Gravid igen hurtigt efter fødsel

Ananas skriver:

Tak for svar - må jeg spørge hvorfor du siger det? 

Det er benhårdt, at have 2 små børn på samme tidspunkt. Det kan være svært, at nyde nr. 1 på samme måde når nr. 2 kommer. Nr. 1 kan måske slet ikke gå og du må ud og bærer 2 små børn på samme tidspunkt. 

Ananas skriver:

Min kæreste og jeg har lige fået vores første fælles barn for 3 måneder siden (jeg har en fra tidligere forhold), og vi er begge så hammerskrukke igen Vi snakker om at lade prævention være prævention og lave en lillebror eller lillesøster igen allerede nu. Jeg har også alderen imod mig, så vi har ikke mange år endnu at overveje i.

Jer med pseudotvillinger, er der forskel på om der er 12 eller 18 måneder imellem dem? Er klar over at det bliver nogle hårde år i starten, men hvor hårdt oplever I det? Og jer med flere børn end der er værelser til, er det er problem med to små i forskellige aldre i soveværelset, kan de dele værelse uden problemer eller hvordan går det? 

Jeg tre veninder der har fået børn hurtigt efter hinanden. Henholdsvis 11, 14 og 15 måneder. Og alle 3 siger det samme. Kunne de lave det om havde de ventet så der var længere mellem dem. De føler alle de har svigtet deres første barn fordi tiden til det slet ikk var det samme da nummer to kom. Og alle 3 er blevet skilt fra fædrene fordi 2 børn simpelthen var for hårdt og satte en stopper for kærligheden.

Ananas skriver:

Godt spørgsmål! Skruk er en irrationel følelse (hvem med sine fulde fem vil dog være gravid igen efter 9 måneders hård graviditet og en fødsel som finale ). Vi kan rigtig godt lide tanken om en søskende med lille aldersforskel og at klare alt det hårde på en gang, men jeg har også selv stillet mig det spørgsmål hvordan det giver mening at være skruk. Jeg kan ikke svare andet end at det er vi bare vildt meget, begge to Kan slet ikke få nok af lillefyren og kan lige se ham med en legekammerat for livet...

Kender mange hvor de ikke er bedste legekammerater. Og kort imellem søskende er ikke altafgørende for dette. 
Mine drenge har 4,5 år imellem sig og de er bedste venner. Min veninde fik to drenge med et år imellem og de nærmest hader hinanden - de kan næsten ikke være alene i rummet uden at skændes. 

Min kæreste og jeg har lige fået vores første fælles barn for 3 måneder siden (jeg har en fra tidligere forhold), og vi er begge så hammerskrukke igen Vi snakker om at lade prævention være prævention og lave en lillebror eller lillesøster igen allerede nu. Jeg har også alderen imod mig, så vi har ikke mange år endnu at overveje i.

Jer med pseudotvillinger, er der forskel på om der er 12 eller 18 måneder imellem dem? Er klar over at det bliver nogle hårde år i starten, men hvor hårdt oplever I det? Og jer med flere børn end der er værelser til, er det er problem med to små i forskellige aldre i soveværelset, kan de dele værelse uden problemer eller hvordan går det? 

De første tre mnd er de rolige og render ikke rundt. Det er den alder mine børn var mest nuttede og til at have med ude osv. …trodsalderen, madning, pottetræning og alt så noget kommer senere og er energikrævende. Tror du bil føle det som folk der har  tvillinger bar med en lille smule forskudte behov.

Det er 6 uger siden jeg fødte nr 3 og vi har lige snakket om at lade prævention være prævention

Men der er nogle ting der gør at vi venter: først og fremmest amning. Ved en graviditet kan mælkeproduktionen gå helt i stå, og det vil jeg ikke risikere for min baby (eller for min økonomi.. der er nok at bruge penge på pt, og mme er ikke billigt!)

Derudover er hver graviditet som regel hårdere. 1. Gang ingen problemer. 2. Gang mild bække løsning. 3. Gang bækkenløsning så jeg var stort set sengeliggende de sidste pra mdr.. så min krop skal have tid til at heale og blive stærk igen.

De to store er ikke pseudo, men der er 2 år imellem. Og ville ikke have haft dem tættere (eller jo det ønskede jeg men efter at have prøvet det er 2 år helt fint)

Så vi holder igen på vores skruk-hed og venter med at smide præventionen til mindsten er et år, og så kommer der jo nok til at gå lidt tid før der er gevisnst

Men i forhold til værelser kommer vi ikke til at have nok. De to store deler og de to små kommer også til det. Det er intet problem. Og de to store sov inde hos os indtil de var 5 og 3 år pga vi boede i en meget lille lejlighed, og da ji flyttede fik de eget værelse

Ikke som svar på dit spørgsmål, men lille sidebemærkning. Du har alderen imod dig, siger du. Vi var 20-21 år, og valgte at gå igang med PT baby nr. 2 da den største var 1 måned gammel- det tog 14 mdr!! Så gå endelig i gang i god tid- som I også har tænkt jer Jeg håber for jer, det lykkes lidt hurtigere  

Panther skriver:

Du må ikke tro, at det er en kritik, for det er det virkelig ikke, men hvordan er man skruk, når ens barn er 3 måneder? Hvad er man skruk efter, når man allerede har en lille bitte i hænderne? At producere? Eller er det mere “rationelt” skruk med tanke på at I har en ekstra i fremtiden?

Jeg tillader mig lige at bidrage her - vores datter er 5 måneder og jeg har været hammerskruk nærmest siden hun blev født. Jeg ved godt det lyder lidt vildt, men da hun var to uger var jeg allerede klar igen. Jeg elsker alt ved at være blevet mor, den uendelige kærlighed, alle de grin og store følelser hver dag og der sker så meget med det lille menneske. Jeg har bare lyst til mere af det hele, og hvorfor vente?

Jeg tillader mig lige at bidrage her - vores datter er 5 måneder og jeg har været hammerskruk nærmest siden hun blev født. Jeg ved godt det lyder lidt vildt, men da hun var to uger var jeg allerede klar igen. Jeg elsker alt ved at være blevet mor, den uendelige kærlighed, alle de grin og store følelser hver dag og der sker så meget med det lille menneske. Jeg har bare lyst til mere af det hele, og hvorfor vente?

Fordi du ikke får tid til mere af det hele - du får mindre. 
for når det er tid til ar lege med den store, give knus eller lege kildeleg, så er den lille ked af det, skal have mad, skal skiftes you name it. Og omvendt…

For hvert barn man får, mister man tid med det andet barn. Sådan er det også med 4 år imellem. Men der kan det store barn aktiveres på anden måde - ( i mine øjne)

Så hvis man får et barn til for at få mere af det hele - så skal man huske, at man også får mere af alt det hårde - og det tager tid fra alle de gode stunder - og fra er andet barn. 

Her er min bedste ven min søster, hvor der er 5 år imellem. Der er 4 år mellem mine egne. De leger sammen hver eneste dag 

Og mit største dilemma var, at man IKKE får mere af det hele. Man får mindre - mindre tid til den ældste og mindre tid til at “barsle” med den lille. Meget mindre one-on-one tid.

Når din lille er 2 år og står og skriger over den forkerte kop 60 gange om dagen, så har du ikke tiden til at fordybe dig i den lille nyes store smil. Du er i gang med at forsøge at søge for, at din 2-årige ikke hopper op på spisebordet og leger skib. - lige mens den lille har lavet en ordentlig ble. Eller - de begge har. Så de stunder du har, fordi du kun har en - dem får du ikke med 2 på samme måde. 

Det skal man bare huske

Anonym skriver:

Fordi du ikke får tid til mere af det hele - du får mindre. 
for når det er tid til ar lege med den store, give knus eller lege kildeleg, så er den lille ked af det, skal have mad, skal skiftes you name it. Og omvendt…

For hvert barn man får, mister man tid med det andet barn. Sådan er det også med 4 år imellem. Men der kan det store barn aktiveres på anden måde - ( i mine øjne)

Så hvis man får et barn til for at få mere af det hele - så skal man huske, at man også får mere af alt det hårde - og det tager tid fra alle de gode stunder - og fra er andet barn. 

Her er min bedste ven min søster, hvor der er 5 år imellem. Der er 4 år mellem mine egne. De leger sammen hver eneste dag 

Og mit største dilemma var, at man IKKE får mere af det hele. Man får mindre - mindre tid til den ældste og mindre tid til at “barsle” med den lille. Meget mindre one-on-one tid.

Når din lille er 2 år og står og skriger over den forkerte kop 60 gange om dagen, så har du ikke tiden til at fordybe dig i den lille nyes store smil. Du er i gang med at forsøge at søge for, at din 2-årige ikke hopper op på spisebordet og leger skib. - lige mens den lille har lavet en ordentlig ble. Eller - de begge har. Så de stunder du har, fordi du kun har en - dem får du ikke med 2 på samme måde. 

Det skal man bare huske

Tildels enig og alligevel slet ikke, jeg har to børn med 13 mdr imellem. Du deler dine egne erfaringer, det er ikke sådan for alle! Afhænger af børnene og dig, mit liv er godt nok ikke så forfærdelig og kaotisk, jeg elsker mine børn, de elsker hinanden og har altid haft meget glæde af hinanden og har stadig den dag idag som 10/11 årige. Som sagt er børn forskellige og det er vi mødre også, nogle kan klare en del og andre kan ikke. Det er heldigvis os hver især der ved hvad vi kan og ikke kan. Der er også mødre der synes det er forfærdelig hårdt bare med en enkelt

Anonym skriver:

Fordi du ikke får tid til mere af det hele - du får mindre. 
for når det er tid til ar lege med den store, give knus eller lege kildeleg, så er den lille ked af det, skal have mad, skal skiftes you name it. Og omvendt…

For hvert barn man får, mister man tid med det andet barn. Sådan er det også med 4 år imellem. Men der kan det store barn aktiveres på anden måde - ( i mine øjne)

Så hvis man får et barn til for at få mere af det hele - så skal man huske, at man også får mere af alt det hårde - og det tager tid fra alle de gode stunder - og fra er andet barn. 

Her er min bedste ven min søster, hvor der er 5 år imellem. Der er 4 år mellem mine egne. De leger sammen hver eneste dag 

Og mit største dilemma var, at man IKKE får mere af det hele. Man får mindre - mindre tid til den ældste og mindre tid til at “barsle” med den lille. Meget mindre one-on-one tid.

Når din lille er 2 år og står og skriger over den forkerte kop 60 gange om dagen, så har du ikke tiden til at fordybe dig i den lille nyes store smil. Du er i gang med at forsøge at søge for, at din 2-årige ikke hopper op på spisebordet og leger skib. - lige mens den lille har lavet en ordentlig ble. Eller - de begge har. Så de stunder du har, fordi du kun har en - dem får du ikke med 2 på samme måde. 

Det skal man bare huske

Tak fordi du deler dine erfaringer - men jeg kan ikke lade være med at blive en lille smule provokeret :-)

Jeg er selv ud af den ældste i en søskendeflok hvor der er 13-15 mdr. i mellem hvert barn. Min egen mor har altid elsket at vi var så tæt og siger at hun kun følte hun fik mere for hvert barn - hun prioriterede så også at gå ned i tid og passe os hjemme i nogle af årene. Den gave det er som voksen at have sine søskende så tæt aldersmæssigt er uvurderlig, fx. har mine søskende og jeg alle fået vores første barn inden for det sidste år og har nu også den kæmpe gave at dele.

Det tog min mand og jeg to år at blive gravid med nummer ét og i den periode var jeg på randen af et nervesammenbrud, aldrig har jeg prøvet noget så frustrerende som ikke at være gravid når det er det eneste man ønsker. Derfor kommer vi ikke til at vente hverken 1, 2 eller 3 år med at prøve med nummer to.

Vi har indrettet vores liv så vi har så meget tid til vores barn som muligt, og det vil vi i endnu højere grad gøre hvis vi er heldige at blive forældre til en mere - på den måde er der mest muligt overskud til både at give kram til den ene og skifte ble på den anden. Min mand er selvstændig og arbejder meget hjemme. Jeg har lige sagt mit arbejde op for at gå ned i tid efter min barsel, primært for at vi har mere tid både til vores datter som en lille familie på tre - men i høj grad også for at der er tid og ro og rum til at nyde en evt. lille ny.

Alle oplever forældreskabet individuelt og som sagt er det fedt du deler din erfaring, men jeg tror ikke din oplevelse gælder for alle. I mine øjne er tid ikke noget man får eller har, det er noget man tager.