Anonym skriver:
Kan godt forstå du undrer dig. Jeg gad da oss godt have mere til mig selv og have lidt mere råderum. Også fordi jeg har ofret meget: 30 timers arbejdsuge for at tage mig af barnet, passer alt i hjem etc. Han bruger dem på sig selv, har et meget aktivt liv og sparer op. Men synes faktisk ikke han køber så meget, så der må stå meget på hans opsparing. Og vi rejser ikke disse år, men jeg har besluttet at jeg vil ud og rejse med vores søn næste sommer, så jeg ligger lidt til side og så må vi se hvor langt vi kan komme. Vil ikke være den der tigger sin mand om at få lov at komme på sommerferie. Det er jeg dog for selvstændig til.
Det er dog ene og alene hans rådighedsbeløb der gjorde vi kunne købe hus i sin tid, og jeg ville slet ikke kunne købe/leje noget selv med min indkomst.
blir fanme næsten deprimeret og grøn af misundelse over dem der har 20-30.000 til rådighed hver måned når alt er betalt. 
Kunne være rart at prøve, bare for en stund, at kunne købe noget lækkert til sig selv, eller rejse et lækkert sted hen eller ikke altid komme med lamme undskyldninger for at sige nej til ting man ikk har råd til og sidde og glo på Instagram og se veninderne der er i Barcelona eller på spaophold mm som man ikke kunne komme med til fordi man ikke har en rød reje til det.
Altså dem som har 20000 til rådighed er jo også dem hvor begges økonomi regnes med. Hvis du lægger jeres to tal sammen er I på 18.500, der er da ikke langt derfra..
Tænker da ikke det ville være at tigge om penge fra ham hvis I bor samme, har et hus og barn, så giver det vel fin mening at man også hjælper hinanden økonomiske. Specielt når du er gået ned i tid og så derfor står for hele huset i det daglige ø, det er da også en form for arbejde som du tager og han derved slipper for?
Her i huset har vi fælles økonomi, lige nu er det min mand som tjener pengene og jeg har ingen skrubler ved at bruge mere end jeg slev tjener(er på SU med fritidsjob), men vi snakker om hvad vi hver især kunne tænke os og så finder vi en løsning ud fra hvor mange penge vi har, og der har aldrig været sire miner.
Om nogle år når jeg er færdig uddannet er det mig som kommer til at tjene pengene, men vi kommer til at fortsætte med samme model, for når vi ønsker at bo samme og forhåbentlig snart få nogle børn sammen, så er vi også interesseret i at vi begge har det vi har brug for.
Ja fælleøkonomi er måske gammeldags, men jeg synes konceptet er det helt rigtige når man vælger at være en familie, men det er selvfølgelig bare min holdning ��
