Skal vi konfronteret min kærestes søster?

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år og har 2 børn sammen. 

Vi har et stort dilemma med hans storesøster. 

Hun vil være familiens overhovede og mener at det er hende der skal styre og bestemme alting. 

Hun har en sød mand og 2 børn og så elsker hun at invitere os og resten af familien til middag eller hjem til dem at hygge. Der er dog bare det men, at hun ikke er særlig rar og være i selskab med da hun kommer med små stikpiller og belærer en om alt i livet, (fordi hun ved alt og er selvlærende, har hun selv udtalt.)

Hun skaber meget drama, og ja hun råber, skriger og stortuder som et lille barn hvis ikke hun får hendes vilje.

Dette har gjort at vi er begyndt at holde os væk, for vi vil ikke tilsidesætte vores børn for hendes, hvilket hun forventer, da det ikke er hendes job at sørge for dem når hun har gæster så manden farer rund for at sørge for alt, så hun kan sidde og hygge sig i sofaen fordi hun er træt. Dette er dog kun en brøkdel af hendes opførsel.

Jeg har rigtig svært ved at være i det, men vil så gerne have at vores børn får et godt forhold til hendes børn da der desværre ikke er nogle fætter og kusiner på min side af familien og derfor jeg så gerne ville at vi kan ses mere med dem og hygge os sammen.

Vi skal ses med den i weekenden og jeg ved hun vil spørge hvorfor vi holder os væk.. Hun mener at vi er asociale og det er usund for vores børn. Det skal siges at vi ses meget med min familie og vores venner der har børn på alder med vores. Vi kan vel ikke sige at det er på grund af hendes opførsel at vi ikke vil ses med dem.

Hvad ville i gøre hvis det var jer?Konfronter hende på en ærlig måde og ende i et kæmpe skænderi eller afbryde kontakten helt?

Først og fremmest tror jeg det er vigtigt at du træder i baggrunden og lader din kæreste håndtere hende. Det er hans søster. Hvad synes han om hendes opførsel?

Jeg synes det vil være virkelig underligt bare at skære kontakten uden at tale om det. Så jeg synes det skal tages. Helst ansigt til ansigt medmindre I sikre på det ender i råb og skrig. Alternativt med et brev.

Hvad siger hendes mand til det hele?

Det tænker jeg også at gøre,  altså holde mig i baggrunden, men det er også mega svært når hun sidder og angriber mig på min personlighed fordi hun gerne vil starte noget drama og min kæreste så ikke siger noget, da jeg selv bliver så overrasket over at hun kan få sig selv til det.

Han siger at hun altid har været sådan så han er blevet god til at bare svare ja og nej. Men hun er en helt anden person når hun er alene med ham, har vi fundet ud af, så ved ikke om jeg bare bør holde mig væk.

Hendes venner er skredet for lænest og hun har et mega anstrengt forhold til hendes svigerfamilie. Der er ingen kontakt til hendes mand søskende da hun ikke kan opføre sig ordentligt overfor deres kærester. Svigerforældre kommer til højtider pga. Hendes mand og børnene.

Han lader hende opføre sig som hun vil og tager hendes parti og bliver det for meget for ham, går han fra situation eller kører en tur. Så han er ret konflikt sky.

Ja det er en god ide med ansigt til ansigt men min kæreste siger at hun ikke kan andet en tude og råbe hvis der er nogle der konfronter hende. Dog ved min kæreste ikke hvad han skal sige udover at hendes opførelse er helt væk og at hun er ulidelig at være sammen med. Det synes jeg er lidt for hårdt at sige, men desværre rigtigt. 

Et brev har vi snakket om, men føler også bare at vi så angriber hende og vil ikke synke ned på hendes niveau.

Min kæreste har ikke overskud til mig når hans søster er tilstede. 

Et godt eksempel. Til min datters fødselsdag, ville hans søster have at hendes datter skulle pakke nogle af min datters gaver op fordi hun elsker at pakke gaver op.  Og jeg siger så pænt at det skal hun ikke da det er min datters gaver. Pigen begynder at tude imens moren bliver ved med at sige at hun gerne vil have lov og min kæreste ender så ud med at sige at hun kan pakke nogle af gaverne op og og at jeg skal stoppe med at være så barnlig foran alle gæsterne. 

Jeg konfronterede ham senere og sagde at det ikke var okay foran alle gæsterne og han undskyldte og sagde at han bare altid har giver hans søster lov til at bestemme alt for at få fred.

Og sådan fortsætter der hver gang. 

Anonym skriver:

Min kæreste har ikke overskud til mig når hans søster er tilstede. 

Et godt eksempel. Til min datters fødselsdag, ville hans søster have at hendes datter skulle pakke nogle af min datters gaver op fordi hun elsker at pakke gaver op.  Og jeg siger så pænt at det skal hun ikke da det er min datters gaver. Pigen begynder at tude imens moren bliver ved med at sige at hun gerne vil have lov og min kæreste ender så ud med at sige at hun kan pakke nogle af gaverne op og og at jeg skal stoppe med at være så barnlig foran alle gæsterne. 

Jeg konfronterede ham senere og sagde at det ikke var okay foran alle gæsterne og han undskyldte og sagde at han bare altid har giver hans søster lov til at bestemme alt for at få fred.

Og sådan fortsætter der hver gang. 

Var din datter ok med at hun fik lov at hjælpe? For hvis hun var kan jeg virkelig heller ikke se noget galt i det

Det kan du selvfølgelig have ret i.  For min datter sagde ikke noget til det, hun var optaget af gaverne. Så det har helt sikkert været mig der har handlet forkert i denne der situation. Så det var nok i virkeligheden mig der skabte situationen. Måske det i virkeligheden bare er mig der har et horn i siden på hende så jeg burde holde mig væk, for det ved jeg hun ønsker,  eftersom hun oftes invitere min mand og børn op også. ��

Jeg tror virkelig, at vi alle sammen, inklusiv mig selv, ville have godt af at udvise mere vensomhed. Det er ikke meningen, at vi skal kunne lide alt ved andre personer, eller som sådan acceptere alt. Men vi skal acceptere at vi ikke skal lave om på hinanden.  
Vores egen ageren kan, som du selv er inde på, også være med til at skabe nogle situationer, som er uhensigtsmæssige. 

Jeg ville skabe nogle strategier i de situationer. Fx når hun vil “Belære” så find et svar som “dejligt at det virker for jer. Vi finder selv ud af hvad det er det bedste for os”. 
I en situation som den med gaverne, ville jeg enten have spurgt min datter eller sagt, “at så kan min datter hjælpe din til hendes fødselsdag”.

Du er ikke ansvarlig for den gode stemning, men det er okay at du sætter grænser eller lader fare.

Jeg er enig med de andre i, at en større konfrontation må være din mands ansvar. 

My1234 skriver:

Jeg tror virkelig, at vi alle sammen, inklusiv mig selv, ville have godt af at udvise mere vensomhed. Det er ikke meningen, at vi skal kunne lide alt ved andre personer, eller som sådan acceptere alt. Men vi skal acceptere at vi ikke skal lave om på hinanden.  
Vores egen ageren kan, som du selv er inde på, også være med til at skabe nogle situationer, som er uhensigtsmæssige. 

Jeg ville skabe nogle strategier i de situationer. Fx når hun vil “Belære” så find et svar som “dejligt at det virker for jer. Vi finder selv ud af hvad det er det bedste for os”. 
I en situation som den med gaverne, ville jeg enten have spurgt min datter eller sagt, “at så kan min datter hjælpe din til hendes fødselsdag”.

Du er ikke ansvarlig for den gode stemning, men det er okay at du sætter grænser eller lader fare.

Jeg er enig med de andre i, at en større konfrontation må være din mands ansvar. 

 

Det har du ret i. Det er helt sikkert også noget jeg prøver at minde mig selv om. 

Tak, jeg tænker helt sikkert at det er noget jeg kan bruge til noget.

Med hensyn til gaverne, havde de en situation med hendes datter og en anden  kusine hvor kusinen ikke måtte hjælpe for storesøsteren, og det endte ud i en værre drama. Men som storesøsteren selv siger, så kan de ikke sige nej til deres dattet, fordi hun er så sød.

Jeg skal bare være det sødere og mere åben i disse situationer, og ikke gøre det samme. 

Soonmom skriver:

Var din datter ok med at hun fik lov at hjælpe? For hvis hun var kan jeg virkelig heller ikke se noget galt i det

Ej, der er jeg altså ikke enig. 

Hvor gamle er børnene? Der er jo forskel på, om barnet bliver 2 og er lidt ligeglad eller bliver 7 og er ved at dø i spænding over sine gaver. 

Det er immervæk ts datters gaver. Dem skal hun da selv have lov til at pakke op. Det er jo nærmest den halve fornøjelse ved børns gaver. Om ikke andet kunne moderen jo have spurgt pænt i stedet for nærmest forlange, at hendes datter også måtte pakke nogle op. Og da datteren så bliver hys, så føjes hun i stedet for der bliver sat grænser. Jeg kan lige forestille mig, hvilken teenager, hun evt. udvikles til. 

Aalborgtøsen skriver:

Ej, der er jeg altså ikke enig. 

Hvor gamle er børnene? Der er jo forskel på, om barnet bliver 2 og er lidt ligeglad eller bliver 7 og er ved at dø i spænding over sine gaver. 

Det er immervæk ts datters gaver. Dem skal hun da selv have lov til at pakke op. Det er jo nærmest den halve fornøjelse ved børns gaver. Om ikke andet kunne moderen jo have spurgt pænt i stedet for nærmest forlange, at hendes datter også måtte pakke nogle op. Og da datteren så bliver hys, så føjes hun i stedet for der bliver sat grænser. Jeg kan lige forestille mig, hvilken teenager, hun evt. udvikles til. 

Mit barn blev 2 og hendes er 5.