Vi har til sammen 5 børn. Jeg mødte min mand som er en del ældre end mig, da hans søn var 3 år, og er nu meget meget voksen.
Siden hen fik vi 4 børn sammen: vores datter på 19 år, vores datter som ville have blevet 16 år lige om lidt, vores søn på snart 15 og den sidste på 12.
Jeg har altid ønsket mig to børn, måske fordi jeg selv er enebarn og især som voksen kigger misundeligt efter dem med søskende. Da vores datter døde så blev børn omdrejningspunkt i mit liv. Jeg kunne sagtens, hvis min mand havde været med på ideen, have lavet en stor børneflok.
Aftalen var 2, men så kom der en upser, og vi endte med de 3 levende fælles mirakler. Jeg ved vi ikke skal have flere (alderen taler helt sikkert imod).
Hvad er fordelene, aner det ikke - jeg elsker at have min lille børneflok, som vel nu er ungeflok og håber de får en masse glæde af hinanden gennem livet. Jeg synes det har været fantastisk at opleve de 3 unikke personligheder som har fået lov at blomstre her hjemme, og jeg tænker der har været sundtt for mig og dem, at jeg ikke kunne have fokus på det ene barn 24/7, de har kunne få lidt fred fra mor 
Ulempen økonomi - det er sgu dyrt med 3 skønsakker når det kommer til alt fra sandaler til rejser, fritidsinteresser og mad, efterskole og teaterbilletter - ja selv en is i jeg bliver en udskrivning med 3. Men det har været vores valg, og jeg nyder hvert sekund.
Så er der også logistikken, puha får nogle gange sved på panden når kalenderens ender skal nå hinanden, og jeg skal huske på forældremøder, fordbolskampe og hvem er det nu som spiser hjemme i dag. Men igen det er også fantastisk når vi mødes omkring aftensmaden med venner og kærester og snakken og grinene flyver rundt.