Føler mig som en forfærdelig mor

Hej alle.

Jeg har brug for et godt råd, da jeg føler mig som den ledeste mor i verden

Sagen er den, at vi hvert år plejer at rejse til Frankrig i uge 42. Det er en tradition fra jeg var barn, som jeg har ført videre. Jeg har nu 3 børn, 2 med min eksmand og lillesøster med min nye mand. Før i tiden tog vi allesammen afsted, men sidste år besluttede de to store (de er 7,5 år nu), at de hellere ville blive hjemme og holde ferie med deres far, hvilket selvfølgelig var helt i orden. Vi har et fantastisk forhold min eks og jeg, og vi talte sammen hver dag. De havde en skøn ferie.

I år vil min datter gerne med os andre, og min søn vil gerne blive hjemme sammen med sin far. De har planlagt en masse fede ture, de to alene. Min eks er single og har kun de to børn vi har sammen, så der er masser af kvalitetstid   jeg har ikke tænkt andet, end at det var total bonus for min søn. Jeg giver ham også lidt lommepenge med, og min eks og jeg har brugt lang tid på at planlægge en god ferie for ham

Men.. så i går talte jeg med en psykolog, der sagde at han mente min søn ville få en følelse af at blive valgt fra hvis vi tog afsted uden ham jeg sagde, at min søn ikke er glad for lange køreture og har brug for fred og ro og faste rammer (han skal udredes for autisme), men han synes stadig det var lidt af et sats.

Jeg blev helt slået ud og følte mig SÅ flov jeg skyndte mig at ringe til min eks og sige jeg ville aflyse. Han blev ret gal, for han synes det lød som om det var en straf at hans egen søn skulle være sammen med sin far i en uge, og at de havde styr på det og havde planlagt en masse fede ture.

Min mand blev også knotten og kunne ikke forstå logikken. Min søn skal være hos sin far selvom vi bliver hjemme, så han kan ikke se ideen i det når vi ikke skal være sammen alligevel. Og rejsen er ikke-refunderbar, så pengene vil være spildt.

Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og ser bare min søn blive mega ked af det når han bliver ældre min mor og far bor ikke langt fra min eks, så han har også mulighed for at komme derned hvis han ønsker, ligesom min eks har nøgle til vores hjem hvis der skulle opstå noget. Min søn vil meget hellere på skiferie, så derfor tager vi også afsted i uge 7 til Sverige. Det er ikke så langt for ham at køre, og så får han alligevel en tur.

Alt var på plads, men nu er jeg helt i vildrede. Er jeg helt væk her? hvad havde i gjort?

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg har brug for et godt råd, da jeg føler mig som den ledeste mor i verden

Sagen er den, at vi hvert år plejer at rejse til Frankrig i uge 42. Det er en tradition fra jeg var barn, som jeg har ført videre. Jeg har nu 3 børn, 2 med min eksmand og lillesøster med min nye mand. Før i tiden tog vi allesammen afsted, men sidste år besluttede de to store (de er 7,5 år nu), at de hellere ville blive hjemme og holde ferie med deres far, hvilket selvfølgelig var helt i orden. Vi har et fantastisk forhold min eks og jeg, og vi talte sammen hver dag. De havde en skøn ferie.

I år vil min datter gerne med os andre, og min søn vil gerne blive hjemme sammen med sin far. De har planlagt en masse fede ture, de to alene. Min eks er single og har kun de to børn vi har sammen, så der er masser af kvalitetstid   jeg har ikke tænkt andet, end at det var total bonus for min søn. Jeg giver ham også lidt lommepenge med, og min eks og jeg har brugt lang tid på at planlægge en god ferie for ham

Men.. så i går talte jeg med en psykolog, der sagde at han mente min søn ville få en følelse af at blive valgt fra hvis vi tog afsted uden ham jeg sagde, at min søn ikke er glad for lange køreture og har brug for fred og ro og faste rammer (han skal udredes for autisme), men han synes stadig det var lidt af et sats.

Jeg blev helt slået ud og følte mig SÅ flov jeg skyndte mig at ringe til min eks og sige jeg ville aflyse. Han blev ret gal, for han synes det lød som om det var en straf at hans egen søn skulle være sammen med sin far i en uge, og at de havde styr på det og havde planlagt en masse fede ture.

Min mand blev også knotten og kunne ikke forstå logikken. Min søn skal være hos sin far selvom vi bliver hjemme, så han kan ikke se ideen i det når vi ikke skal være sammen alligevel. Og rejsen er ikke-refunderbar, så pengene vil være spildt.

Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og ser bare min søn blive mega ked af det når han bliver ældre min mor og far bor ikke langt fra min eks, så han har også mulighed for at komme derned hvis han ønsker, ligesom min eks har nøgle til vores hjem hvis der skulle opstå noget. Min søn vil meget hellere på skiferie, så derfor tager vi også afsted i uge 7 til Sverige. Det er ikke så langt for ham at køre, og så får han alligevel en tur.

Alt var på plads, men nu er jeg helt i vildrede. Er jeg helt væk her? hvad havde i gjort?

Ærlig talt. Så havde jeg fyret den psykolog og fundet en anden. ! Selvfølgelig skal i da stadig afsted til Frankrig og han skal have kvalitetstid sammen med sin far. Det er drengens ønske. 

Ta’ da afsted. Glem den psykolog. Han kender ikke dig, din søn og jeres familie. I har styr på det og din søn bliver nok ked af, at han ikke får den ferie han drømmer om - ferie alene med sin far.

Ej, det er da godt nok langt ude. Der er ingen som bliver valgt fra - tværtimod - bliver din søn da valgt til. Jeg kan godt forstå din mand og ex-mand, at de begge bliver knotten. 

Man skal ikke altid lytte til, hvad en psykolog siger. Nogen gange giver det ikke altid mening og da bestemt ikke i det her tilfælde.

Så fordi en udefrakommende person siger "det er forkert" Retter du dig straks efter det, ej undskyld jeg var dælme blevet sur hvis jeg var din x. Du lyder ret let påvirkelig

Som jeg forstår det har din søn fået valget og valgt at hygge med far, så han er jo ikke blevet valgt fra på nogen måde ?

Hvis han kunne være autist er det da heller ikke særlig sundt at ændre planerne hele tiden. Han ved at han skal være med far og glæder sig til det . Lad dog dem hygge sig 

Sikke en udmelding fra din psykolog. 

Du er slet ikke galt på den. Dit barn (som i øvrigt har en alder, hvor han godt ved at et valg også er et fravalg), har ønsket at tage på ferie med far. Og søster med dig. 

Støre lykke findes da ikke. At mor og far kan enes og have fuld opbakning til ens ønske om ferie. Der er jo ikke en hemmelighed at I rejser til Frankrig uden ham. 

Pjat med psyk! 

Og uendelig mange skulderklap til dig og jeres måde at være familie på ❤️

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg har brug for et godt råd, da jeg føler mig som den ledeste mor i verden

Sagen er den, at vi hvert år plejer at rejse til Frankrig i uge 42. Det er en tradition fra jeg var barn, som jeg har ført videre. Jeg har nu 3 børn, 2 med min eksmand og lillesøster med min nye mand. Før i tiden tog vi allesammen afsted, men sidste år besluttede de to store (de er 7,5 år nu), at de hellere ville blive hjemme og holde ferie med deres far, hvilket selvfølgelig var helt i orden. Vi har et fantastisk forhold min eks og jeg, og vi talte sammen hver dag. De havde en skøn ferie.

I år vil min datter gerne med os andre, og min søn vil gerne blive hjemme sammen med sin far. De har planlagt en masse fede ture, de to alene. Min eks er single og har kun de to børn vi har sammen, så der er masser af kvalitetstid   jeg har ikke tænkt andet, end at det var total bonus for min søn. Jeg giver ham også lidt lommepenge med, og min eks og jeg har brugt lang tid på at planlægge en god ferie for ham

Men.. så i går talte jeg med en psykolog, der sagde at han mente min søn ville få en følelse af at blive valgt fra hvis vi tog afsted uden ham jeg sagde, at min søn ikke er glad for lange køreture og har brug for fred og ro og faste rammer (han skal udredes for autisme), men han synes stadig det var lidt af et sats.

Jeg blev helt slået ud og følte mig SÅ flov jeg skyndte mig at ringe til min eks og sige jeg ville aflyse. Han blev ret gal, for han synes det lød som om det var en straf at hans egen søn skulle være sammen med sin far i en uge, og at de havde styr på det og havde planlagt en masse fede ture.

Min mand blev også knotten og kunne ikke forstå logikken. Min søn skal være hos sin far selvom vi bliver hjemme, så han kan ikke se ideen i det når vi ikke skal være sammen alligevel. Og rejsen er ikke-refunderbar, så pengene vil være spildt.

Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og ser bare min søn blive mega ked af det når han bliver ældre min mor og far bor ikke langt fra min eks, så han har også mulighed for at komme derned hvis han ønsker, ligesom min eks har nøgle til vores hjem hvis der skulle opstå noget. Min søn vil meget hellere på skiferie, så derfor tager vi også afsted i uge 7 til Sverige. Det er ikke så langt for ham at køre, og så får han alligevel en tur.

Alt var på plads, men nu er jeg helt i vildrede. Er jeg helt væk her? hvad havde i gjort?

En psykolog er ikke et orakel

gør det i alle finder bedst, i familien. Og så tænker jeg du skal huske dig selv på, at man aldrig kan sikre sig 100% mod alt og din søn kommer helt sikkert til at have et eller andet fra barndommen som han havde ønsker anderledes. Det har vi alle. Men er grundlaget på plads, kærlighed, stabilitet, omsorg så går der hele nok alligevel

Anonym skriver:

Hej alle.

Jeg har brug for et godt råd, da jeg føler mig som den ledeste mor i verden

Sagen er den, at vi hvert år plejer at rejse til Frankrig i uge 42. Det er en tradition fra jeg var barn, som jeg har ført videre. Jeg har nu 3 børn, 2 med min eksmand og lillesøster med min nye mand. Før i tiden tog vi allesammen afsted, men sidste år besluttede de to store (de er 7,5 år nu), at de hellere ville blive hjemme og holde ferie med deres far, hvilket selvfølgelig var helt i orden. Vi har et fantastisk forhold min eks og jeg, og vi talte sammen hver dag. De havde en skøn ferie.

I år vil min datter gerne med os andre, og min søn vil gerne blive hjemme sammen med sin far. De har planlagt en masse fede ture, de to alene. Min eks er single og har kun de to børn vi har sammen, så der er masser af kvalitetstid   jeg har ikke tænkt andet, end at det var total bonus for min søn. Jeg giver ham også lidt lommepenge med, og min eks og jeg har brugt lang tid på at planlægge en god ferie for ham

Men.. så i går talte jeg med en psykolog, der sagde at han mente min søn ville få en følelse af at blive valgt fra hvis vi tog afsted uden ham jeg sagde, at min søn ikke er glad for lange køreture og har brug for fred og ro og faste rammer (han skal udredes for autisme), men han synes stadig det var lidt af et sats.

Jeg blev helt slået ud og følte mig SÅ flov jeg skyndte mig at ringe til min eks og sige jeg ville aflyse. Han blev ret gal, for han synes det lød som om det var en straf at hans egen søn skulle være sammen med sin far i en uge, og at de havde styr på det og havde planlagt en masse fede ture.

Min mand blev også knotten og kunne ikke forstå logikken. Min søn skal være hos sin far selvom vi bliver hjemme, så han kan ikke se ideen i det når vi ikke skal være sammen alligevel. Og rejsen er ikke-refunderbar, så pengene vil være spildt.

Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og ser bare min søn blive mega ked af det når han bliver ældre min mor og far bor ikke langt fra min eks, så han har også mulighed for at komme derned hvis han ønsker, ligesom min eks har nøgle til vores hjem hvis der skulle opstå noget. Min søn vil meget hellere på skiferie, så derfor tager vi også afsted i uge 7 til Sverige. Det er ikke så langt for ham at køre, og så får han alligevel en tur.

Alt var på plads, men nu er jeg helt i vildrede. Er jeg helt væk her? hvad havde i gjort?

Hold du bare fast i din oprindelige plan - den er rigtig fin, og det er dejligt at høre, I kan 'deles' om børnene og imødekomme børnenes ønsker.

Som i alle andre professioner er der dårlige psykologer. Og ham her er uden tvivl en af de dårlige.

Så jeg synes, du skal holde fast i den oprindelige plan og så tale om det med din eks - han kan godt føle sig ret såret over, at du river tæppet væk under hans planer med jeres søn.

Min mand og jeg er tit på ferie med kun 1 barn.

Det er jo kvalitetstid og totalt lækkert for et barn at have en forældre for sig selv.

Jeg synes den psykolog lyder inkompetent...

Din søn vil gerne holde ferie med sin far, så hvorfor skal han tvinges med til Frankrig, bare fordi en psykolog mener han kommer til at føle sig snydt?

Måske jeres søn faktisk vil nyde alenetiden med sin far, ligesom din eks vil nyde at kunne koncentrere sig om et barn. Misforstå mig ikke, det er ikke en straf at skulle dele sine forældre med sine søskende, men som jeg forstår det, så er dine ældste tvillinger og min erfaring er bare at tvillinger deler rigtig meget. De tvillinger jeg har kendt i mit liv har i hvert fald nydt at kunne dele sig op og have deres eget ind i mellem. 

Nogen gange skal man tage de ting en psykolog siger med et gran salt, og det siger jeg som en der selv har både gode og dårlige erfaringer med psykologer.