan man gebærder sig, samtidigt med at de også skal være selvstændige unikke væsner?