Hvis ansvar er det? Eller hvem skal gøre det??

Seriøst? Jeg taler altid pænt herinde - men idag gør jeg sgu en undtagelse. Hold kæft er fjols! Det er da total hans eget problem. Tag en rubber med leverpostej eller gå sulten i seng

Jeg er lidt i tvivl, er du hans tjener eller partner.

Det er bare et kææææmpe rødt flag der vifter himmelhøjt hjemme hos jer hvis du virkelig tror det er dig der er problemet.

Du er ikke hans tjener, du er ikke hans mor det eneste problem jeg ser det er at du har en kæreste som har så lidt respekt for sin partner!

Seriøst?

Altså, end ikke et barn skal kommandere sådan med et andet menneske, så du stiller spørgsmålstegn om hvorvidt et voksent menneske skal gebærde sig sådan? 
Jeg er målløs over hvordan mænd behandler kvinder- og at kvinder lader sig underkue og stiller spørgsmålstegn ved eget værd! 

Anonym skriver:

Forestil jer at I laver aftensmad.

Det mad kan jeres kæreste ikke lide, så han spiser ikke mere af det. Der fornemmes en dårlig stemning ved bordet…

I tilbyder at varme den frysepizza der er i fryseren eller tilbyde en fransk hotdog eller lignende. Det vil han ikke have. 

Han har en forventning om, at I henter mad til ham, så da han siger at han gerne vil have det og det kører I ud. Stedet har så bare ikke mere af det mad og det får han at vide. I kører så hjem igen men ser efterfølgende at han skriver Mc d. I er kommet hjem og slukket bilen. 

I giver udtryk for virkelig ikke at have lyst til at køre mere for idag. Ergo så må han selv ud og her fornemmes der, at han bliver sur. 

Hvis ansvar er det at finde mad til ham?? 

Hans eget ansvar. Allerede da han ikke kunne lide maden ved bordet så måtte handels finde på noget at spise. Han skal slet ikie have til ud om andet. Han er en voksen mand - ikke et barn 

Hvis det udelukkende handler om de fakta du skriver i historien, så skal han da selv fedte ned og hente mad. 

men det virker som om der mangler en del informationer. Er det virkelig din mand eller kunne det være det reelt var din (gravide) kone, der bad om mad ? Er personen syg, dårlig eller er der andet det gør at de ikke selv kan finde mad? Det virker som om du udelader en masse detaljer helt bevidst, kun for at få ret. 

Anonym skriver:

Hvis det udelukkende handler om de fakta du skriver i historien, så skal han da selv fedte ned og hente mad. 

men det virker som om der mangler en del informationer. Er det virkelig din mand eller kunne det være det reelt var din (gravide) kone, der bad om mad ? Er personen syg, dårlig eller er der andet det gør at de ikke selv kan finde mad? Det virker som om du udelader en masse detaljer helt bevidst, kun for at få ret. 

Dee bliver skrevet ham/ham flere gange. Så tror ikke det er den gravide kæreste

Medmindre han ikke kan bruge sine arme og ben eller er alvorligt syg så forventer jeg at et voksent menneske selv tager ansvar for egne behov.

Anonym skriver:

Forestil jer at I laver aftensmad.

Det mad kan jeres kæreste ikke lide, så han spiser ikke mere af det. Der fornemmes en dårlig stemning ved bordet…

I tilbyder at varme den frysepizza der er i fryseren eller tilbyde en fransk hotdog eller lignende. Det vil han ikke have. 

Han har en forventning om, at I henter mad til ham, så da han siger at han gerne vil have det og det kører I ud. Stedet har så bare ikke mere af det mad og det får han at vide. I kører så hjem igen men ser efterfølgende at han skriver Mc d. I er kommet hjem og slukket bilen. 

I giver udtryk for virkelig ikke at have lyst til at køre mere for idag. Ergo så må han selv ud og her fornemmes der, at han bliver sur. 

Hvis ansvar er det at finde mad til ham?? 

Jeg er virkelig forundret, hvis det du beskriver er helt seriøst. 

Det er helt fair, hvis han ikke kan lide maden, men så finder han de selv noget andet uden at blive sur. Hos os laver manden mad de fleste dage, og jeg kunne da aldrig drømme om, at han skulle finde noget andet til mig eller endda køre ud efter noget, hvis jeg ikke kan lide maden. 

Jeg kunne heller aldrig drømme om at finde et alternativ til min mand, hvis han ikke kunne lide maden og jeg ville da skrige af grin, hvis han mente, at jeg skulle køre ud efter noget til ham. Og min mand ville heller ikke være i stand til at foreslå det uden at grine af sig selv. Eneste undtagelse var, hvis han var syg eller havde brækket et ben eller arm.

Har han ingen arme eller ben? 

Du har sørget for mad 1 gang. Er han utilfreds må han da selv løse det.. som en voksen!!!! Nej vent, en voksen havde spist hvad der blev serveret - også selvom det ikke var livretten. Come on altså.  

lad være at lade dig træde på! 

Det er en joke ikke? Ikke engang mit barn havde fået lov at opføre sig sådan.. Enten spiser han den mad du har brugt tid og energi på eller også kan hen vel smøre sig en rugbrød eller gå sulten i seng? Uanset smager man da i det mindste på maden?! Selv min mindste på 2 år kan finde ud af at smage. Shit jeg var blevet gal og virkelig såret