Anonym skriver:
Kære meddebattører
Jeg er simpelthen så ked af det, magtesløs og mest af alt frustreret over, at min tre-årig ikke gider..... trommelum, at ha' F* flyverdragt på.
Min tre-årig er nok som alle andre børn selvstændige, egenrådige, egoistiske, 'jeg bestemmer'.. (selvfølgelig blandet med en masse dejlige ting også) men min datter er lige tanden ekstra. Hun har til alle tider haft temperament og når der var noget hun ikke gad, jamen så gider hun det ikke og skriger og råber, sparker og slår, kaster med ting. Jeg når aldrig rigtig at tage en kæp i hjulet før vi rammer sjette gear.
Vi har daglige kampe. Men den største af dem alle er, når vi skal ud af døren (eller hjem fra børnehaven), da hun skal have flyverdragt på (eller termosæt, regnsæt, vinterjakke.. vi har forsøgt os med forskellige materialer m.m. og synes snart vi har prøvet alt, og vi har brugt så mange penge på en garderobe, der bare ikke dur). Og nu er mor her træt. Og nu har jeg fået en meget kort lunte, som selvfølgelig kun er kontraproduktiv.
Det har stået på i et halvt år nu. Og jeg har forsøgt at være rolig, give det tid, gøre det i hendes tempo - men vi når bare aldrig til det punkt, hvor hun FRIVILLIGT gider. Og jeg frygter at komme for sent på mit arbejde. Så den eneste måde jeg kan få flyverdragt på hende, er at jeg holder mit ben på hendes mave mens jeg giver hendes flyverdragt på... i kæmpe protester for min datter (og det er altså ikke rart...). Det tager ca. 30 min. at få flyverdragt på hende, og så sætter jeg hende udenfor på trappetrinet, hvor hun står i 10 min at græder og skriger, så jeg kan gøre lillebror klar og mig selv klar til afgang. Og så græder hun hele vejen fra hjem til børnehave og vil selvfølgelig ikke ha', at jeg går. Det er vores morgen. E-V-E-R-Y, S-I-N-G-L-E, D-A-Y,.
Jeg kan mærke at jeg bliver så irriteret, frustreret, ked af det, magtesløs (og jeg råber af mig selv indvendig og skammer mig, når jeg får råbt af hende udvendig) og jeg orker næsten hverken af aflevere eller hente hende, da jeg ved, at jeg skal igennem det flyverdragt-helvede hver evig eneste gang. Jeg orker ikke at tage på legeplads med hende, cykle, gå i haven, stå på løbehjul eller være udenfor, da jeg skal bruge så meget energi og kræfter på at få den flyverdragt på hende. Og jeg ser ingen, absolut ingen børn i børnehaven, der brokker sig over flyverdragten (i samme grad som min datter). Og pædagogerne i børnehaven har nævnt for os, at det er meget besværligt at få flyverdragt på min datter..
Jeg ved, at flyverdragten kan camouflere noget andet.. som "jeg har ikke lyst til at være i børnehave" eller "jeg har haft en hård dag i børnehaven", som ligesom bare bliver lagt over i flyverdragten, og som jeg forsøger at italesætte.. men jeg aner ikke min levende råd og jeg kan mærke, at hendes 1-100 smitter så meget af mig på nu, at der ikke skal særlig meget til før jeg bliver sur og får råbt. Og jeg føler at jeg er sur HELE tiden. Og jeg ved, at det starter med mig selv, så jeg er bare inde i sådan en ond cirkel lige nu 
Er der nogen af jer kære mødre, der har oplevet noget lignende eller har gode råd til mig?
KRAM
Tusind tak for alle jeres svar. Jeg prøvede den efterfølgende dag at tilbyde hende jakke i stedet for flyverdragt, men det gad hun heller ikke. Til sidst kom ud af sted kun med en langærmet trøje (mens det støvregnede). Og hun sagde “puuh jeg fryser!” og så spurgte jeg “nååååå, med en flyverdragt får du varmen! Vil du have den på?” “NEJ”… men så startede showet med at give hende flyverdragt på nede i børnehaven, da de altid er ude de første timer.
Så nu afleverer far hende tidligt uden flyverdragt, hvor de starter indenfor. Og så har vi kastet opgaven videre til de søde pædagoger 
