Jeg har to drenge. En på 5 og en på 3.
Den lille keder sig bare så meget! 
Storebror har masser af fantasi og initiativ. Han er god til at finde på lege. Ofte er lillebror med i disse lege, men det kan hurtigt blive for avanceret for ham eller storebror vil bestemme alt for meget og så trækker han sig.
Han går rundt efter mig hele dagen, spørger om jeg vil lege med ham. Siger "årh" og virker irriteret, utilpas og virkelig som om, han keder sig. Som man selv husker fra sin barndom.
Han er i den syvende himmel, når jeg så sætter mig hos ham og f.eks. lægger puslespil, leger med kinetisk sand eller læser en bog. Så kan jeg mærke, at han slapper af og har det godt - men så snart, jeg så skal til at tømme opvasker eller lignende og må gå fra ham, så hænger han hos mig igen og spørger, om jeg vil lege.
Bortset fra kinetisk sand, modellervoks, vand og lignende sanselege, så har han svært ved at blive grebet af en leg, hvis han er alene. Han kan tegne i 10 minutter, han kan bygge et duplotårn og rive det ned, en lille Legobil - men hvor storebror kan sidde i en time og bygge videre på en bil, så smutter ham her hurtigt fra leg.
Han elsker, når man leger med ham, så kan han lege længe og er god i legen, fantasifuld og med stor indlevelse.
Det er frustrerende for os og for ham. Vi ender med at blive irriterede på ham, fordi han løber i hælene på os hele dagen og plager os om at lege.
Jeg har forsøgt at sætte legetøj frem til på indbydende måder, men han vil kun lege med det, hvis jeg er med osv. Hvis jeg sætter legen i gang og går, så går han bare efter mig.
Vi bor i lejlighed uden have, de har ikke eget værelse, men legetøj i stuen og en del legetøj kører i en slags turnus-ordning, så de har ikke det hele fremme på én gang.
Da han var baby, var han sjovt nok god til at lege selv.
Argh, han driver os til vanvid - og han driver sig selv til vanvid. Jeg tænker, at vi ikke er de eneste, med det problem-
Nogle gode idéer?
Anmeld
Citér