Hvor ofte har I sex??

Hej med dig, 

Jeg forstår både dig og din mand. I skal tale sammen om det, og du skal gøre alt for at forklare ham, at det ikke er din kærlighed til ham der mangler. Eller tiltrækning for den sags skyld. Har du/(i) overvejet, at sætte dig lidt ind i de fem kærlighedssprog? ét af disse er berøring, herunder sex, og dét sammen med "praktiske" tjenester, er det primære kærlighedssprog for mange mænd, både i forhold til at give og modtage kærlighed. For kvinder er det oftere noget med opmærksomhed, søde ord og bare generel nærhed i form af tilstedevær. Undersøg gerne disse - ofte finder man ud af, at man taler forskellige med sin partner. Måske overser i mange kærlighedserklæringer fra hinanden i løbet af den ellers travle hverdag med (forholdsvis) små børn, der bor hjemme. Så det kan også være svært med gang i soveværelset ofte med mange i huset. :-) Du skal ikke have dårlig samvittighed, og én gang om ugen er heller ikke dårligt eller "lidt", hvis der er noget, der hedder dét. Prøv også at forklar ham, at nærhed og kærlighed for dig er andet end lagengymnastik - efter mange år sammen, kan man let komme til at fokusere på "manglerne" - især hvis han har en forestilling om, at i dyrker langt mindre sex end gennemsnittet.

Held og lykke med det til jer.

Anonym skriver:

I hvert fald 1 gang om året… tror jeg

Sex siger mig ikke det store og det tager så lang tid at komme i gang at jeg som regel har mistet lysten inden ��

Tænk at der er andre med sjælden sex. Her er der gået 2 1/2 år siden sidst. Det gør mig trist at sexlivet er væk, men sådan er der bare her. 

Det kunne være interessant, hvis folk supplerede med at angive, hvor længe, de har været sammen med deres partner. For det kan selvfølgelig have stor betydning, om man har været sammen i under 1 år eller man har været samme i over 20 år.

Derudover, så føler jeg, at mange af jer, der besvarer er kvinder og ikke nødvendigvis forstår situationen fra mandens synspunkt - og hvad kan man gøre for, at han også føler, han får et behov opfyldt. Det behøver jo ikke være via sex. Eller måske så ikke samleje, men stimulering på så mange andre måder.

Og kunne man måske gøre et eller andet selv, så man selv har lyst til mere sex? Fx ved at fortælle sin partner, hvad man selv savner eller gerne vil prøve. Det kan være kort/manglende forspil har gjort, at man har mistet lysten/interessen. Det kan være, man ikke føler sig særlig tiltrækkende længere - og derfor har mistet sexlysten. Kan man så gøre noget for at føle sig mere tiltrækkende?

Måske har man ikke overskud pga. børn - men det er i min optik i langt de fleste situationer en virkelig dårlig undskyldning. For så nedprioriterer man forholdet og så går det stille og roligt ned af bakke. Man  kan altid finde tid - så må noget andet nedprioriteres (drop rengøringen den ene aften, få børnene passet, betal for rengøringshjælp, lav legeaftaler, osv).

Der er desværre for mange af de her: " HAN må bare forstå, at sådan er det bare - ellers kan han bare fordufte". I stedet for, at man forsøger at finde et kompromis af en art.

Vi har været sammen i 28 år og har haft perioder med sex kun hver 14. dag. Men for det meste har det været en om ugen. Efter vi for 6 måneder siden gik over til anti-inflammatorisk kost har vi sex 3-4 gange om ugen

Anonym skriver:

Det kunne være interessant, hvis folk supplerede med at angive, hvor længe, de har været sammen med deres partner. For det kan selvfølgelig have stor betydning, om man har været sammen i under 1 år eller man har været samme i over 20 år.

Derudover, så føler jeg, at mange af jer, der besvarer er kvinder og ikke nødvendigvis forstår situationen fra mandens synspunkt - og hvad kan man gøre for, at han også føler, han får et behov opfyldt. Det behøver jo ikke være via sex. Eller måske så ikke samleje, men stimulering på så mange andre måder.

Og kunne man måske gøre et eller andet selv, så man selv har lyst til mere sex? Fx ved at fortælle sin partner, hvad man selv savner eller gerne vil prøve. Det kan være kort/manglende forspil har gjort, at man har mistet lysten/interessen. Det kan være, man ikke føler sig særlig tiltrækkende længere - og derfor har mistet sexlysten. Kan man så gøre noget for at føle sig mere tiltrækkende?

Måske har man ikke overskud pga. børn - men det er i min optik i langt de fleste situationer en virkelig dårlig undskyldning. For så nedprioriterer man forholdet og så går det stille og roligt ned af bakke. Man  kan altid finde tid - så må noget andet nedprioriteres (drop rengøringen den ene aften, få børnene passet, betal for rengøringshjælp, lav legeaftaler, osv).

 

Der er desværre for mange af de her: " HAN må bare forstå, at sådan er det bare - ellers kan han bare fordufte". I stedet for, at man forsøger at finde et kompromis af en art.

Jeg er kvinde og faktisk enig med dine synspunkter. Men måske forstår jeg dig, fordi jeg selv trives med meget aktivt sexliv. 

Ja, der kan være dage hvor min mand har lyst og ikke lige kan finde lysten frem, men som regel imødekommer jeg hans behov og “hjælper” ham - og tit ender det jo med at jeg selv bliver tændt. 

Vi har sex flere gange om ugen og kan også have sex mere end én gang på en dag. Vi har kendt hinanden i 16 år. Har 3 børn, to teenagere en tumling. 

For mig har det altid været vigtigt at prioritere sex og intimitet med min mand. Og kan huske at jeg var meget opsat på at børn ikke skulle ødelægge vores velfungerende sexliv, da jeg blev gravid med den første.
Det kunne jeg høre i mødregruppen at mange af de andres sexliv var nedprioriteret, særligt efter de fik barn. Mange af dem sov slet ikke sammen. Mor og barn sov sammen og manden for sig selv. Hatten af for at de syntes det fungerede. Det ville bare absolut ikke have fungeret herhjemme. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at sove sammen med min mand. 

Anonym skriver:

Det kunne være interessant, hvis folk supplerede med at angive, hvor længe, de har været sammen med deres partner. For det kan selvfølgelig have stor betydning, om man har været sammen i under 1 år eller man har været samme i over 20 år.

Derudover, så føler jeg, at mange af jer, der besvarer er kvinder og ikke nødvendigvis forstår situationen fra mandens synspunkt - og hvad kan man gøre for, at han også føler, han får et behov opfyldt. Det behøver jo ikke være via sex. Eller måske så ikke samleje, men stimulering på så mange andre måder.

Og kunne man måske gøre et eller andet selv, så man selv har lyst til mere sex? Fx ved at fortælle sin partner, hvad man selv savner eller gerne vil prøve. Det kan være kort/manglende forspil har gjort, at man har mistet lysten/interessen. Det kan være, man ikke føler sig særlig tiltrækkende længere - og derfor har mistet sexlysten. Kan man så gøre noget for at føle sig mere tiltrækkende?

Måske har man ikke overskud pga. børn - men det er i min optik i langt de fleste situationer en virkelig dårlig undskyldning. For så nedprioriterer man forholdet og så går det stille og roligt ned af bakke. Man  kan altid finde tid - så må noget andet nedprioriteres (drop rengøringen den ene aften, få børnene passet, betal for rengøringshjælp, lav legeaftaler, osv).

 

Der er desværre for mange af de her: " HAN må bare forstå, at sådan er det bare - ellers kan han bare fordufte". I stedet for, at man forsøger at finde et kompromis af en art.

Jeg læser nu ikke i den her tråd, at folk siger ‘sådan er det bare, så må du skride’. Tvært imod siger folk da netop, at de skal tale sammen.

Ts’s mand og hun har sex en gang om ugen. Umiddelbart synes jeg ikke, det er urimeligt lidt. Jeg har selv tidligere skrevet i tråden, at vi har sex ca en gang om måneden. 

Men jeg synes det er en lidt mærkelig ting, at man sådan ‘skylder’ sin mand ydelser med sin krop. Og at man ‘bør gå på kompromis’ - og at det at være træt og ikke have lyst pga et travlt liv med børnene er ‘en undskyldning’. Hvorfor har jeg brug for at have en undskyldning for ikke at have lyst og overskud til sex særlig tit? Hvem skylder jeg den undskyldning? Hvem er det, der har krav på min krop, som jeg bliver nødt til at undskylde overfor, når min krop ikke lige er klar til sex? Og hvorfor er det partout et problem, at man ikke har lyst til sex? 

En sammenligning kunne fx være: Min mand spørger ind imellem om vi skal tage et glas rødvin. Som regel siger jeg nej, for det har jeg ikke lyst til. Jeg får ondt i hovedet af det, især hvis jeg er træt. Øv for ham - men altså - han er da fuldstændig frit stillet til at drikke sin rødvin selv, jeg modsætter mig ikke. Selvom det er hyggeligere at dele flasken, så synes jeg ikke ligefrem, at jeg skylder ham det, når nu jeg ikke har lyst…

Jeg er ikke uenig i, at man selvfølgelig skal snakke sammen, hvis den ene har et kæmpestort uopfyldt behov, som tærer på forholdet - så må man jo finde en løsning.

Men jeg er uenig i, at et forhold nødvendigvis er på dødens rand, fordi man ikke prioriterer sex - måske har man andre ting sammen. 

Og jeg er virkelig ikke fortaler for, at man går på kompromis og har mere sex end man for alvor har lyst til. Hvis der er noget, der ville begrave min sexlyst under 400 m murbrokker, så er det da, hvis jeg skal føle mig forpligtet og skylde nogen at have sex. Min krop er min - og jeg har sex når jeg har lyst, ikke når andre synes, jeg bør have lyst.

Og ærligt: Hvis min mand ikke synes, det er væsentligt at jeg også har lyst til sex, når vi har sex - så tænker jeg faktisk, han godt kan skride.

Anonym skriver:

Jeg læser nu ikke i den her tråd, at folk siger ‘sådan er det bare, så må du skride’. Tvært imod siger folk da netop, at de skal tale sammen.

Ts’s mand og hun har sex en gang om ugen. Umiddelbart synes jeg ikke, det er urimeligt lidt. Jeg har selv tidligere skrevet i tråden, at vi har sex ca en gang om måneden. 

Men jeg synes det er en lidt mærkelig ting, at man sådan ‘skylder’ sin mand ydelser med sin krop. Og at man ‘bør gå på kompromis’ - og at det at være træt og ikke have lyst pga et travlt liv med børnene er ‘en undskyldning’. Hvorfor har jeg brug for at have en undskyldning for ikke at have lyst og overskud til sex særlig tit? Hvem skylder jeg den undskyldning? Hvem er det, der har krav på min krop, som jeg bliver nødt til at undskylde overfor, når min krop ikke lige er klar til sex? Og hvorfor er det partout et problem, at man ikke har lyst til sex? 

En sammenligning kunne fx være: Min mand spørger ind imellem om vi skal tage et glas rødvin. Som regel siger jeg nej, for det har jeg ikke lyst til. Jeg får ondt i hovedet af det, især hvis jeg er træt. Øv for ham - men altså - han er da fuldstændig frit stillet til at drikke sin rødvin selv, jeg modsætter mig ikke. Selvom det er hyggeligere at dele flasken, så synes jeg ikke ligefrem, at jeg skylder ham det, når nu jeg ikke har lyst…

Jeg er ikke uenig i, at man selvfølgelig skal snakke sammen, hvis den ene har et kæmpestort uopfyldt behov, som tærer på forholdet - så må man jo finde en løsning.

Men jeg er uenig i, at et forhold nødvendigvis er på dødens rand, fordi man ikke prioriterer sex - måske har man andre ting sammen. 

Og jeg er virkelig ikke fortaler for, at man går på kompromis og har mere sex end man for alvor har lyst til. Hvis der er noget, der ville begrave min sexlyst under 400 m murbrokker, så er det da, hvis jeg skal føle mig forpligtet og skylde nogen at have sex. Min krop er min - og jeg har sex når jeg har lyst, ikke når andre synes, jeg bør have lyst.

Og ærligt: Hvis min mand ikke synes, det er væsentligt at jeg også har lyst til sex, når vi har sex - så tænker jeg faktisk, han godt kan skride.

Jeg tror du misser pointen. Sådan som  jeg forstår det, så handler det ikke om at gøre vold på sig selv. Det handler om måske at gøre ting som kan stimulere lysten til intimitet. Den perioder hvor jeg onanerer har jeg mere lyst til sex med min mand f.eks. Hvis man står med alt det praktiske kan man forsøge at fordele det anderledes eller betale for rengøring. Intimitet og lyst kommer ikke bare altid af sig selv, men kan fremdyrke det til gavn for parforholdet.

Anonym skriver:

Jeg er kvinde og faktisk enig med dine synspunkter. Men måske forstår jeg dig, fordi jeg selv trives med meget aktivt sexliv. 

Ja, der kan være dage hvor min mand har lyst og ikke lige kan finde lysten frem, men som regel imødekommer jeg hans behov og “hjælper” ham - og tit ender det jo med at jeg selv bliver tændt. 

Vi har sex flere gange om ugen og kan også have sex mere end én gang på en dag. Vi har kendt hinanden i 16 år. Har 3 børn, to teenagere en tumling. 

For mig har det altid været vigtigt at prioritere sex og intimitet med min mand. Og kan huske at jeg var meget opsat på at børn ikke skulle ødelægge vores velfungerende sexliv, da jeg blev gravid med den første.
Det kunne jeg høre i mødregruppen at mange af de andres sexliv var nedprioriteret, særligt efter de fik barn. Mange af dem sov slet ikke sammen. Mor og barn sov sammen og manden for sig selv. Hatten af for at de syntes det fungerede. Det ville bare absolut ikke have fungeret herhjemme. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at sove sammen med min mand. 

Enig. Jeg vidste slet ikke, at det var "en ting", før jeg læste det herinde for ikke så længe siden