HJÆLP! Min 3årig nægter flyverdragt (mor er frust)

Kære meddebattører

Jeg er simpelthen så ked af det, magtesløs og mest af alt frustreret over, at min tre-årig ikke gider..... trommelum, at ha' F* flyverdragt på.

Min tre-årig er nok som alle andre børn selvstændige, egenrådige, egoistiske, 'jeg bestemmer'.. (selvfølgelig blandet med en masse dejlige ting også) men min datter er lige tanden ekstra. Hun har til alle tider haft temperament og når der var noget hun ikke gad, jamen så gider hun det ikke og skriger og råber, sparker og slår, kaster med ting. Jeg når aldrig rigtig at tage en kæp i hjulet før vi rammer sjette gear.

Vi har daglige kampe. Men den største af dem alle er, når vi skal ud af døren (eller hjem fra børnehaven), da hun skal have flyverdragt på (eller termosæt, regnsæt, vinterjakke.. vi har forsøgt os med forskellige materialer m.m. og synes snart vi har prøvet alt, og vi har brugt så mange penge på en garderobe, der bare ikke dur). Og nu er mor her træt. Og nu har jeg fået en meget kort lunte, som selvfølgelig kun er kontraproduktiv. 

Det har stået på i et halvt år nu. Og jeg har forsøgt at være rolig, give det tid, gøre det i hendes tempo - men vi når bare aldrig til det punkt, hvor hun FRIVILLIGT gider. Og jeg frygter at komme for sent på mit arbejde. Så den eneste måde jeg kan få flyverdragt på hende, er at jeg holder mit ben på hendes mave mens jeg giver hendes flyverdragt på... i kæmpe protester for min datter (og det er altså ikke rart...). Det tager ca. 30 min. at få flyverdragt på hende, og så sætter jeg hende udenfor på trappetrinet, hvor hun står i 10 min at græder og skriger, så jeg kan gøre lillebror klar og mig selv klar til afgang. Og så græder hun hele vejen fra hjem til børnehave og vil selvfølgelig ikke ha', at jeg går. Det er vores morgen. E-V-E-R-Y, S-I-N-G-L-E, D-A-Y,. 

Jeg kan mærke at jeg bliver så irriteret, frustreret, ked af det, magtesløs (og jeg råber af mig selv indvendig og skammer mig, når jeg får råbt af hende udvendig) og jeg orker næsten hverken af aflevere eller hente hende, da jeg ved, at jeg skal igennem det flyverdragt-helvede hver evig eneste gang. Jeg orker ikke at tage på legeplads med hende, cykle, gå i haven, stå på løbehjul eller være udenfor, da jeg skal bruge så meget energi og kræfter på at få den flyverdragt på hende. Og jeg ser ingen, absolut ingen børn i børnehaven, der brokker sig over flyverdragten (i samme grad som min datter). Og pædagogerne i børnehaven har nævnt for os, at det er meget besværligt at få flyverdragt på min datter..

Jeg ved, at flyverdragten kan camouflere noget andet.. som "jeg har ikke lyst til at være i børnehave" eller "jeg har haft en hård dag i børnehaven", som ligesom bare bliver lagt over i flyverdragten, og som jeg forsøger at italesætte.. men jeg aner ikke min levende råd og jeg kan mærke, at hendes 1-100 smitter så meget af mig på nu, at der ikke skal særlig meget til før jeg bliver sur og får råbt. Og jeg føler at jeg er sur HELE tiden. Og jeg ved, at det starter med mig selv, så jeg er bare inde i sådan en ond cirkel lige nu

Er der nogen af jer kære mødre, der har oplevet noget lignende eller har gode råd til mig?

KRAM

Har ikke prøvet noget lignende, men det lyder virkelig som en fastlåst konflikt hvor din datter måske bare kæmper uden grund nu fordi det har vokset sig så stort.

Kunne man ligge to sæt udetøj frem (flyverdragt og jakke + overtræksbukser) og bede hende vælge? Så får hun noget af magten tilbage og føler sig inddraget?

Ellers kunne jeg finde på at hjælpe hende med flyverdragten, men hvis hun nægter så ville lade hende tage afsted uden. Måske hun så alligevel fryser og vil efterspørge den eller jakke og bukser?  Men i hvert fald signalere, at det ikke er vigtigt for dig, for så tager du kampen ud af det. Pres avler modpres.
Det lyder også til, at pædagogerne nok synes det er besværligt, men de får den trods alt på? For så tænker jeg, at det handler om dig og din datters dynamik i det her. 

Måskemor skriver:

Har ikke prøvet noget lignende, men det lyder virkelig som en fastlåst konflikt hvor din datter måske bare kæmper uden grund nu fordi det har vokset sig så stort.

Kunne man ligge to sæt udetøj frem (flyverdragt og jakke + overtræksbukser) og bede hende vælge? Så får hun noget af magten tilbage og føler sig inddraget?

Ellers kunne jeg finde på at hjælpe hende med flyverdragten, men hvis hun nægter så ville lade hende tage afsted uden. Måske hun så alligevel fryser og vil efterspørge den eller jakke og bukser?  Men i hvert fald signalere, at det ikke er vigtigt for dig, for så tager du kampen ud af det. Pres avler modpres.
Det lyder også til, at pædagogerne nok synes det er besværligt, men de får den trods alt på? For så tænker jeg, at det handler om dig og din datters dynamik i det her. 

 

Det har du helt sikkert ret i. At det har vokset sig så stort, hvergang vi nævner ordet flyverdragt. Måske vi skal forsøge at vende den lidt på hovedet og så overhovedet ikke bruge flyverdragt i en periode.. det forsøger jeg i morgen

Vi har forsøgt at give hende to valgmuligheder, som hun dog gerne tager stilling til. Når vi så prøver med den valgte mulighed, jamen.. så "strammer det", så er det "for stort", så er det "for småt". Og så forsøger vi med den anden mulighed. Og det er samme problem. Jeg har også overvejet bare at sende hende afsted i leggings og bluse, så hun måske efterspørger det.. men kan ikke helt finde ud af, om det er så forsvarligt + at hun skal have flyverdragt på, når hun møder ind i børnehaven.

Heldigvis har vi tiden med os, men det er nok stadig flyverdragt vejr de næste to måneder. 

Tak for svar

Jeg ville droppe overtøj og så lade hende gå ud uden varmt tøj. Måske hun så lærer det. Jeg gjorde det engang med min 3årige (måske han faktisk kun var 2år). Det var konflikt med overtøjet hver morgen og til sidst sagde jeg bare "fint, du kommer afsted uden". Det var en kold morgen med regn og vi cyklede kun 10m så fortrød han. Og det stoppede konflikten. For næste morgen kunne han jo så lave et perspektiv. 

Anonym skriver:

Det har du helt sikkert ret i. At det har vokset sig så stort, hvergang vi nævner ordet flyverdragt. Måske vi skal forsøge at vende den lidt på hovedet og så overhovedet ikke bruge flyverdragt i en periode.. det forsøger jeg i morgen

Vi har forsøgt at give hende to valgmuligheder, som hun dog gerne tager stilling til. Når vi så prøver med den valgte mulighed, jamen.. så "strammer det", så er det "for stort", så er det "for småt". Og så forsøger vi med den anden mulighed. Og det er samme problem. Jeg har også overvejet bare at sende hende afsted i leggings og bluse, så hun måske efterspørger det.. men kan ikke helt finde ud af, om det er så forsvarligt + at hun skal have flyverdragt på, når hun møder ind i børnehaven.

Heldigvis har vi tiden med os, men det er nok stadig flyverdragt vejr de næste to måneder. 

Tak for svar

Måske du kunne tale med børnehaven om, at I forsøger nogle forskellige ting lige nu, og hun derfor måske ikke har flyverdragt på når hun kommer?

Min søn er ret kritisk mht mad, men den seneste uge har vi været ligeglade og bare ladet han spise havregryn til aftensmad når han ikke ville have det mad der blev serveret. Vi har ellers sagt han skulle smage osv. Sjovt nok har han de seneste dage spist uden brok. Så hos os har strategien i hvert fald virket - indtil videre.

Lad være med at give hende flyverdragt på så? Det er åbenlyst en kamp og påvirker jeres relation. Hvis det er sådan en stor kamp, så har hun nok en god grund til hun ikke har lyst. Synes det er vigtigt at respektere børns grænser. Ok, så kommer hun til at fryse, måske det kan motivere hende til at få flyverdragt på næste gang. Så kunne man måske give hende noget mere varmt tøj på, som ikke er decideret en flyverdragt. 
har du spurgt hende direkte hvorfor hun ikke vil have den på? Du har ret - måske hun forbinder det med at skulle i børnehave og egentlig ikke orker det. Det bliver flyverdragten så et symbol på. Jeg tænker du måske kan droppe kampen og gå på opdagelse i hvad der foregår i hende og støtte hende det andet (at tvinge hende i flyverdragt) er ikke løsningen. Hun skal nok også klare sig uden (med andet varmt tøj) 

Har ikke læst de andre svar. Da min søn var i den alder, hjalp det med overraskelser eller konkurrencer. Lige nu er I der hvor det handler om at vanen med at flyverdragt skal på er lig med dårlig situation og hun har kontrollen, og hun er ved at lære at have kontrol men ved ikke at det er en negativ måde hun har kontrol på.  Derfor skal dette mønster laves om.

Overraskelsesmetoden vi gjorde blandt andet at lege eller lave noget sjovt for at bryde det dårlige mønster. Grine og være ekstra fjollet og selv forsøge tage den på eller give en bamse den på eller lave en dans med hænderne i støvlerne som dansede hen til ham. 

Konkurrencemetoden: nogle børn kan godt lide når der går konkurrence i den. Fx. hvem af os får først tøj på, eller kan du nå det inden jeg har talt til 20 og lign.

Heldigvis er flyverdragtsæson snart slut

Anonym skriver:

Kære meddebattører

Jeg er simpelthen så ked af det, magtesløs og mest af alt frustreret over, at min tre-årig ikke gider..... trommelum, at ha' F* flyverdragt på.

Min tre-årig er nok som alle andre børn selvstændige, egenrådige, egoistiske, 'jeg bestemmer'.. (selvfølgelig blandet med en masse dejlige ting også) men min datter er lige tanden ekstra. Hun har til alle tider haft temperament og når der var noget hun ikke gad, jamen så gider hun det ikke og skriger og råber, sparker og slår, kaster med ting. Jeg når aldrig rigtig at tage en kæp i hjulet før vi rammer sjette gear.

Vi har daglige kampe. Men den største af dem alle er, når vi skal ud af døren (eller hjem fra børnehaven), da hun skal have flyverdragt på (eller termosæt, regnsæt, vinterjakke.. vi har forsøgt os med forskellige materialer m.m. og synes snart vi har prøvet alt, og vi har brugt så mange penge på en garderobe, der bare ikke dur). Og nu er mor her træt. Og nu har jeg fået en meget kort lunte, som selvfølgelig kun er kontraproduktiv. 

Det har stået på i et halvt år nu. Og jeg har forsøgt at være rolig, give det tid, gøre det i hendes tempo - men vi når bare aldrig til det punkt, hvor hun FRIVILLIGT gider. Og jeg frygter at komme for sent på mit arbejde. Så den eneste måde jeg kan få flyverdragt på hende, er at jeg holder mit ben på hendes mave mens jeg giver hendes flyverdragt på... i kæmpe protester for min datter (og det er altså ikke rart...). Det tager ca. 30 min. at få flyverdragt på hende, og så sætter jeg hende udenfor på trappetrinet, hvor hun står i 10 min at græder og skriger, så jeg kan gøre lillebror klar og mig selv klar til afgang. Og så græder hun hele vejen fra hjem til børnehave og vil selvfølgelig ikke ha', at jeg går. Det er vores morgen. E-V-E-R-Y, S-I-N-G-L-E, D-A-Y,. 

Jeg kan mærke at jeg bliver så irriteret, frustreret, ked af det, magtesløs (og jeg råber af mig selv indvendig og skammer mig, når jeg får råbt af hende udvendig) og jeg orker næsten hverken af aflevere eller hente hende, da jeg ved, at jeg skal igennem det flyverdragt-helvede hver evig eneste gang. Jeg orker ikke at tage på legeplads med hende, cykle, gå i haven, stå på løbehjul eller være udenfor, da jeg skal bruge så meget energi og kræfter på at få den flyverdragt på hende. Og jeg ser ingen, absolut ingen børn i børnehaven, der brokker sig over flyverdragten (i samme grad som min datter). Og pædagogerne i børnehaven har nævnt for os, at det er meget besværligt at få flyverdragt på min datter..

Jeg ved, at flyverdragten kan camouflere noget andet.. som "jeg har ikke lyst til at være i børnehave" eller "jeg har haft en hård dag i børnehaven", som ligesom bare bliver lagt over i flyverdragten, og som jeg forsøger at italesætte.. men jeg aner ikke min levende råd og jeg kan mærke, at hendes 1-100 smitter så meget af mig på nu, at der ikke skal særlig meget til før jeg bliver sur og får råbt. Og jeg føler at jeg er sur HELE tiden. Og jeg ved, at det starter med mig selv, så jeg er bare inde i sådan en ond cirkel lige nu

Er der nogen af jer kære mødre, der har oplevet noget lignende eller har gode råd til mig?

KRAM

 

Jeg ville sende hende afsted uden overtøj. (Selvfølgelig have den med) så hun kunne lærer konsekvensen af at undvære flyverdragt og at det faktisk er koldt. 
har gjort det med min søn dee nægtede at få hverken sko eller støvler på i regnvejr… fik fik pladder våde og kolde fødder. Så ville han gerne have dem på alligevel.

Jeg havde bare givet hende den på i en periode (altså ikke bede hende om selv at tage den på) og ud. Lad være med at gøre et stort nummer ud af det og brug for mange ord, bare flyverdragt på og afsted og så ville jeg netop skrue op for legepladsture osv i det daglige, så der var endnu mere flyverdragt i billedet (for det lyder ikke som om det er flyverdragten, når du også siger det er med andet tøj)

Anonym skriver:

Kære meddebattører

Jeg er simpelthen så ked af det, magtesløs og mest af alt frustreret over, at min tre-årig ikke gider..... trommelum, at ha' F* flyverdragt på.

Min tre-årig er nok som alle andre børn selvstændige, egenrådige, egoistiske, 'jeg bestemmer'.. (selvfølgelig blandet med en masse dejlige ting også) men min datter er lige tanden ekstra. Hun har til alle tider haft temperament og når der var noget hun ikke gad, jamen så gider hun det ikke og skriger og råber, sparker og slår, kaster med ting. Jeg når aldrig rigtig at tage en kæp i hjulet før vi rammer sjette gear.

Vi har daglige kampe. Men den største af dem alle er, når vi skal ud af døren (eller hjem fra børnehaven), da hun skal have flyverdragt på (eller termosæt, regnsæt, vinterjakke.. vi har forsøgt os med forskellige materialer m.m. og synes snart vi har prøvet alt, og vi har brugt så mange penge på en garderobe, der bare ikke dur). Og nu er mor her træt. Og nu har jeg fået en meget kort lunte, som selvfølgelig kun er kontraproduktiv. 

Det har stået på i et halvt år nu. Og jeg har forsøgt at være rolig, give det tid, gøre det i hendes tempo - men vi når bare aldrig til det punkt, hvor hun FRIVILLIGT gider. Og jeg frygter at komme for sent på mit arbejde. Så den eneste måde jeg kan få flyverdragt på hende, er at jeg holder mit ben på hendes mave mens jeg giver hendes flyverdragt på... i kæmpe protester for min datter (og det er altså ikke rart...). Det tager ca. 30 min. at få flyverdragt på hende, og så sætter jeg hende udenfor på trappetrinet, hvor hun står i 10 min at græder og skriger, så jeg kan gøre lillebror klar og mig selv klar til afgang. Og så græder hun hele vejen fra hjem til børnehave og vil selvfølgelig ikke ha', at jeg går. Det er vores morgen. E-V-E-R-Y, S-I-N-G-L-E, D-A-Y,. 

Jeg kan mærke at jeg bliver så irriteret, frustreret, ked af det, magtesløs (og jeg råber af mig selv indvendig og skammer mig, når jeg får råbt af hende udvendig) og jeg orker næsten hverken af aflevere eller hente hende, da jeg ved, at jeg skal igennem det flyverdragt-helvede hver evig eneste gang. Jeg orker ikke at tage på legeplads med hende, cykle, gå i haven, stå på løbehjul eller være udenfor, da jeg skal bruge så meget energi og kræfter på at få den flyverdragt på hende. Og jeg ser ingen, absolut ingen børn i børnehaven, der brokker sig over flyverdragten (i samme grad som min datter). Og pædagogerne i børnehaven har nævnt for os, at det er meget besværligt at få flyverdragt på min datter..

Jeg ved, at flyverdragten kan camouflere noget andet.. som "jeg har ikke lyst til at være i børnehave" eller "jeg har haft en hård dag i børnehaven", som ligesom bare bliver lagt over i flyverdragten, og som jeg forsøger at italesætte.. men jeg aner ikke min levende råd og jeg kan mærke, at hendes 1-100 smitter så meget af mig på nu, at der ikke skal særlig meget til før jeg bliver sur og får råbt. Og jeg føler at jeg er sur HELE tiden. Og jeg ved, at det starter med mig selv, så jeg er bare inde i sådan en ond cirkel lige nu

Er der nogen af jer kære mødre, der har oplevet noget lignende eller har gode råd til mig?

KRAM

 

Jeg er uenig i at lade hende gå uden. Hun er slet ikke gammel nok til at konsekvens beregne. 

Hvad med et belønningssystem til at motivere? Et klistermærke eller lign? 

Jeg har selv en datter på samme alder.. jeg kan genkende mange af de ting du skriver