Tak for kommentarer og vinkler! Pudsigt hvordan lidt kritisk refleksion kan tolkes som kontrært eller udtryk for “hævede parader”. Egentlig er det blot tanker om, at man måske ikke altid bare skal følge med og gøre ting, der allerede er trygt og godt styr på - både for barnets skyld og for systemets.
Efter en god samtale med sundhedsplejersken i telefonen idag har vi fravalgt besøgene foreløbigt. Det var sundhedsplejersken helt fint og relevant opbakkende omkring. Beslutningen skyldes selvfølgelig ikke, at vi “ikke gider” (vi har vist mere tid og overskud end de fleste børnefamilier) - men snarere et ønske om ikke at gøre unødvendigt ting mere end højst nødvendigt og et udtryk for at vi hvilket trygt i egne vurderinger for nuværende.
Som et eksempel på, hvorfor vi fravælger, er dette den fjerde situation indenfor knapt et år, hvor mit barn evalueres og fx bedes forholde sig til trivsel: ved afslutning i børnehaven, ved opstart i forårs-SFO, ved skole/hjem-samtale i sidste måned og så nu ved tilbud om sundhedsplejerske.
Dertil står følgende vurdering bag beslutningen:
Om sundhed: Mit barn vejer og måler gennemsnitligt, det ses på øjemål. Mit barn spiser fornuftigt, sover godt og tilstrækkeligt, får rigeligt motion og dagslys - syn og hørelse er der ingen bekymringer for. Så nej tak til mere fokus på ting, som er velfungerende. Barnet kommer selvfølgelig til læge eller sundhedsplejerske, skulle det fejle noget senere.
Om trivsel: Ingen bekymringer. Barnet er vellidt, velfungerende socialt og taler åbent og trygt med forældre og andre nære relationer. Barnets er adfærds- og følelsesmæssigt fuldkommen alderssvarende, måske en smule til den modne/rolige side - og fagligt til den stærke side.
Om relation til sundhedsplejerske: Næste besøg ud over det nuværende er planlagt til 5. klassetrin (altså 5 år fra nu). Det er derved næppe det nuværende besøg, der sikrer en tæt relation og gør at barnet vil betro sig om problemer i fx puberteten.
Tak for kommentarer igen - også fint at høre at en del andre har uproblematiske erfaringer med lignende fravalg.