Anonym skriver:
Kan godt forstå du undrer dig. Jeg gad da oss godt have mere til mig selv og have lidt mere råderum. Også fordi jeg har ofret meget: 30 timers arbejdsuge for at tage mig af barnet, passer alt i hjem etc. Han bruger dem på sig selv, har et meget aktivt liv og sparer op. Men synes faktisk ikke han køber så meget, så der må stå meget på hans opsparing. Og vi rejser ikke disse år, men jeg har besluttet at jeg vil ud og rejse med vores søn næste sommer, så jeg ligger lidt til side og så må vi se hvor langt vi kan komme. Vil ikke være den der tigger sin mand om at få lov at komme på sommerferie. Det er jeg dog for selvstændig til.
Det er dog ene og alene hans rådighedsbeløb der gjorde vi kunne købe hus i sin tid, og jeg ville slet ikke kunne købe/leje noget selv med min indkomst.
blir fanme næsten deprimeret og grøn af misundelse over dem der har 20-30.000 til rådighed hver måned når alt er betalt.
Kunne være rart at prøve, bare for en stund, at kunne købe noget lækkert til sig selv, eller rejse et lækkert sted hen eller ikke altid komme med lamme undskyldninger for at sige nej til ting man ikk har råd til og sidde og glo på Instagram og se veninderne der er i Barcelona eller på spaophold mm som man ikke kunne komme med til fordi man ikke har en rød reje til det.
Jeg tænker også du skal passe på dig selv.
Hvorfor er det at du er ok med at i deler udgifterne 50/50, når det lyder til at du laver langt det meste af husarbejdet (det burde vel også deles 50/50)- og ovenikøbet er gået omkring 20% ned i løn for at holde hus og passe barn.
Tænker det er superfedt for din mand - han får lov til at arbejde fuld tid og beholde sin løn samtidig med at du knokler gratis i hjemmet og lever på en sten. Bare pas på du ikke ender som en bitter kvinde, der har opgivet en masse uden at føle sig værdsat for det. Det er den typiske kvindefælde - at man vil være selvstændig og ikke opdager alle de steder hvor man giver mere end man får.
Jeg forstår nok heller ikke den anden person i et forhold, som synes det er fedt at vælte sig i penge mens ens partner lever på en sten.
Herhjemme er vi et team - vores løn går ind på en fælleskonto - og så har vi hver nogle 1000 - som er vores "lommepenge" og som man bruger som man vil. Større udgifter diskuterer vi i fællesskab. Sådan har det være både når den ene eller den anden har tjent mest.
Anmeld
Citér