Skal vi konfronteret min kærestes søster?

Altså ifht det med gaverne så har vi i min familie tradition for at bedsteforældrene også har en lille gave med til søskende, fætre, kusiner mv, mens de er så små at de har svært ved at forstå hvorfor nogen får gaver og andre ikke gør. Hvis hendes datter gerne vil pakke en gave op, så kan hun jo tage en lille ting med til hende når de er ude hvor der er gaver. Så slipper fødselsdagsbarnet for at dele og alle er glad.

Ifht opførsel så synes jeg det bla. Var et rigtig godt råd med at sige - hvor dejligt det virker for jer, vi skal nok finde noget der virker for os. 

Anonym skriver:

Det kan du selvfølgelig have ret i.  For min datter sagde ikke noget til det, hun var optaget af gaverne. Så det har helt sikkert været mig der har handlet forkert i denne der situation. Så det var nok i virkeligheden mig der skabte situationen. Måske det i virkeligheden bare er mig der har et horn i siden på hende så jeg burde holde mig væk, for det ved jeg hun ønsker,  eftersom hun oftes invitere min mand og børn op også. ��

Gu har du ej handlet forkert! Søsteren lyder som en snotforkælet 5 årig, som altid kun tænker på sig selv. Jeg synes, det er så fint, at du siger nej, Du skal dog have en klar aftale med din kæreste næste gang, og det er at han bakker DIG OP! Uanset hvad hans søster kunne finde på. At hendes datter skal pakke din datters gaver op? Nej det skal hun ikke. Hun kan pakke sine egne gaver op.

I skal have en klar strategi til, når hun opfører sig grimt. I siger nej, det synes jeg ikke er en god ide, og så stopper den der. Det holder I fast i uanset hvordan søsteren opfører sig. Husk det siger mere om hende end om dig. 

Hvis hun taler grimt til dig, så er det ok at sige fra. Du kan sige: Du gør mig faktisk rigtig ked af det, når du siger xxx. Ikke noget med at gå over på hendes banehalvdel - hold dig til dig og dine følelser. Hvis hun så siger noget med: Jamen du er også altid så nærtagende, eller hvad hun kunne finde på, så siger du igen: Men du gør mig ked af det, når du taler grimt til og om mig. 

Jeg ville virkelig også trække mig - det er hårdt at skulle falde af på konflikter hele tiden, men jeg synes det er fair, at du holder på de ting, du siger nej til. 

Anonym skriver:

Vi har ikke ses med dem i nogle måneder. Hun spørger ugentligt om at vi skal lave en aftale, men skriver også at de savner min mand og to piger. Min mand har derfor selv valgt at tage afstand til dem, da han også kan se at det er tydeligt at hun ikke ønsker mig der.

Jeg er dog nået til, at jeg ikke orker mere drama og har sagt til min mand at han og pigerne bare skal ses med dem alt det han vil, da det jo er hans familie. Jeg er også villig til at tage med til fødselsdage og jul for børnenes skyld.

Jeg ved også godt at nogle måske vil mene at det er egoistisk af mig. Men den ene episode som jeg har beskrevet herinde er også kun en meget lille del af alt det drama der har været.

Har hun skrevet at det er ham og pigerne han savner og ikke nævnt dig ?

Har hun skrevet at det er ham og pigerne han savner og ikke nævnt dig ?

Ja, det har hun flere gange, samt sagt det til min kæreste mens jeg stod ved siden af hvor vi var til familie tam tam. Jeg blev selvfølgelig træt af, at jeg ikke sagde noget i situationen, men tror bare jeg blev så overrasket.

Hun ville sidde ved siden af mig, da vi skulle spise og valgte så at ignorere mig når jeg snakkede eller var høflig og spørge ind til hende. Endte med at jeg gik udenfor med børnene og min mand og satte sig ved hende og hun lyste op og de hyggede. Hun gik også uden at sige farvel til mig, fair nok men det mærkelige er så, at hun dagene efter tagger mig i flere opslag på FB og jeg valgte derfor at skrive til hende, at det gjorde mig frustreret at hun ignorerede mig to dage forinden, men godt kunne tagge mig i en masse ting på FB. Så skrev hun bare at det var fordi hun ikke kunne overskue at være på overfor alle men kun nogle. Så tænker bare at det er fordi vi er meget to forskellige personer. Synes dog det er mest træls for min mand og børn at vi ikke kan finde ud af det. Men sådan er det jo desværre bare. 

Anonym skriver:

Ja, det har hun flere gange, samt sagt det til min kæreste mens jeg stod ved siden af hvor vi var til familie tam tam. Jeg blev selvfølgelig træt af, at jeg ikke sagde noget i situationen, men tror bare jeg blev så overrasket.

Hun ville sidde ved siden af mig, da vi skulle spise og valgte så at ignorere mig når jeg snakkede eller var høflig og spørge ind til hende. Endte med at jeg gik udenfor med børnene og min mand og satte sig ved hende og hun lyste op og de hyggede. Hun gik også uden at sige farvel til mig, fair nok men det mærkelige er så, at hun dagene efter tagger mig i flere opslag på FB og jeg valgte derfor at skrive til hende, at det gjorde mig frustreret at hun ignorerede mig to dage forinden, men godt kunne tagge mig i en masse ting på FB. Så skrev hun bare at det var fordi hun ikke kunne overskue at være på overfor alle men kun nogle. Så tænker bare at det er fordi vi er meget to forskellige personer. Synes dog det er mest træls for min mand og børn at vi ikke kan finde ud af det. Men sådan er det jo desværre bare. 

Har ikke andet at sige end omg……