Fravalg af sundhedsplejen i skolen

Anonym skriver:

Jeg tænker og tænker. Som mor til et fuldkomment alment barn og sund og rask trivsel, er jer egentlig helt tryg ved mit barns udvikling og sundhed. Alt er indenfor skiven - det kan jeg både se, høre og mærke - og skulle noget ændre sig, vil vi jo som forældre altid opsøg relevant fagperson/egen læge.

Så nu hvor vi har fået første indkald til skolens sundhedsplejerske … inklusiv spørgeskemaer, samtykker og tidsbestilling … så er jeg reelt i tvivl om hvorfor vi ikke bare siger nej tak… hvorfor føles det som nødvendigt at lade barnet måle, veje og evaluere… hvorfor sende alt det data, bruge al den tid hos fagpersoner … hvorfor overbehandler vi så meget og hvad er vi bange for?

Andre som også fravælger “den slags”? Og med lignende overvejelser? 

Det, du kalder overbehandling, opfattes generelt som forebyggelse, og det er i mine øjne en klog prioritering. At man undersøger alle rutinemæssigt, herunder også børn i god trivsel, er en lille pris at betale for, at man får grebet nogle børn og unge, som hører dårligt, vejer for lidt eller meget, trives dårligt i hjemmet eller skolen etc. etc. 
Selv om det enkelte barn ikke har aktuelle udfordringer fysisk eller mentalt ved undersøgelserne i de små klasser, kan de jo opstå senere i skoleårene, og hér er det en ubetinget fordel, at de i forvejen kender sundhedsplejersken lidt og ikke skal møde en helt fremmed. Dette gælder også, når hun tager hele drenge- og pigegruppen fra en klasse ud og underviser dem/taler med dem om fx pubertet. 

Som lærer er jeg meget glad for samarbejdet med sundhedsplejersken. Hun giver mig en tilbagemelding, når hun har undersøgt min klasse, og ofte får hun gjort mig opmærksom på forhold, jeg ikke kendte til. Det sker jævnligt, at en eller flere elever åbner sig og fortæller om fx problemer i det sociale liv i klassen, som de ikke har indviet andre i. Jeg trækker også på hende, når en elev er i mistrivsel mentalt eller fysisk, og jeg ikke selv har mulighed for at tage samtaler med vedkommende. Det kan for nogle være akavet at tale med deres lærer - eller mor! - om personlige, intime emner. 

Så jeg ville i dit sted sænke paraderne og se kontakten som en investering i en relation, der i fremtiden kan vise sig værdifuld og nyttig for dit barn. Skulle sundhedsplejersken så tilmed opdage, at dit barn eller en klassekammerat faktisk har synsproblemer el. lign., der er gået under radaren, er det jo “overbehandlingen” af klassen værd. 

Overordnet mener jeg - også med tanke for alle de børn og unge, der reelt er i mistrivsel - at forebyggelse er guld værd. 

Baby17 skriver:

Jeg har i forbindelse med min uddannelse til sygeplejerske været i en observations klinik i to uger i sundhedsplejen, hvor vi det meste af tiden havde samtaler med skolebørn. Det handler SÅ lidt om højde og vægt! Selvfølgelig vil sundhedsplejersken "sætte ind"/komme med råd og vejledning hvis et barn er ægte overvægtig. Men mest handler disse samtaler faktisk om børnenes trivsel, både i klassen og derhjemme. Hvis der er mistrivsel vil man kontakte forældre og evt klasselærere for at hjælpe barnet til at få en bedre trivsel. 

Fedt med input fra den anden side af bordet Men når man så nu som vi, er helt velinformerede og trygge ved vores barns trivsel både det ene og andet sted (og i øvrigt skal forældrene med til samtalen - og har også løbende godt samarbejde og dialog med lærere og pædagoger)…. hvordan tænker man så som fagperson over det massive ressourcetræk det er, at undersøge disse ting, som man allerede godt ved? Diskuteres det fx fagligt hvordan børn og unge påvirkes af “hele tiden” at skulle forholde sig til at evaluere sig selv og egen trivsel? 

1. En god relation mellem elev og sundhedsplejerske, kan være meget brugbart senere i skolelivet. Fx ved pubertet. Denne evt kommende gode relation begynder nu. 

2. Selvom man føler sig fuldstændig sund og rask, så er det stadig en god "vane" at  have kontakt med en læge (sundhedsplejerske). Nu har du styr på dit barn, men du skal lære dit barn at det er fornuftigt at blive tjekket i ny og næ. Især mænd er dårlige til at komme afsted. Og den læring begynder allerede nu. 

3. Sundhedsplejerske er lige så meget et tjek ind psykisk, trivsel og fysisk. 

Jeg har stadig ondt i maven bare nogen nævner ordet sundhedsplejerske. Den måde det foregik på var under alt kritik. Jeg var undervægtig og skulle altid høre for det. Min veninde som slet ikke var overvægtig fik at vide hun skulle tabe sig. Hun fik næsten en spiseforstyrelse til sidst. Den påtrængende snak om puberteten på en uhensigtsmæssigt måde var dybt ubehagelig. Kan allerede mærke den der følse af utilpashed vi fik når vi skulle afsted til det frygtelige kvindemenneske. Jeg ved godt vi var uheldige og der findes nogen som er dygtige og mere pædagogiske,  men jeg har gået med de samme overvejelser. De behøver ikke tjekke hendes vægt, højde og alt det der. Vi har selv fint styr på det. Det som om vi sommetider bliver gjort til idioter som forældre der ikke formår at tale med vores børn og få dem målt og bla bla. 

Vi har indtil videre fravalgt sundhedsplejersken i skolen for vores søn. Han trives både fysisk og socialt, så vi kan ikke se, hvad vi skal bruge hende til. Hvis han skulle få nogle udfordringer senere, som han ikke har lyst til at gå til os forældre med, vil det alligevel aldrig være en kvinde han max. ser en gang om året, han ville gå til. 

Storesøster kom til sundhedsplejerske i 0. klasse, og så har hun ikke været indkaldt siden. Noget af dette skyldes selvfølgelig corona, men det kan ikke kun være derfor, da hun har gået i skole i 5 år, og der har kun været corona i de 2 af årene. Jeg har derfor indtryk af, at det ikke fungerer særligt godt på vores skole. Det er en lille skole, hvor der ikke er en sundhedsplejerske på fuldtid, men i stedet en, der kommer 4 timer om ugen og er tilknyttet flere skoler. 

Bliver det samme forløb for lillebror, kan vi ikke rigtig bruge det til noget at få et tilbud om undersøgelse/samtale hver 3./4. år. Så går vi hellere til egen læge, som vores børn kender og er helt tryg ved.

Jeg tænker og tænker. Som mor til et fuldkomment alment barn og sund og rask trivsel, er jer egentlig helt tryg ved mit barns udvikling og sundhed. Alt er indenfor skiven - det kan jeg både se, høre og mærke - og skulle noget ændre sig, vil vi jo som forældre altid opsøg relevant fagperson/egen læge.

Så nu hvor vi har fået første indkald til skolens sundhedsplejerske … inklusiv spørgeskemaer, samtykker og tidsbestilling … så er jeg reelt i tvivl om hvorfor vi ikke bare siger nej tak… hvorfor føles det som nødvendigt at lade barnet måle, veje og evaluere… hvorfor sende alt det data, bruge al den tid hos fagpersoner … hvorfor overbehandler vi så meget og hvad er vi bange for?

Andre som også fravælger “den slags”? Og med lignende overvejelser? 

Vi synes grundlæggende, at forebyggelse er en god ting. Og vi tog til besøget. Det var fint. Tjekkede øjne, ører, balance og en snak om trivsel i skolen og derhjemme. Alt var fint.

Så kom vi til den del hvor det handlede om "og hvad kan du bedst li' at spise". Og der mødte vi præcis "husk nu at chokolade er usundt"-italesætningen. Og ja, hvis du udelukkende spiser chokolade, så er det usundt. Det er gulerødder også. Hele sundt/usundt-opdelingen er så giftig i min optik. Så den dialog var jeg ret hurtig til at få lukket ned. For netop den sundhedsplejerske var fanget i 1980. 

Inden da havde jeg skrevet og sagt, han ikke skulle vejes. Vores søn er perfekt proportioneret. Han spiller fodbold 4 gange om ugen. Kroppen kan det, han gerne vil. 

Jeg er så glad for vores valg. 

Sundhedsplejersken er et valg. Pluk det I kan bruge. 

Vh. 

Altså sundhedsplejen i skolen er jo netop dem, der tager over, når der ikke er planlagte læge-tjek-ups, efter barnet fylder 5. Apropos ressourcer håber jeg da ikke, at folk slæber deres børn til lægen efter den alder for at få alm tjek, hvis der ikke er noget galt. 
Hvis du ikke gider - fint så lad være. Det virker mere som om, du ønsker at være kontrær på alles vegne.

Vi overvejer også at vælge det fra. Det er dog pga vægt- og højdemålingerne da vi gerne vil fjerne fokus fra den del. Så mange, især piger, er fokuseret på deres vægt fra helt ned til 1. klasse og jeg vil gøre alt i min magt for mine børn har et godt forhold til deres krop og ikke føler sig forkerte. Vores egen læge har endda forberedt os på at sundhedsplejen er firkantede når det kommer til vægt- og højdekurverne, og har sagt vi gerne må komme hos dem i stedet (vi har et barn der ikke passer ind i kasserne men er sund og rask). 
Men trivselsdelen og syn/hørelsetest kan jeg godt se en fordel i at det følges, så hvis det er muligt at nøjes med den del, så takker vi ja. 

Hellosunshine skriver:

Vi overvejer også at vælge det fra. Det er dog pga vægt- og højdemålingerne da vi gerne vil fjerne fokus fra den del. Så mange, især piger, er fokuseret på deres vægt fra helt ned til 1. klasse og jeg vil gøre alt i min magt for mine børn har et godt forhold til deres krop og ikke føler sig forkerte. Vores egen læge har endda forberedt os på at sundhedsplejen er firkantede når det kommer til vægt- og højdekurverne, og har sagt vi gerne må komme hos dem i stedet (vi har et barn der ikke passer ind i kasserne men er sund og rask). 
Men trivselsdelen og syn/hørelsetest kan jeg godt se en fordel i at det følges, så hvis det er muligt at nøjes med den del, så takker vi ja. 

Som mor til en høj og tynd dreng vil jeg også sige at der er meget fokus på hvordan drenge ser ud. 

De skal være højere end pigerne, hvilket mange af dem ikke er i 4 klasse. 

De skal være stærke at se på, ikke tynde eller tykke. 

Min dreng bliver ofte kaldt "den tynde afrikaner" "ham der der ikke spiser" "gadebarnet fra reklamerne" "hr bornefonden" sagt med en look a like accent fra reklamen. 

Så jeg synes der er rigelig fokus på drenge.. 

Jeg er også en af dem der vil vælge det fra. Min søn er kronisk syg og han går til rigelige af undersøgelser på hospitalet og han bliver målt og vejret hver 3. Måned. Jeg har også valgt besøg fra hos egen læge og kun tage i mod vaccine hos sygeplejsken.