Føler mig som en forfærdelig mor

Sikke dog noget vås, den psykolog kommer med. 

Han har sikkert tænkt på de situationer, hvor børnene bor i 2 familier og aldrig føler sig helt som fuldgyldigt medlem af nogen af familierne, når resten af familien fortsætter sin hverdag, sine arrangementer - og sine ture og ferier, når barnet flytter over til den anden familie. Det er oftest i 7/7 ordninger. 

Men her tager I jo ikke afsted til Frankrig over hovedet på sin søn. Han er velkommen med og har selv været med inde over beslutningen om, at han heller vil blive hjemme hos far. 

Skynd dig at læg den dårlige samvittighed væk og forsæt efterårsplanerne som de hele tiden har været meningen. Og giv også lige din ex-mand en opringning og sig undskyld. Jeg kan godt forstå, at han blev lidt knotten over at få sine planer med jeres søn ændret så pludseligt. 

Tusind tak for jeres svar allesammen! Det hjælper mig SÅ meget

Hvorfor i alverden skal den psykolog ødelægge jeres perfekte plan? Jeg forstår ingenting. 

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg har brug for et godt råd, da jeg føler mig som den ledeste mor i verden

Sagen er den, at vi hvert år plejer at rejse til Frankrig i uge 42. Det er en tradition fra jeg var barn, som jeg har ført videre. Jeg har nu 3 børn, 2 med min eksmand og lillesøster med min nye mand. Før i tiden tog vi allesammen afsted, men sidste år besluttede de to store (de er 7,5 år nu), at de hellere ville blive hjemme og holde ferie med deres far, hvilket selvfølgelig var helt i orden. Vi har et fantastisk forhold min eks og jeg, og vi talte sammen hver dag. De havde en skøn ferie.

I år vil min datter gerne med os andre, og min søn vil gerne blive hjemme sammen med sin far. De har planlagt en masse fede ture, de to alene. Min eks er single og har kun de to børn vi har sammen, så der er masser af kvalitetstid   jeg har ikke tænkt andet, end at det var total bonus for min søn. Jeg giver ham også lidt lommepenge med, og min eks og jeg har brugt lang tid på at planlægge en god ferie for ham

Men.. så i går talte jeg med en psykolog, der sagde at han mente min søn ville få en følelse af at blive valgt fra hvis vi tog afsted uden ham jeg sagde, at min søn ikke er glad for lange køreture og har brug for fred og ro og faste rammer (han skal udredes for autisme), men han synes stadig det var lidt af et sats.

Jeg blev helt slået ud og følte mig SÅ flov jeg skyndte mig at ringe til min eks og sige jeg ville aflyse. Han blev ret gal, for han synes det lød som om det var en straf at hans egen søn skulle være sammen med sin far i en uge, og at de havde styr på det og havde planlagt en masse fede ture.

Min mand blev også knotten og kunne ikke forstå logikken. Min søn skal være hos sin far selvom vi bliver hjemme, så han kan ikke se ideen i det når vi ikke skal være sammen alligevel. Og rejsen er ikke-refunderbar, så pengene vil være spildt.

Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og ser bare min søn blive mega ked af det når han bliver ældre min mor og far bor ikke langt fra min eks, så han har også mulighed for at komme derned hvis han ønsker, ligesom min eks har nøgle til vores hjem hvis der skulle opstå noget. Min søn vil meget hellere på skiferie, så derfor tager vi også afsted i uge 7 til Sverige. Det er ikke så langt for ham at køre, og så får han alligevel en tur.

Alt var på plads, men nu er jeg helt i vildrede. Er jeg helt væk her? hvad havde i gjort?

Har lige læst det igen. Mener du seriøst at du ville aflyse hele jeres ferie (2 andre børn og ny mand). Tænker du slet ikke på dem? For hvad ..?? At sidde hjemme just in case at han savner dig meget på en uges hygge med far.

Du er meget påvirkelig og usikker. Har du selv tænkt på at få hjælp. Det må ikke være nemt at komme så meget i tvivl over et totalt sundt valg (som din søn er enig i). Jeg ville som ex og din nye mand være blevet splitter tosset. 

Ved virkelig ikke, hvad den psykolog snakker om. Tom snak, som ikke har noget indhold. Ta´ af sted, kan godt forstå din kæreste samt x, han er da helt fra den, psykologen. 

Kastanje skriver:

Har lige læst det igen. Mener du seriøst at du ville aflyse hele jeres ferie (2 andre børn og ny mand). Tænker du slet ikke på dem? For hvad ..?? At sidde hjemme just in case at han savner dig meget på en uges hygge med far.

Du er meget påvirkelig og usikker. Har du selv tænkt på at få hjælp. Det må ikke være nemt at komme så meget i tvivl over et totalt sundt valg (som din søn er enig i). Jeg ville som ex og din nye mand være blevet splitter tosset. 

Jeg er helt enig med dig i, at det virker som en dårlig beslutning.

Men synes det er et mærkeligt spørgsmål om hun har tænkt på at få hjælp. Hun går jo til psykolog af en årsag. At psykologen så er en idiot synes jeg ikke er TS skyld. 

Nu ved vi jo ikke hvad du og psykologen har snakket om siden han kommer med det råd, men synes det lyder mærkeligt at han blander sig i det. Det er jo ikke hans bord. I skal jo snakke om dig, og han skal hjælpe dig med nogle redskaber til at håndtere hvad du end er der for, ikke give råd om hvordan du skal være forælder. Har selv gået hos et par psykologer, og dem der har ladet mig finde frem til løsningerne og givet mig redskaber til at håndtere mine udfordringer, har klart været dem der har hjulpet mig mest.

Og ellers vil jeg sige jeg er enig med de andre i, at det lyder som en perfekt ferie for alle, kan ikke se problemet når begge børn har haft medindflydelse. 

Kastanje skriver:

Har lige læst det igen. Mener du seriøst at du ville aflyse hele jeres ferie (2 andre børn og ny mand). Tænker du slet ikke på dem? For hvad ..?? At sidde hjemme just in case at han savner dig meget på en uges hygge med far.

Du er meget påvirkelig og usikker. Har du selv tænkt på at få hjælp. Det må ikke være nemt at komme så meget i tvivl over et totalt sundt valg (som din søn er enig i). Jeg ville som ex og din nye mand være blevet splitter tosset. 

Hvad får du ud af at sparke til en der i forvejen ligger ned?  
TS går jo allerede til psykolog af en årsag (som ikke vedkommer os). Så hun får jo netop hjælp til nogle svære ting i hendes liv. 

din kommentar kan da kun gå hen og få hende til at føle sig som en endnu mere forfærdelig mor end psykologen har fået hende til at føle sig.

Kir skriver:

Nu ved vi jo ikke hvad du og psykologen har snakket om siden han kommer med det råd, men synes det lyder mærkeligt at han blander sig i det. Det er jo ikke hans bord. I skal jo snakke om dig, og han skal hjælpe dig med nogle redskaber til at håndtere hvad du end er der for, ikke give råd om hvordan du skal være forælder. Har selv gået hos et par psykologer, og dem der har ladet mig finde frem til løsningerne og givet mig redskaber til at håndtere mine udfordringer, har klart været dem der har hjulpet mig mest.

Og ellers vil jeg sige jeg er enig med de andre i, at det lyder som en perfekt ferie for alle, kan ikke se problemet når begge børn har haft medindflydelse. 

Hvorfra ved du, hvad der er psykologens bord, og hvad de skal/ikke skal tale om? 

Mor og meget mere skriver:

Hvorfra ved du, hvad der er psykologens bord, og hvad de skal/ikke skal tale om? 

Hvis han ikke kender børnene og kun har hendes version, så mener jeg ikke han skal sidde og fortælle hende hvordan det vil påvirke børnene og hvad hun skal gøre. Det ved han jo ikke noget om.

Og hvordan hjælper det hende at han sidder og fortæller hende hvordan hun skal agere? Det lærer hende da ikke at håndtere sine problemer fremadrettet.