Jeg havde en let graviditet, men fødslen var ikke en god oplevelse. Vi mærkede ikke noget til efterfødselsreaktion (set i bagklogskabens lys fik min mand dog en) men vi kunne mærke på vores sexliv at der var en angst for graviditet (jeg bliver nemt gravid). Og min mand var gået fra at ønske 3-4 børn til ikke at ønske flere.
Jeg kunne også mærke en kæmpe angst ift endnu en fødsel og overvejede en efterfødselssamtale på hospitalet, men der var gået mere end 2 år og bare tanken om at skulle derhen gav mig tårer i øjnene og næsten panikanfald.
Jeg bookede en samtale med en privat jordemoder som kom hjem til os. Jeg troede egentlig primært at det var "til mig", men min mand endte med åbne totalt op og han fik virkelig sat ord på alt det han havde oplevet. Det hjalp også mig, gav mig nogle redskaber til hvilke ressourcer /hjælp man kunne efterspørge for at imødekomme min fødselsangst og gav os mod på en graviditet og fødsel mere.
Så selv hvis din mand ikke ønsker at snakke med sundhedsplejersken nu, så er der altså muligheder også på sigt til at få det snakket igennem. Og det kan kun anbefales at få det snakket igennem! Ikke med henblik på at give ham lyst til endnu et barn, men at få det bearbejdet og få jeres parforhold tilbage på sporet
TS, kunne du evt. booke en samtale med SP til dig selv og derefter bede din kæreste være med til samtalen for din skyld som støtte? Måske han da lukker lidt selv op også. For ja, han lyder da til at være gået helt i baglås.
Samtidig drop alt om babytanker for nu og overbevis ham om, at det ønsker du heller ikke lige nu, men at du vil gerne lade den dør stå åben til fremtiden. At I er et for sårbart sted lige nu til at tage så stor en beslutning som stealisation.
Anmeld
Citér
