En ægte mareridt ramte os.

Jeg er så uendeligt ked af det på jeres vegne. Det må være uendeligt hårdt

Jeg vil kramme mine børn ekstra meget i aften. Tak for at minde mig om, hvor vigtigt det er at værdsætte, det man har. 

Et kæmpe kram til dig. Jeg mistede selv min førstefødte for 14 år siden. Hun døde i min mave 3 dage før termin. Jeg føler med dig og kan genkende og mærke din smerte. Det gør SÅ ondt, at det ikke er til at forstå, at man kan overleve den. 
Mit bedst råd, er at række ud efter alt den hjælp du kan få. Vi var i en forældregruppe i landsforeningen spædbarnsdød og det havde en kæmpe betydning, at der var nogen som man ikke behøvede at forklare - nogen som bare forstod. 
Der kommer en dag, hvor sorgen letter. Hvor man forliger sig med, at skulle leve sit liv uden sit barn. Det tager bare så lang tid. 
For mig vil der altid være er før og er efter Johannah ❤️ 

Tobis skriver:

Et kæmpe kram til dig. Jeg mistede selv min førstefødte for 14 år siden. Hun døde i min mave 3 dage før termin. Jeg føler med dig og kan genkende og mærke din smerte. Det gør SÅ ondt, at det ikke er til at forstå, at man kan overleve den. 
Mit bedst råd, er at række ud efter alt den hjælp du kan få. Vi var i en forældregruppe i landsforeningen spædbarnsdød og det havde en kæmpe betydning, at der var nogen som man ikke behøvede at forklare - nogen som bare forstod. 
Der kommer en dag, hvor sorgen letter. Hvor man forliger sig med, at skulle leve sit liv uden sit barn. Det tager bare så lang tid. 
For mig vil der altid være er før og er efter Johannah ❤️ 

Hvor er det fint skrevet

Ved slet ik hva jeg ska skrive, udover at jeres tab, er dybt uretfærdig, og kondolere!! Vh Stine 

Pyh hvor er det være uretfærdigt. Jeg er så ked af det på jeres vegne

Tobis skriver:

Et kæmpe kram til dig. Jeg mistede selv min førstefødte for 14 år siden. Hun døde i min mave 3 dage før termin. Jeg føler med dig og kan genkende og mærke din smerte. Det gør SÅ ondt, at det ikke er til at forstå, at man kan overleve den. 
Mit bedst råd, er at række ud efter alt den hjælp du kan få. Vi var i en forældregruppe i landsforeningen spædbarnsdød og det havde en kæmpe betydning, at der var nogen som man ikke behøvede at forklare - nogen som bare forstod. 
Der kommer en dag, hvor sorgen letter. Hvor man forliger sig med, at skulle leve sit liv uden sit barn. Det tager bare så lang tid. 
For mig vil der altid være er før og er efter Johannah ❤️ 

Ja det er slet ikke til at forstår at man kan ha alt det smerte, og man stadig lever. 

og jeg er ked af også dit tab 

jeg mærkede liv næsten fra start til næsten slut. Men ca 12-14 timer før jeg begyndte at bløde og få veer mærkede jeg intet fra min lille dreng. Sidst jeg mærkede ham sparke lille smule, var om torsdag formiddag ca. og jeg blødte og fik veer først natten fra torsdag til fredag, der var kl 1:30 ca da jeg blødte og kort tid efter kom veerne.  

Jeg kondolerer rigtig mange gange og sender et varmt kram til dig❤️ 

Jeg hat dsv ingen råd til dig. Jeg mistede min søn marts 2020 blot få timer efter fødslen.

Den dag idag er jeg stadig ikke kommet over det og selvom jeg hat andre børn og livet forsætter, så sidder det i mig som det lige var sket.

Jeg hat ikke rigtig noget netværk, og dem som jeg har de glemte ham allerede dagen efter! Min mand og mine børn er også stadig ramt af det. Mine børn kan finde på at sige, hvis lillebror levede kunne vi gøre såden eller såden. Han vil altid være gemt i vores hjerter.

Vi har lavet en fin begravelse til ham og har lagt en bænk så vi kan sidde hos ham længere tid af gangen. Også har jeg fået tatoveret en lille skrift for hans minde. Det har også betydet meget at få det gjort.

Som sagt jeg ved ikke hvad jeg skal sige, livet er uretfærdigt og jeg græder stadigvæk hver eneste nat. Min mand siger det er skæbnen og der venter os noget andet, men det har jeg ikke brug for at høre. Skæbnen har taget et liv fra mig! Det pisse svært at leve i.

Jeg ville ønske jeg kunne holde om dig og give dig en masse kærlighed.

Har ingen ord! Det er og blir det mest forfærdelige et menneske kan opleve.

Alle gode, varme tanker til dig

Kære du - at blive en del af den heldigvis lille gruppe, som har mistet et barn er noget ingen ønsker. 

Vi er ens på nogle områder og så forskellige på andre - men en ting har vi til fælles vi mangler vores barn.

Jeg mistede min datter for snart 16 år siden, og jeg mangler hende hver dag, men hvor det i starten var manglen og sorgen der fyldte ALT, så er det nu livet, smilene, glæden og hverdagen som fylder og manglen og sorgen er med som små glimt. 

Jeg frygtede så meget at glemme. Og jegvved nu, at jeg glemmer aldrig at være mor til Lia, glemmer aldrig min kærlighed til hende, men jeg glemmer øjeblikkene med hende, kan ikke huske hvordan lige præcis hvordan hun føltes i armene, hvordan hun lød osv. 

Da jeg mistede Lia gik jeg både til efterfødselsgymnastik for kvinder der havde mistet, vi kom i forældregruppe via landsforeningen (som nu hedder forældre og sorg tror jeg) og jeg fandt ligesindede på nettet. Det var min redning at mødes med og skrive med andre der havde mistet - både de som stod midt i sorgen og de som havde mistet for længere tid siden.

Hvis du har behov for en der lytter og forstår eller i hvert fald kan rumme alle tanker også de helt sorte, så er du meget velkommen til at skrive til mig. 

AnoAno skriver:

Jeg kondolerer rigtig mange gange og sender et varmt kram til dig❤️ 

Jeg hat dsv ingen råd til dig. Jeg mistede min søn marts 2020 blot få timer efter fødslen.

Den dag idag er jeg stadig ikke kommet over det og selvom jeg hat andre børn og livet forsætter, så sidder det i mig som det lige var sket.

Jeg hat ikke rigtig noget netværk, og dem som jeg har de glemte ham allerede dagen efter! Min mand og mine børn er også stadig ramt af det. Mine børn kan finde på at sige, hvis lillebror levede kunne vi gøre såden eller såden. Han vil altid være gemt i vores hjerter.

Vi har lavet en fin begravelse til ham og har lagt en bænk så vi kan sidde hos ham længere tid af gangen. Også har jeg fået tatoveret en lille skrift for hans minde. Det har også betydet meget at få det gjort.

Som sagt jeg ved ikke hvad jeg skal sige, livet er uretfærdigt og jeg græder stadigvæk hver eneste nat. Min mand siger det er skæbnen og der venter os noget andet, men det har jeg ikke brug for at høre. Skæbnen har taget et liv fra mig! Det pisse svært at leve i.

Jeg ville ønske jeg kunne holde om dig og give dig en masse kærlighed.

Jeg er også vildt ked af dit tab det er så frygtelig sådan noget, intet ord kan beskrive det.

 Jeg er heller ikke den der har rigtig noget netværk. Nogle meget vigtig mennesker man ville ønske at de stadig var i ens liv og dele den stor sorg med en. 

og tak det var sødt af dig. Ja os der har mistet kan nemt mærke hinandens sorg.