Dilemma - barn vinder penge

Ananas skriver:

Ikke et eksisterende dilemma (endnu), men kunne jo ske. Min far har været så sød at købe skrabekalendre til mig, min kæreste og vores to børn. Det ene barn er 12 og det andet et halvt år. Han har skrevet navne på. Vi står i en dum boligsituation hvor vi er vokset ud af lejligheden, mangler et værelse til lillesøster, har en fin økonomi og råderum, men er af os har en stor gæld og det tager flere år at spare nok op til at låne til et hus. 

Dilemma: en af børnene vinder en million på skrabekalenderen. Børnene mangler ingenting, men de voksne ville kunne købe hus for de penge. 

Hvad ville I gøre? Er det børnenes og så er det bare ærgerligt, eller ville I administrere dem når I nu står og mangler dem fælt?

Nej ingen af os vinder nok noget, men kom da lige i tanker om et kæmpe dilemma hvis nu

Et barn kan jo ikke indfri gevinsten.

Vinder mine børn mere end de selv kan håndtere, vil jeg til hver en tid bruge pengene på noget som kan gavne familien. Og samtidig tage barnet med på råd over hvad de ønsker sig.

Interessant dilemma. Jeg ville meget nødig selv stå i den situation,  og måske skulle man slet ikke give den type gaver til børn, men forære familien én - eller fire - kalendere i en fælles gave? 
Børnene bliver voksne en dag. Kan man gå ud fra, at vinderen til den tid pr. definition vil forstå og acceptere det valg, forældrene traf til alles bedste? “Jeg vandt sådan set en million engang - i kraft af en gave fra min bedstefar - men pengene gik til det, mine forældre vurderede og afgjorde var bedst.” Jeg er ikke sikker på, at alle ville synes, det var helt ok. Og skulle man så som forældre, for at undgå ballade, slet og ret fortie baggrundshistorien, så vinderen aldrig fik kendskab til det? 

Jeg siger ikke, at det ikke giver mening at fordele pengene eller administrere dem, så de kommer alle til gode. Jeg kan sagtens se perspektiverne i at forebygge bl.a. senere søskendejalousi. Men moralsk set er der et problem i at tage sit barns gave, ikke her og nu, men når han/hun jo nødvendigvis en dag ville kunne have stor gavn af den. 

Alt har en konsekvens. At forære et “lotterilod” væk indebærer chancen - eller risikoen! - for gevinst til modtageren. Er man ikke nødt til at acceptere, at det netop er en del af spillet? Og altså tage konsekvensen af det? 

Det ville være mit barns penge. 
Han/hun ville få lidt at bruge løbende til ting, og ellers ville resten ryge på en opsparing og evt investeret så de kan vokse til mit barn er voksen og selv får gavn af 1 million+ kr. 

Spændende dilemma! Nu har vi godt nok hus.. men! En million ville betyde at vi kunne betale bank og billån ud og stadig have over 500.000 tilbage. Og det ville have den direkte konsekvens at vi begge kunme gå ned i tid og dermed være mere sammen som familie. Eller jeg kunne faktisk helt sige mit job op og være hjemmegående til den yngste starter i skole. Og det vil så sandelig komme både barnet men ikke mindst hele familien til gode.

Det kan godt være farfar har skrevet navn på. Men når man giver en gave væk, så kan man ikke bestemme over den mere. Uanset hvad intentionen med gaven var. I kunne i princippet brænde de kalende hvis det skulle være, det er 100% op til jer

Jeg ville ikke tøve med at tage pengene fra den lille. En 12årig har selv forståelsen for at en million er rigtig meget, og ved ligesom hvad en gevinst og skrabelod er.

Jeg er tilhænger af at man på forhånd aftaler at x antal kroner må man beholde selv. Og jeg tænker at beløbet afhænger af gevinsten. Jeg ville nok sige 2500 i "lommepenge" til fri afbenyttelse (sådan en helt tydelig "du har fået en gevinst") og så måske 10.000 på børneopsparingen. Og resten ville jeg uden tvivl bruge til hus i den situation du nævner. Det kommer også barnet til gode. Og så måske en rigtig lækker ferie hvis gevinsten nu var 50.000 ville jeg stadig give den kontante udbetaling men måske ikke sætte 10.000 på opsparing

Desuden skal man jo være 16 for lovligt at kunne spille. Så den 12årige vil jo slet ikke kunne indløse gevinsten alligevel.. så man kunne være rigtig streng og sige "beklager putte, men når du er gammel nok til at spille kan du beholde gevinsten selv" (den vil jeg dog alligevel ikke bruge selv )

Mrs. skriver:

Det ville være mit barns penge. 
Han/hun ville få lidt at bruge løbende til ting, og ellers ville resten ryge på en opsparing og evt investeret så de kan vokse til mit barn er voksen og selv får gavn af 1 million+ kr. 

Men også hvis barnet har søskende?

Ville du lade det ene barn få fx 500.000 kr på en opsparing fra gevinsten og det andet barn 0 kr?

Det er i hvert fald at skulle starte voksenlivet på meget forskellige betingelser.

KmLarsen1 skriver:

Men også hvis barnet har søskende?

Ville du lade det ene barn få fx 500.000 kr på en opsparing fra gevinsten og det andet barn 0 kr?

Det er i hvert fald at skulle starte voksenlivet på meget forskellige betingelser.

Hvad skal jeg gøre hvis min søn som 18 årig vinder 1 million. Da er lillesøster 7 år. Når hun så fylder 18 år vinder hun ikke 1 million. 

Kuponen er barnets punktum? Man kan ikke tage gevinster fra barnet på den måde. Det er det samme fx hvis barnet har et modeljob eller lign og får penge - de penge er også barnets, samme med erstatninger osv. ikke forældrenes eller søskendes. 

så kan man jo håbe børnene vil dele og hjælpe hinanden.  Ved da min store dreng ville dele med sin lillesøster helt uden at hun skulle spørge.

Mrs. skriver:

Hvad skal jeg gøre hvis min søn som 18 årig vinder 1 million. Da er lillesøster 7 år. Når hun så fylder 18 år vinder hun ikke 1 million. 

Kuponen er barnets punktum? Man kan ikke tage gevinster fra barnet på den måde. Det er det samme fx hvis barnet har et modeljob eller lign og får penge - de penge er også barnets, samme med erstatninger osv. ikke forældrenes eller søskendes. 

så kan man jo håbe børnene vil dele og hjælpe hinanden.  Ved da min store dreng ville dele med sin lillesøster helt uden at hun skulle spørge.

Det er jo en hel anden præmis? Hvis din 18årige selv vælger -helt lovligt- at bruge penge på spil og vinder en gevinst. Så er det 100% hans eget held og egen fortjeneste.

Et barn der har et job tjener selv sine penge, dvs det er egen fortjeneste.

To børn der får noget foræret som de dybest set ikke er gamle nok til, og aldrig selv ville kunne købe lovligt er en hel anden sag

Maricella skriver:

Det er jo en hel anden præmis? Hvis din 18årige selv vælger -helt lovligt- at bruge penge på spil og vinder en gevinst. Så er det 100% hans eget held og egen fortjeneste.

Et barn der har et job tjener selv sine penge, dvs det er egen fortjeneste.

To børn der får noget foræret som de dybest set ikke er gamle nok til, og aldrig selv ville kunne købe lovligt er en hel anden sag

Det er da stadig barnets gave? Det er en kupon barnet har fået foræret. 
jeg kan forstå de som deler det mellem børnene eventuelt. Men at forældrene bruger det på fx at købe hus, betale forældrenes gæld/boliglån mm. Det er da ikke ok? 

beklager men der vil vi aldrig blive enige, forældrene skal i mine øjne ikke bruge barnets penge uanset hvordan barnet er kommet til de penge. Det er det samme med forældre der bruger fx en erstatning barnet får, på hus/gæld/hjem det er ikke iorden. Og ifht en god start på livet går jeg ud fra de fleste sørger for at lave opsparing og så vidt muligt enten køber eller hjælper med opskrivning til bolig så barnet får en god start - 1 million eller ej.  

Ananas skriver:

Ikke et eksisterende dilemma (endnu), men kunne jo ske. Min far har været så sød at købe skrabekalendre til mig, min kæreste og vores to børn. Det ene barn er 12 og det andet et halvt år. Han har skrevet navne på. Vi står i en dum boligsituation hvor vi er vokset ud af lejligheden, mangler et værelse til lillesøster, har en fin økonomi og råderum, men er af os har en stor gæld og det tager flere år at spare nok op til at låne til et hus. 

Dilemma: en af børnene vinder en million på skrabekalenderen. Børnene mangler ingenting, men de voksne ville kunne købe hus for de penge. 

Hvad ville I gøre? Er det børnenes og så er det bare ærgerligt, eller ville I administrere dem når I nu står og mangler dem fælt?

Nej ingen af os vinder nok noget, men kom da lige i tanker om et kæmpe dilemma hvis nu

Her ville det ikke være et dilemma. Ifølge værgemålsloven må I som forældre ikke bruge jeres barns penge, så vandt vores barn på skrabekalenderen, ville pengene gå til barnet. Man kan godt argumentere for, at barnet jo slet ikke er gammelt nok til at spille og derfor ikke kunne indløse gevinsten selv, men har man valgt at tage imod kalenderen på barnets vegne, ville jeg også følge de regler, der gælder for mindreåriges pengegaver.

Tager I pengene og bruger dem på et hus, administrerer I jo ikke bare pengene, men tager dem til jer selv. Så kan det godt være, at barnet ville være glad for et større sted at bo, men hvad så den dag barnet flytter eller I sælger huset? Der er huset jo ikke længere til gavn for barnet. Får barnet så sine penge tilbage?

Jeg kan også godt se det svære i, at det ene barn starter livet med en god balast på 1.000.000, mens det andet barn står uden noget, men den risiko mener jeg, at man siger ja til, når man tager imod en potentiel gevinst på sit barns vegne. 

Det er barnets det er jo en gave, jeg synes det andet er grådigt