Fortvivlet skriver:
Jeg tænker altså ikke sådan noget er arveligt ?
Nu kan jeg kun skrive ud fra mig selv. Min mand begyndte at sparer op på sin pension da han begyndte at arbejder nærmest som 13 årige. Han har vist noget i aktier også Jeg har aldrig rørt min pension og har kun den jeg har i kva af arbejde, jeg synes på ingen måder det ville være fair at jeg pludselig skulle have noget af hans, da jeg i princippet bare kunne have sat mig ind i det fra starten af samt vælge et job som gav godt, det er jo mine valg.
Selvfølgelig har vi fået børn sammen osv og tænker jeg da også at vi skal dele pensionstilværelsen sammen til den tid, men skulle vi gå fra hinanden, ja så er det bare ærgerligt, jeg har jo heller ikke arbejdet i barslen, men fået lov at gå og hygge mig herhjemme med børnene, det er jo noget min mand aldrig kan gøre om og få lov til , der er jo forskellige goder
Jeg kan overhovedet ikke forstå din holdning. En ting er, at mange kvinder sent i livet opdager, at de har sovet i timen, hvad angår pension - noget helt andet er, at du ved, at du ikke gør noget ved det, og at du accepterer, din mand vil være langt bedre stillet end dig ved et brud.
Det er ikke gratis at være gammel! - og det kan være uværdigt og opslidende at have store økonomiske begrænsninger i sine sidste mange leveår.
Og mht. barsel - det er jo ikke en gave, din mand har foræret dig, at du kunne gå og hygge dig med børnene. Hvis du ikke havde gjort det, havde han ikke kunnet passe sit job, tjene penge OG pension - I har ydet hvert jeres bidrag til at kunne få familien til at hænge sammen. Hvorfor er det kun ham, der skal kunne lægge penge til side til alderdommen for dét?
Jeg ville virkelig opsøge viden og vejledning om pension, hvis jeg var dig. Tænk, hvis du bliver 90 eller 100 år. Det er et langt otium.
Anmeld
Citér
