Hvordan forlader man sin kæreste?

Mor11 skriver:

Ok. At hun ikke har råd til at blive boende - med børnene - lyder for mig bare som om at hun ikke har råd til netop den bolig når de er 3 mennesker der også skal mættes og have tøj på kroppen. 

det skal man jo have råd til uanset om man har børnene 12/2 eller 7/7, i min optik  

for mig personligt, er det i hvertfald den samme udgift til tøj, gaver og bolig uanset hvilken deleordning.

Jo, men for mig at se. Så hvis hun ikke ville have børnene med sig så de ikk være nævnt i den sammenhæng. Men det ved kun ta selvfølgelig. 

det ved jeg så ikk. Vi har haft 7/7 siden vores søn var 1,5 år ca. før det pakkede jeg bare tøj med til samvær. Så der havde far ikk andre udgifter end til mad og bleer og børnebidrag. Så for mig der altid har haft bopælen så har økonomien ikk været anderledes for mig. Men det har den for hans far ved jeg

Der er tale om, at vores nuværende lejlighed er for dyr til, at jeg kan bo her alene. Den kræver to indtægter.

Tror vi ville have 7/7, men det har vi jo naturligvis ikke snakket om endnu, da jeg ikke ved, om jeg forlader ham eller bliver og "kæmper" videre. Vil helst blive jo...

Anonym skriver:

Der er tale om, at vores nuværende lejlighed er for dyr til, at jeg kan bo her alene. Den kræver to indtægter.

Tror vi ville have 7/7, men det har vi jo naturligvis ikke snakket om endnu, da jeg ikke ved, om jeg forlader ham eller bliver og "kæmper" videre. Vil helst blive jo...

Var det en idé, at du opsøgte noget hjælp/terapi til at træffe beslutningen? Du lyder ikke afklaret - og med støtte kunne du måske nå frem til, hvad der er det rigtige for dig at gøre …

Anonym skriver:

Der er tale om, at vores nuværende lejlighed er for dyr til, at jeg kan bo her alene. Den kræver to indtægter.

Tror vi ville have 7/7, men det har vi jo naturligvis ikke snakket om endnu, da jeg ikke ved, om jeg forlader ham eller bliver og "kæmper" videre. Vil helst blive jo...

Hvor gamle er børnene? 

Hvis du har et ønske om at du helst vil blive. Så giv det en ordentlig chance og giv den gas med alt hvad I kan for at I kommer på rette spor, hvis det selvfølgelig er realistisk. 

Det kan godt være lidt uoverskueligt, når man flytter fra hinanden. Dels med at dele børnene, hvor børnene skal have adresse, hvordan økonomien skal hænge sammen for jer hver især, hvilke aftaler i skal have om tøj, enighed om valgt at institution og skole og mange flere ting. Ting jeg ville ønske jeg havde haft nogle at tale med det om, da jeg blev skilt for mange år siden. Jeg dummede mig med nogle ting/aftaler og stolede blindt på at min eks ville børnene og mig det bedste - men det ville han ikke rent økonomisk. Så jeg børnebidrag har jeg aldrig haft set skyggen af, før 8 år efter vores skilsmisse; men jeg havde ALLE udgifter til børnene og vi havde 10/4 ordning. 

Men igen - hvis der er noget at kæmpe for, så gør det! 

Mor11 skriver:

Hvorfor skal hun have børnene med? 
de er vel også hans.. jeg vil da håbe at de skal være forældre på ligefod også selvom ts flytter. 

her har far børnenes adresse og vi har 7/7 ordning. Hvorfor skulle man være bange for at lade adressen være hos far? 

det mest rimelige hvis begge kommer til at sidde i lejebolig, er vel et barns adresse hver, så de kan få lidt til boligstøtten begge 2. 

For det første er jeg da også tilhænger at at begge forældre har lige meget samværd!

Men jeg fik netop også ud af teksten at hun gerne ville have børnene med og derfor skrev jeg venligt det råd som jeg ikke fik da jeg skulle flytte fra min eksmand, hvilket vi fik super meget bøvl med så det var bestemt ikke for at lyde ond.

Jeg ville da ønske at min eksmand ikke havde valgt hans elsker og hendes børn frem fra hans egne og det er derfor at jeg tog dem med mig, han har så valgt efterfølgende kun at se 1 ud af 3 børn, så gid man havde nogle fantastisk dejlige fædre som jeres børn har.

Men syntes hurtigt folk her inde angriber folk der kommer med et råd men verden er ikke perfekt i alle familier, så med det jeg fik ud af hendes tekst kom jeg med et råd at jeg ønskede en anden havde givet mig.

Timf skriver:

For det første er jeg da også tilhænger at at begge forældre har lige meget samværd!

Men jeg fik netop også ud af teksten at hun gerne ville have børnene med og derfor skrev jeg venligt det råd som jeg ikke fik da jeg skulle flytte fra min eksmand, hvilket vi fik super meget bøvl med så det var bestemt ikke for at lyde ond.

Jeg ville da ønske at min eksmand ikke havde valgt hans elsker og hendes børn frem fra hans egne og det er derfor at jeg tog dem med mig, han har så valgt efterfølgende kun at se 1 ud af 3 børn, så gid man havde nogle fantastisk dejlige fædre som jeres børn har.

Men syntes hurtigt folk her inde angriber folk der kommer med et råd men verden er ikke perfekt i alle familier, så med det jeg fik ud af hendes tekst kom jeg med et råd at jeg ønskede en anden havde givet mig.

Det var slet ikke ment hårdt  

men bare en betragtning af at man også skal passe på ikke at sætte far ud af spil, fordi man er bange for worst case cenario. Jeg forstår det hvis forholdet er giftigt, men ts ønsker jo at blive hvis det kan lykkes, så det lyder ikke som en traumatisk tilværelse de har sig  

jeg tror på at tro på det bedste i folk. Og en adresse hver, giver dem “lige gode kort” hvis man skal tænkte sådan.  

Anonym skriver:

Der er tale om, at vores nuværende lejlighed er for dyr til, at jeg kan bo her alene. Den kræver to indtægter.

Tror vi ville have 7/7, men det har vi jo naturligvis ikke snakket om endnu, da jeg ikke ved, om jeg forlader ham eller bliver og "kæmper" videre. Vil helst blive jo...

Hvis du ikke er afklaret, og der ikke er tale om vold eller psykisk terror, så ville jeg sige du skal få talt med din mand om dine følelser. Fortæl dine overvejelser, og at du ønsker i kan kæmper sammen, for at blive sammen. Både for jeres skyld og børnenes.

skilsmisse er ikke for sjov. Det er benhårdt, selvom man selv tog valget. Børnene og du selv vil højst sandsynligt altid have følelsen af tabet af jeres lille familie i jeres hjerter.

Jeg siger ikke man skal blive sammen for en hver pris, men det er en meget skelsættende beslutning.

held og Lykke til, ønsker jer det bedste

Vi har på ingen måde et traumatisk forhold - vi er generelt søde ved hinanden. Vi har bare haft så mange alvorlige snakke, det her har stået på i 5-6 år (mindst), hvor vi siger, at nu skal det blive bedre - både for vores egen og børnenes skyld. Og alligevel ender vi med at hakke/småskændes. Som børnene blive ældre og forstår mere, så begynder det at påvirke dem - ligesom det også er blevet værre på det sidste...

Jeg er desværre ved at være træt af at have alvorssnakke, som er SÅ mentalt hårde og så sker der intet.

Efterhånden er jeg et helt andet menneske, når han ikke er til stede. Han kommer med sådan en tung stemning og så snart han træder ind ad døren ændrer stemningen i huset sig. Jeg har det bedre, når han ikke er der og jeg kan nemmere overskue børnene, når han ikke også er der og brokker sig osv...

Og det er på den baggrund, at jeg overvejer kraftigt at forlade ham. For mine børn kan ikke være tjent med et par forældre, hvor den ene ikke elsker den anden og generelt bare er småsure konstant... Hvor hjemmet er glædesløst og stemningen næsten altid er præget af irritation og usikkerhed over, hvornår skændes far og mor igen. Det er ikke store skænderier, råben osv, men det er mundhuggeri.

Jeg er selv skilsmissebarn og selvom økonomien blev stram, så husker jeg min mors glæde og frihed over at forlade min far. Hvordan hun helt blomstrede op. Min far var så også ret træls at være sammen med som ægtemand.

Vi har på ingen måde et traumatisk forhold - vi er generelt søde ved hinanden. Vi har bare haft så mange alvorlige snakke, det her har stået på i 5-6 år (mindst), hvor vi siger, at nu skal det blive bedre - både for vores egen og børnenes skyld. Og alligevel ender vi med at hakke/småskændes. Som børnene blive ældre og forstår mere, så begynder det at påvirke dem - ligesom det også er blevet værre på det sidste...

Jeg er desværre ved at være træt af at have alvorssnakke, som er SÅ mentalt hårde og så sker der intet.

Efterhånden er jeg et helt andet menneske, når han ikke er til stede. Han kommer med sådan en tung stemning og så snart han træder ind ad døren ændrer stemningen i huset sig. Jeg har det bedre, når han ikke er der og jeg kan nemmere overskue børnene, når han ikke også er der og brokker sig osv...

Og det er på den baggrund, at jeg overvejer kraftigt at forlade ham. For mine børn kan ikke være tjent med et par forældre, hvor den ene ikke elsker den anden og generelt bare er småsure konstant... Hvor hjemmet er glædesløst og stemningen næsten altid er præget af irritation og usikkerhed over, hvornår skændes far og mor igen. Det er ikke store skænderier, råben osv, men det er mundhuggeri.

Jeg er selv skilsmissebarn og selvom økonomien blev stram, så husker jeg min mors glæde og frihed over at forlade min far. Hvordan hun helt blomstrede op. Min far var så også ret træls at være sammen med som ægtemand.

Jeg går ud fra, at når du skriver du helst vil blive, så er det fordi du stadig elsker ham trods jeres opslidende samtaler?

Har stået i dine sko for ikke så længe siden, og vi havde også de opslidende samtaler ofte, ved godt det her at sætte det meget på spidsen, men vi har 3 børn sammen, vores diskussioner drejede sig primært om, at ikke have tid nok sammen, og uoverensstemmelse ang børne opdragelse, kærligheden fejlede intet.

En aften havde vi en meget lang samtale, om at jeg overvejede at gå fra ham, han blev selvfølgelig ked af det og ville have vi skulle fixe det, ville jeg også inderst inde, men var så opslugt af at føle jeg ikke blev prioriteret nok, så vi fik ikke afsluttet samtalen, og han tog på arbejde, kl.20:16 klikker der en sms ind på min tlf; elsker dig min skat ...kl.20:30 endnu en sms: har fået synsforstyrrelser for mit venstre øje, venter på at tale med lægevagten, jeg er faldet i søvn med den lille, så ser ikke de beskeder før min tlf ringer en time senere, med beskeden om at han har fået en stor hjerneblødning, jeg mister min mand den aften.

Idag vil jeg give alt for, at have min mand, vores problemer virker så ubetydelig nu, give alt for vores sidste samtale havde gået anderledes, med det her prøver jeg på, at sige til dig, i må have en seriøs snak om kærligheden er værd at kæmpe for, kunne være hos en parterapeut, så i bedre kan se hinandens synspunkter, og træffe den rigtige beslutning for jer og jeres børn❤

Det her lyder måske dumt.. men nu når du er i tvivl så kan det måske afklare dig, det virker altid for mig.  

slå plat og krone. 
plat - bliv og kæmp 

krone - gå. 
ja det lyder åndssvagt MEN! 
I det du skal fjerne hånden fra mønten ønsker du at den er landet på fx plat. Det du ønsker den er landet på, er dit inderste ønske/valg  

måske det også virker for dig. 
held og Lykke med det hele