Dilemma - barn vinder penge

Hvis mine børn fik en skrabekalender af en bedsteforældre, eller en hver som helst anden, så er evt. gevindst også deres uanset hvor stor den er. 

Vi vil nok lave nogle klarer regler for brugen.

Jeg er nok den kedelige forælder, men jeg ville ikke være med på, at mit barn fik en skrabejulekalender med så høj en mulig gevinst. Der er for dårlig erfaring med børn, som har stået tidligt med store pengesummer i min omgangskreds, og jeg ønsker ikke umiddelbart det for mine børn. Ikke alle unge voksne er ordentligt i stand til at håndtere sådan en sum penge, og det er meget ansvar at stå i den situation. 

Tilføjer lige: Jeg spurgte lige min mand, og han føler heldigvis på helt samme måde.

Mrs. skriver:

Det er da stadig barnets gave? Det er en kupon barnet har fået foræret. 
jeg kan forstå de som deler det mellem børnene eventuelt. Men at forældrene bruger det på fx at købe hus, betale forældrenes gæld/boliglån mm. Det er da ikke ok? 

beklager men der vil vi aldrig blive enige, forældrene skal i mine øjne ikke bruge barnets penge uanset hvordan barnet er kommet til de penge. Det er det samme med forældre der bruger fx en erstatning barnet får, på hus/gæld/hjem det er ikke iorden. Og ifht en god start på livet går jeg ud fra de fleste sørger for at lave opsparing og så vidt muligt enten køber eller hjælper med opskrivning til bolig så barnet får en god start - 1 million eller ej.  

Vi behøver såmend heller ikke blive enige jeg synes det er ganske spændende at læse andres indput, og jeg jeg reflekterer da også over om jeg virkelig er helt off  

Men som forældre er man ultimativt dem der bestemmer. Og hvis farfar f.eks. valgte at give en 16årig en pakke smøger "for hyggens skyld" kan jeg love for at jeg konfiskerede dem på stedet. Vi har lov at træffe valg på vores børns vegne, og jeg mener ikke at børn i den alder er store nok til at forstå konsekvenser ved så stor en pengegave. Hvis det samlet set kan gøre mere gavn nu og her f.eks. ved at købe bolig/udbetale lån/ sikre en årlig sommerferie tænker jeg stadig det er helt rimeligt ��

Folks økonomi er forskellige, og vi har da råd til en begrænset opsparing til alle børn, men der bliver formodentlig end ikke til et helt indskud til en lejelejlighed herfra

Maricella skriver:

Vi behøver såmend heller ikke blive enige jeg synes det er ganske spændende at læse andres indput, og jeg jeg reflekterer da også over om jeg virkelig er helt off  

Men som forældre er man ultimativt dem der bestemmer. Og hvis farfar f.eks. valgte at give en 16årig en pakke smøger "for hyggens skyld" kan jeg love for at jeg konfiskerede dem på stedet. Vi har lov at træffe valg på vores børns vegne, og jeg mener ikke at børn i den alder er store nok til at forstå konsekvenser ved så stor en pengegave. Hvis det samlet set kan gøre mere gavn nu og her f.eks. ved at købe bolig/udbetale lån/ sikre en årlig sommerferie tænker jeg stadig det er helt rimeligt ��

Folks økonomi er forskellige, og vi har da råd til en begrænset opsparing til alle børn, men der bliver formodentlig end ikke til et helt indskud til en lejelejlighed herfra

Nu er der også forskel på om børnene får noget der er sundhedsskadeligt eller på anden vis sætter deres ve og vel i fare, og penge. 

hvis forældre vælger at bruge pengene på sine lån mm. Får barnet da intet ud af det udover her og nu? Det vil da gavne langt mere på sigt når barnet netop skal flytte hjemmefra. Hvis man så har flere børn og ikke har muligheden for at sikre deres voksen liv med fx indskud og møbler til første bolig, kørekort mm. Så kan man som nogen vil dele dem ud så de alle får muligheden for en god start. 
men ellers er det barnets penge og som en også nævner er der også noget lovgivning inde over det. 
lige så vel som et barn kan vinde en million kunne barnet også fx arve et stort beløb, dette vil også tilkomme barnet og ikke forældrene. 

jeg personligt ser det som egoistisk og grådigt at forældrene bruger pengene på lån og lignende som de selv har valgt at optage.

Mrs. skriver:

Nu er der også forskel på om børnene får noget der er sundhedsskadeligt eller på anden vis sætter deres ve og vel i fare, og penge. 

hvis forældre vælger at bruge pengene på sine lån mm. Får barnet da intet ud af det udover her og nu? Det vil da gavne langt mere på sigt når barnet netop skal flytte hjemmefra. Hvis man så har flere børn og ikke har muligheden for at sikre deres voksen liv med fx indskud og møbler til første bolig, kørekort mm. Så kan man som nogen vil dele dem ud så de alle får muligheden for en god start. 
men ellers er det barnets penge og som en også nævner er der også noget lovgivning inde over det. 
lige så vel som et barn kan vinde en million kunne barnet også fx arve et stort beløb, dette vil også tilkomme barnet og ikke forældrene. 

jeg personligt ser det som egoistisk og grådigt at forældrene bruger pengene på lån og lignende som de selv har valgt at optage.

Jeg lavede nu primært den sammenligning fordi det er noget som barnet ikke lovligt kan skaffe sig adgang til, og som nogen udenfor hjemmet bringer ind i form af en gave

Hvad så hvis forældrene vælger at sige at de ikke ønsker den slags gaver til deres børn og derfor tager kalenderne/aldrig præsenterer dem for børnene. Men de alligevel tænker det er da dumt at lade chancen gå til spilde og så er der tilfældigvis gevinst.. hvad så?

Og hvornår barnet får mest ud af det er vist afhængig af hvad man tillægger værdi. Jeg vil vove den påstand at hvis en gevinst kan "købe en forældre fri" mens børnene er små, vil være mere værd ifht en lejlighed ved de 18 år

Jeg mener i øvrig også at arv er noget helt andet og nej der går man ikke ind og piller ved noget. 

Hvordan er der forskel på at ville tage ét barns gevinst og dele ud på flere børn og så at tage ét barns gevinst og gøre noget der kommer hele familien til gode (indfri lån/købe hus) ? 

Maricella skriver:

Jeg lavede nu primært den sammenligning fordi det er noget som barnet ikke lovligt kan skaffe sig adgang til, og som nogen udenfor hjemmet bringer ind i form af en gave

Hvad så hvis forældrene vælger at sige at de ikke ønsker den slags gaver til deres børn og derfor tager kalenderne/aldrig præsenterer dem for børnene. Men de alligevel tænker det er da dumt at lade chancen gå til spilde og så er der tilfældigvis gevinst.. hvad så?

Og hvornår barnet får mest ud af det er vist afhængig af hvad man tillægger værdi. Jeg vil vove den påstand at hvis en gevinst kan "købe en forældre fri" mens børnene er små, vil være mere værd ifht en lejlighed ved de 18 år

Jeg mener i øvrig også at arv er noget helt andet og nej der går man ikke ind og piller ved noget. 

Hvordan er der forskel på at ville tage ét barns gevinst og dele ud på flere børn og så at tage ét barns gevinst og gøre noget der kommer hele familien til gode (indfri lån/købe hus) ? 

Jeg ser forskellen i at man i så fald sørger for børnene kan få en lige start på livet (særligt hvis man ikke har mulighed for at give børnene lejlighed mm når de fylder 18). 
at bruge pengene på lån som forældrene har valgt at tage er grådigt. 
At man kan se sig selv i øjnene og tænke det er ok at bruge sit barns penge, på noget man selv har optaget af gæld, det er bare ikke ok. Hvis man sidder stramt i det og det påvirker ens fritid og muligheder med børnene skulle man ikke have optaget de lån til at starte med jo  man skal jo ikke sætte sig strammere i det end det kan fungere og der stadig er råderum til fx ferie med ungerne. 

derudover at vælge at tage et skrabelod helt fra barnet, og dermed ikke informere barnet om det, det er jo noget man må gøre op for netop ikke at stå i det dilemma. Ville i så fald informere personen der havde givet det dog. 

Men i mine øjne er penge gevinster, arv, erstatninger alle det samme. Det er barnets penge, og forældrene skal holde snitterne for sig selv. 

og så siger reglerne derudover:

• Værgen skal sørge for, at indtægterne kun bruges til fordel for barnet
• sørge for, at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte
• udarbejde regnskab, hvis der udbetales mere end 60.000 kr. af indtægterne

og derudover skal større beløber end godkendes af familieretshuset  

“

Har den mindreårige formue, kan værgerne ikke bruge af formuen uden Familieretshusets forudgående godkendelse. Det betyder, at man som værge skal søge om Familieretshusets godkendelse, hvis man ønsker at anvende sådanne midler til forsørgelse af den mindreårige.

Værgerne kan normalt ikke få godkendt forbrug af formue til betaling af udgifter til barnets almindelige forsørgelse, f.eks. til mad, tøj, bolig og fritidsaktiviteter. Dette skyldes, at forældre har forsørgelsespligt over for deres barn og derfor som hovedregel selv skal afholde sådanne udgifter.”

Sikke en debat jeg fik startet interessante input I kommer med

Mrs. skriver:

Jeg ser forskellen i at man i så fald sørger for børnene kan få en lige start på livet (særligt hvis man ikke har mulighed for at give børnene lejlighed mm når de fylder 18). 
at bruge pengene på lån som forældrene har valgt at tage er grådigt. 
At man kan se sig selv i øjnene og tænke det er ok at bruge sit barns penge, på noget man selv har optaget af gæld, det er bare ikke ok. Hvis man sidder stramt i det og det påvirker ens fritid og muligheder med børnene skulle man ikke have optaget de lån til at starte med jo  man skal jo ikke sætte sig strammere i det end det kan fungere og der stadig er råderum til fx ferie med ungerne. 

derudover at vælge at tage et skrabelod helt fra barnet, og dermed ikke informere barnet om det, det er jo noget man må gøre op for netop ikke at stå i det dilemma. Ville i så fald informere personen der havde givet det dog. 

Men i mine øjne er penge gevinster, arv, erstatninger alle det samme. Det er barnets penge, og forældrene skal holde snitterne for sig selv. 

og så siger reglerne derudover:

• Værgen skal sørge for, at indtægterne kun bruges til fordel for barnet
• sørge for, at formuen bevares og giver et rimeligt udbytte
• udarbejde regnskab, hvis der udbetales mere end 60.000 kr. af indtægterne

og derudover skal større beløber end godkendes af familieretshuset  

“

Har den mindreårige formue, kan værgerne ikke bruge af formuen uden Familieretshusets forudgående godkendelse. Det betyder, at man som værge skal søge om Familieretshusets godkendelse, hvis man ønsker at anvende sådanne midler til forsørgelse af den mindreårige.

Værgerne kan normalt ikke få godkendt forbrug af formue til betaling af udgifter til barnets almindelige forsørgelse, f.eks. til mad, tøj, bolig og fritidsaktiviteter. Dette skyldes, at forældre har forsørgelsespligt over for deres barn og derfor som hovedregel selv skal afholde sådanne udgifter.”

Jeg ser en umådelig dobbeltmoral i at man ikke vil "tillade" at forældrene forvalter pengene som de finder giver bedst gavn til hele familien (f.eks. købe/afdrage på hus), fordi det er "barnets penge", men samtidig synes det er ok at tage "barnets penge" og dele det ud mellem alle børn. I følge de regler du henviser til det det jo lige ulovligt

Jeg tror også det kommer an på værdier. Jeg ser f.eks. ingen værdi i eller pligt til at man som forældre skal sørge for at ens voksne børn kan gå direkte ud og leje/købe lejlighed den dag de fylder 18. Når jeg hører om børn(voksne) der får adgang til opsparinger på flere hundrede tusinder, synes jeg det er helt vildt. Vi kommer til at sørge for en opsparing på omkring 30.000 som de kan få når de bliver 21. Det er et prioriteringsspørgsmål. Og vi sidder på ingen måde stramt i noget og har altså fint råd til vores lån. Det er slet ikke det det handler om. Men det giver mere mening og værdi for os at lave ting sammen nu, og f.eks. spare sammen til efterskoleophold, fremfor at putte de penge på en konto hver måned som de først kan få glæde af om mange år og på samme måde tænker jeg at tage en del af pengene og udbetale en stor del af lånet vil frigøre så meget ekstra hver måned, at barnet dagligt ville have glæde af den beslutning gennem opvæksten

Der har været mange spændende synspunkter i denne debat, og det har udløst nogle gode snakke herhjemme. Vi kommer til at afvise sådanne spillegaver med mulighed for så store gevinster, indtil de selv er gamle nok til at købe dem selv. (Og da vil det 100% være deres egen gevinst hvos de vandt som 16årige) Udover at vi ikke er enige om hvordan vi ville agere i nævnte dilemma, er min mand f.eks. modstander af at lære børn om pengespil i en tidlig alder. Jeg kunne være ok med skrabelodder med op til 20.000 i gevinst. Og i det tilfælde ville de i øvrig ryge ind på en børneopsparing, måske med et par 1000 i hånden til den heldige vinder

Til TS: Har i snakket om hvordan I vil gribe det an derhjemme?

Maricella skriver:

Jeg ser en umådelig dobbeltmoral i at man ikke vil "tillade" at forældrene forvalter pengene som de finder giver bedst gavn til hele familien (f.eks. købe/afdrage på hus), fordi det er "barnets penge", men samtidig synes det er ok at tage "barnets penge" og dele det ud mellem alle børn. I følge de regler du henviser til det det jo lige ulovligt

Jeg tror også det kommer an på værdier. Jeg ser f.eks. ingen værdi i eller pligt til at man som forældre skal sørge for at ens voksne børn kan gå direkte ud og leje/købe lejlighed den dag de fylder 18. Når jeg hører om børn(voksne) der får adgang til opsparinger på flere hundrede tusinder, synes jeg det er helt vildt. Vi kommer til at sørge for en opsparing på omkring 30.000 som de kan få når de bliver 21. Det er et prioriteringsspørgsmål. Og vi sidder på ingen måde stramt i noget og har altså fint råd til vores lån. Det er slet ikke det det handler om. Men det giver mere mening og værdi for os at lave ting sammen nu, og f.eks. spare sammen til efterskoleophold, fremfor at putte de penge på en konto hver måned som de først kan få glæde af om mange år og på samme måde tænker jeg at tage en del af pengene og udbetale en stor del af lånet vil frigøre så meget ekstra hver måned, at barnet dagligt ville have glæde af den beslutning gennem opvæksten

Der har været mange spændende synspunkter i denne debat, og det har udløst nogle gode snakke herhjemme. Vi kommer til at afvise sådanne spillegaver med mulighed for så store gevinster, indtil de selv er gamle nok til at købe dem selv. (Og da vil det 100% være deres egen gevinst hvos de vandt som 16årige) Udover at vi ikke er enige om hvordan vi ville agere i nævnte dilemma, er min mand f.eks. modstander af at lære børn om pengespil i en tidlig alder. Jeg kunne være ok med skrabelodder med op til 20.000 i gevinst. Og i det tilfælde ville de i øvrig ryge ind på en børneopsparing, måske med et par 1000 i hånden til den heldige vinder

Til TS: Har i snakket om hvordan I vil gribe det an derhjemme?

Ja, det har givet anledning til en god snak med alle de nye synspunkter der er kommet frem