Føler mig som en forfærdelig mor

Mor og meget mere skriver:

Hvorfra ved du, hvad der er psykologens bord, og hvad de skal/ikke skal tale om? 

En psykologs job er at lytte og stille åbne spørgsmål til det der bliver fortalt, således personen selv lærer at reflektere over sine følelser og problemer. 
Ikke at fortælle egne personlige meninger eller diktere hvad man skal gøre medmindre det fx er en øvelse man aftaler hvor man sammen forventningsafstemmer og sætter del mål, fx ved angst for at køre i bus kan man aftale at patienten skal gå hen til busstoppestedet og stå der i 1 minut osv. indtil målet er opnået at patienten kan køre i bus. 

en psykolog skal forholde sig objektivt og støtte patienten i at udvikle evner til reflektion og problemløsning egenhændigt. 

Kir skriver:

Hvis han ikke kender børnene og kun har hendes version, så mener jeg ikke han skal sidde og fortælle hende hvordan det vil påvirke børnene og hvad hun skal gøre. Det ved han jo ikke noget om.

Og hvordan hjælper det hende at han sidder og fortæller hende hvordan hun skal agere? Det lærer hende da ikke at håndtere sine problemer fremadrettet. 

Hun skriver, at hun har talt med en psykolog. Det kan hun have gjort i alle mulige sammenhænge. Én af mange muligheder er, at det er sket i relation til den udredning for autisme, som hendes søn står overfor. I givet fald er det da absolut hans bord at vejlede hende i, hvad der efter hans skøn er det rette at stille op i forbindelse med ferien. 

Du slår fast, at “I skal jo snakke om dig”, og at han ikke skal give råd om, hvordan hun skal agere som forælder. Jeg spørger dig blot, hvorfra du ved dét - du synes at tage det som en selvfølge, at hun er i terapi grundet egne udfordringer, og det forstår jeg ikke, hvordan du kan vide. 

Jeg siger ikke, at psykologens råd er klogt - det har jeg overhovedet ikke forudsætninger for at kunne vurdere. At andre kan udlede, han tager fejl og ikke skal blande sig, undrer mig. 

Mrs. skriver:

En psykologs job er at lytte og stille åbne spørgsmål til det der bliver fortalt, således personen selv lærer at reflektere over sine følelser og problemer. 
Ikke at fortælle egne personlige meninger eller diktere hvad man skal gøre medmindre det fx er en øvelse man aftaler hvor man sammen forventningsafstemmer og sætter del mål, fx ved angst for at køre i bus kan man aftale at patienten skal gå hen til busstoppestedet og stå der i 1 minut osv. indtil målet er opnået at patienten kan køre i bus. 

en psykolog skal forholde sig objektivt og støtte patienten i at udvikle evner til reflektion og problemløsning egenhændigt. 

En psykologs job afhænger da fuldstændigt af, i hvilken sammenhæng han/hun taler med klienten. Han/hun må fx godt komme med konkret vejledning, hvis der er tale om en samtale med pårørende, fx forældre, til børn med udfordringer. 

At tale med en psykolog er ikke synonymt med selv at være i terapi. Der er et utal af funktioner, som cand. psych’er kan varetage, og det undrer mig, at det opfattes som en selvfølge hér, hvad han er inde i billedet for. Deraf mit meget konkrete spørgsmål. 

Jeg er også psykolog. Og ud fra den historie du kommer med her ville jeg da også sige A tag afsted 

Mor og meget mere skriver:

Hun skriver, at hun har talt med en psykolog. Det kan hun have gjort i alle mulige sammenhænge. Én af mange muligheder er, at det er sket i relation til den udredning for autisme, som hendes søn står overfor. I givet fald er det da absolut hans bord at vejlede hende i, hvad der efter hans skøn er det rette at stille op i forbindelse med ferien. 

Du slår fast, at “I skal jo snakke om dig”, og at han ikke skal give råd om, hvordan hun skal agere som forælder. Jeg spørger dig blot, hvorfra du ved dét - du synes at tage det som en selvfølge, at hun er i terapi grundet egne udfordringer, og det forstår jeg ikke, hvordan du kan vide. 

Jeg siger ikke, at psykologens råd er klogt - det har jeg overhovedet ikke forudsætninger for at kunne vurdere. At andre kan udlede, han tager fejl og ikke skal blande sig, undrer mig. 

Jeg vil give dig ret i, at hvis samtalen med psykologen er omkring sønnen, så er det en anden sag. Det viser bare hvor forskelligt man kan tolke de ting der bliver fortalt uden alle detaljer.

Men hvor læser du at sønnen er i udredning for autisme? 

Kir skriver:

Jeg vil give dig ret i, at hvis samtalen med psykologen er omkring sønnen, så er det en anden sag. Det viser bare hvor forskelligt man kan tolke de ting der bliver fortalt uden alle detaljer.

Men hvor læser du at sønnen er i udredning for autisme? 

Det læser jeg i afsnittet om, at hun har talt med en psykolog.

Og det viser vel i højere grad, at mange ikke læser alle detaljer, før de tolker og svarer. 

Jeg vil lige komme med en indskydelse uden at gå for meget i detaljer

Det er min egen terapi jeg er der for, det er ikke for min søn. Det var en lidt "gratis" og tilfældig vurdering af min situation han kom med kan jeg godt se nu. Men han var komplet urokkelig, også selvom han kunne se jeg blev påvirket af det og det undrede mig, da jeg har samme opfattelse som jer. Så fik jeg pludselig en følelse af at sådan noget gør man bare ikke.

Jeg har talt med min søn igen, og han står helt fast i forhold til at ville blive hjemme med far og mormor, så jeg har mere ro omkring det nu.

Anonym skriver:

Jeg vil lige komme med en indskydelse uden at gå for meget i detaljer

Det er min egen terapi jeg er der for, det er ikke for min søn. Det var en lidt "gratis" og tilfældig vurdering af min situation han kom med kan jeg godt se nu. Men han var komplet urokkelig, også selvom han kunne se jeg blev påvirket af det og det undrede mig, da jeg har samme opfattelse som jer. Så fik jeg pludselig en følelse af at sådan noget gør man bare ikke.

Jeg har talt med min søn igen, og han står helt fast i forhold til at ville blive hjemme med far og mormor, så jeg har mere ro omkring det nu.

Så er jeg helt på linje med andre i tråden: Det var et uberettiget og uhensigtsmæssigt “råd” fra hans side. 
Jeg synes, du skal fortælle ham, hvordan det påvirkede dig. Det bør han tage til efterretning. 
Men i første omgang ønsker jeg jer alle en god ferie - glem den dårlige samvittighed og stol på, din søn får en dejlig uge. 

Det læser jeg i afsnittet om, at hun har talt med en psykolog.

Og det viser vel i højere grad, at mange ikke læser alle detaljer, før de tolker og svarer. 

Tja, det er let at overse detaljer i et langt skriv. Så er det jo fantastisk med folk som dig der lægger mærke til alt.

Men der står han skal udredes, ikke at han er i gang med at blive udredt. Jeg læste det i første omgang som at hun snakkede med sin psykolog, og så kom til at snakke om deres tur og beskrev sin søn. Men man kan selvfølgelig også tolke det som at hun snakkede med en psykolog om sin søn specifikt.

Men jeg var da ikke helt forkert på den i min tolkning