Jeg håber på at få nogle råd herinde fra, da manden ikke ønsker hjælp fra en parterapeut ELLER psykolog.
FØLSOMT OPSLAG!!! LANGT SKRIV. Beklager på forhånd. TAK fordi du gider at tage dig tid til at læse<3
sagen er den, at jeg har haft en voldsom graviditet med hyperemesis. Vi er begge førstegangsforældre og havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at livet kunne tage sådan en voldsom drejning. Jeg var meget alvorlig syg, og manden havde al ansvar på sine skuldre. Jeg udviklede angst og fik derfor planlagt kejsersnit, hvilket resulterede i, at jeg fik en hård opstart som nybagt mor. Derfor måtte far træde til og tage ansvaret for mig og mine behov samt tage sig af den lille, da jeg var langsom om at hele og havde voldsomme smerter.
vi blev enige om, at vi aldrig skulle have flere børn, og at vores dreng derfor bliver enebarn.
jeg er nu kommet dertil, hvor jeg har lyst til at give min dreng enten en lillebror eller lillesøster på sigt. Jeg har ikke glemt mit forløb, og selvfølgelig frygter jeg at blive udsat for det hele en gang mere - men det er bare en ubeskrivelig følelse at få sit barn i hænderne… og at give sit barn en søster eller bror ville betyde alverdens!
far er blevet så traumatiseret, at han taler om at få en vasektomi…
jeg var chokeret over hans beslutning, og spurgte om han ikke lige ville tale med en psykolog først… han har dog ikke gjort det endnu og afviser psykologisk hjælp.
Vi har ikke haft sex i hele min graviditet- fordi han ikke kunne klare, at baby ligger i min mave, mens vi hygger. Dette accepterede jeg, da jeg kunne læse flere steder, at mange mænd har denne følelse. Men nu er der gået flere måneder efter fødslen, og vi har hverken kysset eller krammet udover et nærigt tantekys, som han giver mig.
han vender ryggen til mig i sengen. Og når jeg prøver at italesætte mine følelser, tysser han mig ned og siger, at der ikke er noget. Han siger, at han vil prøve at blive bedre, men jeg går i seng hver aften super ked af det.
jeg føler mig hverken sexet eller elsket længere. Han elsker vores søn. Han kysser ham og krammer ham og har mega behov for at udvise kærlighed, men når det kommer til mig, er det begrænset. Før min graviditet var vi meget lidenskabelige og aktive- men det har taget en 180 grader vending.
er der andre, der kan nikke genkendende til mit skriv, som har nogle fif til, hvordan jeg kan få ham til at indse, at jeg ikke bliver gravid af et intimt kys eller kram?! Han er seriøst monster bange for at gøre mig gravid igen, fordi det har været så hårdt for ham…
da vores søn blev født, græd han sine øjne ud i et par dage. Stakkels mand!!! 
Men vi er glade og lykkelige nu - bortset fra at jeg føler, jeg bor med en roomie…
