Opstart i børnehave

Hey 

Min søn er lige startet i børnehaven. Han er en forsigtig og følsom dreng, som trives bedst i vante omgivelser. Han er vant til, at de voksne i vuggestuen tog imod ham ved døren - såfremt de ikke gjorde dette, lænede han sig op af os og  ville ikke slippe samt græd, når vi skulle til at sige farvel. I børnehaven gør de aldrig det; altså tager imod børnene ved døren. Han er derfor usikker og vil ikke løbe ind. 
Jeg vil derfor høre, er der nogen, som har oplevet dette med deres børn, og i så fald hvad gjorde I for at afhjælpe dette? Nogen råd til hvordan jeg kan “skubbe”/motivere ham ind uden, at en voksen skal komme? 

Derudover har han en sutteklud. Han brugte sut og havde en sutteklud i vuggestuen. Sutten er han kommet af med, men ikke suttekluden. Sagen er dog den, at man ikke må have sutteklud med i børnehaven. Årsagen er, at de mener, at han så holder sig tilbage og ikke vil lege med de andre. Men hver morgen er en kamp, fordi han bliver så ulykkelig og græder over, at han ikke må få den med i børnehaven. Selvom vi både om aftenen og morgenen forklarer ham hver dag samt i weekenden, at den skal blive hjemme, så forstår han det ikke. Er der nogen, som har en ide til, hvordan vi kan “komme” af med klud? Med sutten, hang han den i et suttetræ, og så var der ikke mere der. Men hvad i alverden stiller vi op med den sutteklud? 

Tak for at læse med

Jeg så ked af det, når jeg hører han ikke må have sin trøsteklud med sig… helt ærligt, hvis det gør barnet tryg så er det vil det bedste udgangspunkt for at åbne sig op for verden.

Anonym skriver:

Hey 

Min søn er lige startet i børnehaven. Han er en forsigtig og følsom dreng, som trives bedst i vante omgivelser. Han er vant til, at de voksne i vuggestuen tog imod ham ved døren - såfremt de ikke gjorde dette, lænede han sig op af os og  ville ikke slippe samt græd, når vi skulle til at sige farvel. I børnehaven gør de aldrig det; altså tager imod børnene ved døren. Han er derfor usikker og vil ikke løbe ind. 
Jeg vil derfor høre, er der nogen, som har oplevet dette med deres børn, og i så fald hvad gjorde I for at afhjælpe dette? Nogen råd til hvordan jeg kan “skubbe”/motivere ham ind uden, at en voksen skal komme? 

Derudover har han en sutteklud. Han brugte sut og havde en sutteklud i vuggestuen. Sutten er han kommet af med, men ikke suttekluden. Sagen er dog den, at man ikke må have sutteklud med i børnehaven. Årsagen er, at de mener, at han så holder sig tilbage og ikke vil lege med de andre. Men hver morgen er en kamp, fordi han bliver så ulykkelig og græder over, at han ikke må få den med i børnehaven. Selvom vi både om aftenen og morgenen forklarer ham hver dag samt i weekenden, at den skal blive hjemme, så forstår han det ikke. Er der nogen, som har en ide til, hvordan vi kan “komme” af med klud? Med sutten, hang han den i et suttetræ, og så var der ikke mere der. Men hvad i alverden stiller vi op med den sutteklud? 

Tak for at læse med

Jeg tror ikke helt at jeg forstår det. Går i ikke bare med ind i børnehaven på den stue han skal afleveres på og siger godmorgen? Så er der vel en voksen som siger godmorgen og interagerer med jer og som kan hjælpe med at vinke og sige farvel?

Anonym skriver:

Jeg så ked af det, når jeg hører han ikke må have sin trøsteklud med sig… helt ærligt, hvis det gør barnet tryg så er det vil det bedste udgangspunkt for at åbne sig op for verden.

Ja vi var også forundret over det, da de nævnte det første dag for os. De mener, at det er falsk tryghed, som han ikke behøver. Igen i dag, bemærkede de, at vi gør ham en bjørnetjeneste ved at give ham den med, og det omgående skal stoppe  

Anonym skriver:

Ja vi var også forundret over det, da de nævnte det første dag for os. De mener, at det er falsk tryghed, som han ikke behøver. Igen i dag, bemærkede de, at vi gør ham en bjørnetjeneste ved at give ham den med, og det omgående skal stoppe  

Det skal de sgu ikke bestemme. 
det er jeres barn. Ville blive så tosset, hvis det var mit barn. Selvfølgelig skal han da have sin klud, så han har noget trygt med sig. 

Anonym skriver:

Jeg tror ikke helt at jeg forstår det. Går i ikke bare med ind i børnehaven på den stue han skal afleveres på og siger godmorgen? Så er der vel en voksen som siger godmorgen og interagerer med jer og som kan hjælpe med at vinke og sige farvel?

Pædagogerne er typisk i gang med at lege med andre børn, når han kommer. De siger godmorgen fra deres plads til ham, og leger videre med de andre børn. Min søn forventer nok, som i vuggestuen, at de siger “godmorgen, kom du med mig ind”. 

EKAB skriver:

Det skal de sgu ikke bestemme. 
det er jeres barn. Ville blive så tosset, hvis det var mit barn. Selvfølgelig skal han da have sin klud, så han har noget trygt med sig. 

Jeg er egentlig glad for at læse, at andre mødre også stiller spørgsmålstegn ved det. For jeg troede lidt, at vores dreng måske var “umoden” siden, at han behøvede det, når ingen andre bruger sådan noget i børnehaven, som hans pædagog sagde. Han har kun gået der to uger. Hun mente, at vi ødelagde hans hverdag ved at give ham den. 

Anonym skriver:

Jeg er egentlig glad for at læse, at andre mødre også stiller spørgsmålstegn ved det. For jeg troede lidt, at vores dreng måske var “umoden” siden, at han behøvede det, når ingen andre bruger sådan noget i børnehaven, som hans pædagog sagde. Han har kun gået der to uger. Hun mente, at vi ødelagde hans hverdag ved at give ham den. 

Jeg er helt enig med de andre. Jeg var blevet stik tosset hvis nogen prøvede at fjerne den eneste tryghed min søn havde hvis de ikke engang kan lette deres røv samtidig og tage ordenligt i mod ham. Ej undskyld, men bliver dæleme arrig på dine og din drengs vegne. ! 

ja de laver noget med nogle andre børn. Men så må de sq lige sige til dem “så nu kommer Peter. Ham skal jeg lige hjælpe med at vinke farvel til mor så kommer vi tilbage og leger med dig” også inddrage din dreng på den måde. 

Jeg ville også have en meget utryg pige, hvis det var sådan i vores børnehave

I vores børnehave måtte hun have sin nusseklud med fra starten, og lige så stille blev det kun noget, hun brugte til lur, men den lå i lang tid i hendes skab, så hun kunne tage den, hvis hun fik brug for den.

Der er altid én, der kan vinke med hende om morgenen - nogle dage skal vi lige vente lidt, hvis der er nogle børn, der er kede af det, men som regel er de klar til at hjælpe hende, når hun kommer.

AnoMor skriver:

Jeg er helt enig med de andre. Jeg var blevet stik tosset hvis nogen prøvede at fjerne den eneste tryghed min søn havde hvis de ikke engang kan lette deres røv samtidig og tage ordenligt i mod ham. Ej undskyld, men bliver dæleme arrig på dine og din drengs vegne. ! 

ja de laver noget med nogle andre børn. Men så må de sq lige sige til dem “så nu kommer Peter. Ham skal jeg lige hjælpe med at vinke farvel til mor så kommer vi tilbage og leger med dig” også inddrage din dreng på den måde. 

Jeg tror bare, at jeg frygtede at sige mere imod, hvis de så beskyldte os for at være usamarbejdsvillige og ikke ønskede vores barn det bedste. Som primærpædagogen sagde til os “det er muligt, at I har læst mange bøger på universitetet, men jeg har 20 års erfaringer med opdragelse af børn”. Og da vi ikke ved bedre, da det er vores børn, som starter i børnehaven, har vi tænkt “nå jamen, så er vi måske for pylret, som de hele tiden hentyder til, for ingen bruger klud i en alder af 3 år, og vi skal ikke ødelægge ham og hans udvikling i børnehaven”. I sidste uge havde vi lagt kluden på hans plads og fik at vide om eftermiddagen, hvor vi hentede ham, at vi bremsede hans udvikling med de andre børn. De andre børn kunne ikke lege med ham, fordi han havde han kluden i hånden. 

Og ja jeg synes også, at det er absurd, at de dårligt nok kigger op, når han kommer og ikke tager sig tid til lige at velkomne ham, når han trods alt stadig er ny. 

Jeg er i øvrigt vant til, at man i vuggestuen kunne spørge pædagogerne ind til dagen og trivsel, hvorefter de uddybede. Når jeg spørger her, om han har været ok, fordi morgenen var præget af gråd, er svaret bare enten et enkelt nik eller “synes jeg ja”. Og så vender de ryggen til og går. Er det normalt, at pædagogerne virkelig ikke har tid til at tale med forældrene?