Fravalg af sundhedsplejen i skolen

Jeg er egentlig lidt nysgerrig efter, om jer der udtaler jer positivt om sundhedsplejersken har børn i den alder, hvor I har oplevet det?

I de mindre klasser havde jeg det ligesom trådstarter; det er da fint nok, men lidt ligegyldigt og virker som et stort ressourcespild.
Da mine piger så blev lidt ældre, må jeg indrømme, at jeg blev dybt chokeret over deres tilgang til børnene. Min ene datter er en lidt tæt pige, men på ingen måde overvægtig. Alligevel insisterer sundhedsplejersken på, at hun skal måles og vejes årligt og så udregner hun hendes bmi og ringer og tilbyder mig et forløb ved en diætist!! For en 12årig!! Som er sund og rask, har en aktiv fritid og spiser fornuftigt

Hun er en sårbar pige med tendens til angst og dårligt selvværd og lige i den Aller mest sårbare alder, så skal der sidde en eller anden tilfældig dame og vurdere hendes bmi  

Jeg er dybt chokeret over, at man i vores så oplyste verden vurderer børn og unge ud fra en ligegyldig tabel i stedet for at kigge på barnet. “Hendes vægt stikker jo helt af” sagde hun til mig sidst. Øh nej, hun udvikler bryster og hofter i raketfart og er i øvrigt slank og veltrænet. 

Mine piger har også været sendt til øjenlæge og ørelæge ud fra de undersøgelser, som sundhedsplejen har lavet og hver gang har speciallægerne sagt, at sundhedsplejens undersøgelser ikke kan bruges til noget og at pigerne i øvrigt intet fejlede….

I mine øjne er det lidt et forældet system, og jeg tror faktisk, at det godt kunne være på vej til at blive udfaset. Nutidens forældre er ganske godt oplyste og er som regel ret obs på, hvordan børnene har det. Og der hvor det kniber, der har jeg da altid selv været obs på det som lærer og har ikke haft noget behov for at involvere en sundhedsplejerske, som alligevel ikke kender børnene (har været lærer i de sidste 20 år).

Tak for kommentarer og vinkler! Pudsigt hvordan lidt kritisk refleksion kan tolkes som kontrært eller udtryk for “hævede parader”. Egentlig er det blot tanker om, at man måske ikke altid bare skal følge med og gøre ting, der allerede er trygt og godt styr på - både for barnets skyld og for systemets.

Efter en god samtale med sundhedsplejersken i telefonen idag har vi fravalgt besøgene foreløbigt. Det var sundhedsplejersken helt fint og relevant opbakkende omkring. Beslutningen skyldes selvfølgelig ikke, at vi “ikke gider” (vi har vist mere tid og overskud end de fleste børnefamilier) - men snarere et ønske om ikke at gøre unødvendigt ting mere end højst nødvendigt og et udtryk for at vi hvilket trygt i egne vurderinger for nuværende.

Som et eksempel på, hvorfor vi fravælger, er dette den fjerde situation indenfor knapt et år, hvor mit barn evalueres og fx bedes forholde sig til trivsel: ved afslutning i børnehaven, ved opstart i forårs-SFO, ved skole/hjem-samtale i sidste måned og så nu ved tilbud om sundhedsplejerske.

Dertil står følgende vurdering bag beslutningen:

Om sundhed: Mit barn vejer og måler gennemsnitligt, det ses på øjemål. Mit barn spiser fornuftigt, sover godt og tilstrækkeligt, får rigeligt motion og dagslys - syn og hørelse er der ingen bekymringer for. Så nej tak til mere fokus på ting, som er velfungerende. Barnet kommer selvfølgelig til læge eller sundhedsplejerske, skulle det fejle noget senere.

Om trivsel: Ingen bekymringer. Barnet er vellidt, velfungerende socialt og taler åbent og trygt med forældre og andre nære relationer. Barnets er adfærds- og følelsesmæssigt fuldkommen alderssvarende, måske en smule til den modne/rolige side - og fagligt til den stærke side.

Om relation til sundhedsplejerske: Næste besøg ud over det nuværende er planlagt til 5. klassetrin (altså 5 år fra nu). Det er derved næppe det nuværende besøg, der sikrer en tæt relation og gør at barnet vil betro sig om problemer i fx puberteten.

Tak for kommentarer igen - også fint at høre at en del andre har uproblematiske erfaringer med lignende fravalg.

Cvbn skriver:

Jeg er egentlig lidt nysgerrig efter, om jer der udtaler jer positivt om sundhedsplejersken har børn i den alder, hvor I har oplevet det?

I de mindre klasser havde jeg det ligesom trådstarter; det er da fint nok, men lidt ligegyldigt og virker som et stort ressourcespild.
Da mine piger så blev lidt ældre, må jeg indrømme, at jeg blev dybt chokeret over deres tilgang til børnene. Min ene datter er en lidt tæt pige, men på ingen måde overvægtig. Alligevel insisterer sundhedsplejersken på, at hun skal måles og vejes årligt og så udregner hun hendes bmi og ringer og tilbyder mig et forløb ved en diætist!! For en 12årig!! Som er sund og rask, har en aktiv fritid og spiser fornuftigt

Hun er en sårbar pige med tendens til angst og dårligt selvværd og lige i den Aller mest sårbare alder, så skal der sidde en eller anden tilfældig dame og vurdere hendes bmi  

Jeg er dybt chokeret over, at man i vores så oplyste verden vurderer børn og unge ud fra en ligegyldig tabel i stedet for at kigge på barnet. “Hendes vægt stikker jo helt af” sagde hun til mig sidst. Øh nej, hun udvikler bryster og hofter i raketfart og er i øvrigt slank og veltrænet. 

Mine piger har også været sendt til øjenlæge og ørelæge ud fra de undersøgelser, som sundhedsplejen har lavet og hver gang har speciallægerne sagt, at sundhedsplejens undersøgelser ikke kan bruges til noget og at pigerne i øvrigt intet fejlede….

I mine øjne er det lidt et forældet system, og jeg tror faktisk, at det godt kunne være på vej til at blive udfaset. Nutidens forældre er ganske godt oplyste og er som regel ret obs på, hvordan børnene har det. Og der hvor det kniber, der har jeg da altid selv været obs på det som lærer og har ikke haft noget behov for at involvere en sundhedsplejerske, som alligevel ikke kender børnene (har været lærer i de sidste 20 år).

Er det rigtigt forstået at sundhedsplejersken også italesatte problemer med vægt og bmi overfor din datter? Det synes jeg er fuldstændig vanvittigt.

Jeg bakker generelt op om brugen af sundhedsplejerske, da jeg synes de kan spille en vigtig rolle ifm trivsel i skole osv. Men der må simpelthen i 2022 være opmærksomhed på visse ting, som ikke skal fortælles direkte til barnet. Så må de kontakte forældrene hvis de synes der skal gøres noget.

Mit barn var til tjek i skolen. Det var frygteligt. Hun udskammede både os forældre og barnet pga. BMI. Et halvt kg. gjorde, at barnet røg over normalvægt. Det påtalte hun kraftigt, løftede kjolen så man kunne se min datters mave for lige at pointere, at man jo også kunne se det på hendes mave, opfordrede til diætist, fortalte om alle de problemer overvægt medfører - FORAN BARNET. Så kunne vi så bruge tiden efterfølgende på at samle vores 6 årige datter op. Som i øvrigt langt fra er reelt overvægtig. Vi talte nærmest ikke om trivsel i det hele taget, fokus var kun på vægt. Ville ønske vi havde sprunget den oplevelse over - mest for vores datters skyld. Nu er hun obs på vægt.

Cvbn skriver:

Jeg er egentlig lidt nysgerrig efter, om jer der udtaler jer positivt om sundhedsplejersken har børn i den alder, hvor I har oplevet det?

I de mindre klasser havde jeg det ligesom trådstarter; det er da fint nok, men lidt ligegyldigt og virker som et stort ressourcespild.
Da mine piger så blev lidt ældre, må jeg indrømme, at jeg blev dybt chokeret over deres tilgang til børnene. Min ene datter er en lidt tæt pige, men på ingen måde overvægtig. Alligevel insisterer sundhedsplejersken på, at hun skal måles og vejes årligt og så udregner hun hendes bmi og ringer og tilbyder mig et forløb ved en diætist!! For en 12årig!! Som er sund og rask, har en aktiv fritid og spiser fornuftigt

Hun er en sårbar pige med tendens til angst og dårligt selvværd og lige i den Aller mest sårbare alder, så skal der sidde en eller anden tilfældig dame og vurdere hendes bmi  

Jeg er dybt chokeret over, at man i vores så oplyste verden vurderer børn og unge ud fra en ligegyldig tabel i stedet for at kigge på barnet. “Hendes vægt stikker jo helt af” sagde hun til mig sidst. Øh nej, hun udvikler bryster og hofter i raketfart og er i øvrigt slank og veltrænet. 

Mine piger har også været sendt til øjenlæge og ørelæge ud fra de undersøgelser, som sundhedsplejen har lavet og hver gang har speciallægerne sagt, at sundhedsplejens undersøgelser ikke kan bruges til noget og at pigerne i øvrigt intet fejlede….

I mine øjne er det lidt et forældet system, og jeg tror faktisk, at det godt kunne være på vej til at blive udfaset. Nutidens forældre er ganske godt oplyste og er som regel ret obs på, hvordan børnene har det. Og der hvor det kniber, der har jeg da altid selv været obs på det som lærer og har ikke haft noget behov for at involvere en sundhedsplejerske, som alligevel ikke kender børnene (har været lærer i de sidste 20 år).

Vildt at hun siger, at "Hendes vægt stikker jo helt af", hvis din datter er slank

Lucinde skriver:

Mit barn var til tjek i skolen. Det var frygteligt. Hun udskammede både os forældre og barnet pga. BMI. Et halvt kg. gjorde, at barnet røg over normalvægt. Det påtalte hun kraftigt, løftede kjolen så man kunne se min datters mave for lige at pointere, at man jo også kunne se det på hendes mave, opfordrede til diætist, fortalte om alle de problemer overvægt medfører - FORAN BARNET. Så kunne vi så bruge tiden efterfølgende på at samle vores 6 årige datter op. Som i øvrigt langt fra er reelt overvægtig. Vi talte nærmest ikke om trivsel i det hele taget, fokus var kun på vægt. Ville ønske vi havde sprunget den oplevelse over - mest for vores datters skyld. Nu er hun obs på vægt.

Ej, men sådan en sundhedsplejerske skal jo fyres. Man skal ikke have omgang med børn hvis det er ens tilgang. 

Lucinde skriver:

Mit barn var til tjek i skolen. Det var frygteligt. Hun udskammede både os forældre og barnet pga. BMI. Et halvt kg. gjorde, at barnet røg over normalvægt. Det påtalte hun kraftigt, løftede kjolen så man kunne se min datters mave for lige at pointere, at man jo også kunne se det på hendes mave, opfordrede til diætist, fortalte om alle de problemer overvægt medfører - FORAN BARNET. Så kunne vi så bruge tiden efterfølgende på at samle vores 6 årige datter op. Som i øvrigt langt fra er reelt overvægtig. Vi talte nærmest ikke om trivsel i det hele taget, fokus var kun på vægt. Ville ønske vi havde sprunget den oplevelse over - mest for vores datters skyld. Nu er hun obs på vægt.

Præcis sådan husker jeg min sundhedsplejerske fra skolen af dengang. Min veninde fik nærmest spiseforstyrrelse og jeg selv blev udskammet fordi jeg var for tynd. Det var så ubehageligt og voldsomt. Jeg følte i øvrigt mit privatliv blev krænket når jeg skulle reportere til sundhedsplejersken om jeg havde fået menstruation. Jeg følte mig tvunget til noget jeg ikke brød mig om som gik over min grænse for hvad jeg ville dele

Hvis nogle kalder dig kontrær, så er det et åbenlyst pejlemærke om du er på rette sport. Så gå med hvad der føles rigtigt for dig og ignore den grå masse af gennemsnitlighed.

vi har selv valgt det fra af flere årsager. Først så registreres alt elektronisk og følger dit barn hele livet. Det vil blive brugt til profilering i det offentlige. Data er dagens guld - som flere jo senste kunne læse så blev en person nægtet sundhedsforsikring grundet sit bmi. Snart til det f.eks. også kunne vlgtes på data fra de skridttællere folk så gladeligt render rundt med. Hele USAs kreditsystem bygger på opsamlet data -  det er under udbredelse i Dk også. Havde det været en lokal dialog kunne man have overvejet relationen. På anden vis så er vi mere end i stand til at tage vare på vores børns sundhed. 

Vi takker nej, når den tid kommer. Husker selv hvor ubehageligt det var, at blive målt og vejet foran klassekammeraterne. Det vil jeg ikke udsætte mit barn for.

javanea skriver:

Vi takker nej, når den tid kommer. Husker selv hvor ubehageligt det var, at blive målt og vejet foran klassekammeraterne. Det vil jeg ikke udsætte mit barn for.

Det er en lidt ældre tråd. Men bliver alligevel lidt nysgerrig. Blev du vejet foran dine klassekammerater? Det er da ikke ok. Blev vi godt nok ikke.