Jixy skriver:
Det kan jeg godt forstå du ikke lige kan magte.
Ved han du har det sådan og du derfor ikke kan overskue at han spontant tager hjemmefra og overlader dig til det derhjemme?
For hvis du ikke har sagt det, er det ikke sikkert han tænker det er et problem. Måle lader han selv op ved at være afsted. Og måske tænker han alt er tilbage til normalen efter jeres svære tid.
Han ved godt, at jeg har det sådan. Jeg føler nogle gange, at han mangler den der situationsfornemmelse. Altså.. jeg kan godt forstå, at han vil ud, men han vidste på forhånd, at jeg har det sådan lige nu, så bare det at han kommer hjem og foreslår det, gør mig ked af det. Og så kan det heller ikke være rigtigt, at det kun er de andre, der kan bestemme, hvornår der er bytur. Min kæreste er den eneste af dem, der har børn og et familieliv. De andre kan tage ud mere eller mindre, når det passer dem. Og det er ikke særlig længe siden, at de andre levede et ret vildt liv. De er yngre end ham. Og det kan jeg ikke håndtere oppe i mit hoved lige nu. Lige nu har jeg brug for at få ro på, prioritere vores forhold. Både som familie men også bare os to. Jeg kan slet ikke forholde mig til uforudsigelighed lige nu. Jeg har brug for stabilitet for at min hjerne overhovedet kan fungere. Jeg skal i øvrigt snart til psykolog.
Anmeld
Citér