Skal vi konfronteret min kærestes søster?

Anonym skriver:

Mit barn blev 2 og hendes er 5.

Det er fair nok at lade andre hjælpe med at pakke fødselarensgaver op. Hvis det vel og mærke er jer der tilbyder det, det er ikke noget man kan forvente eller stille krav om. 
det er en total mangel på sitationsfornemmelse, og vidner om at mor nok ikke får sat grænser. 
men det gør du heller ikke, og det blir nok den største øvelse. Din svigerinde har lært hvordan hun får sin vilje, så hun har for længst automatiseret den adfærd og ser den formentlig slet ikke som problematisk. For den virker jo. 
jeg ville ikke tage snakken med hende, for det ville ikke gavne noget, men jeg ville være meget tydelig fremadrettet omkring mine grænser, sige fra så snart hun stikker næsen i ting der ikke kommer hende ved, og trække grænsene op for hvad der er acceptabelt i dit hjem og i jeres relation 

Anonym skriver:

Mit barn blev 2 og hendes er 5.

Puha… Undskyld men var blevet rasende…… Jeg er til mange fødselsdage RIGTIG mange, både venner og familie. Og det er altid fødselsdagsbarnet der åbner gaver og puster lys. Slut.

Undskyld den hårde tone

Jeg har været omringet af sådan en moster der opførte sig ligesom din svigerinde. Indtil hun begyndte at blande sig i hvad min søn må og ikke må og hvem jeg skulle invitere i mit hjem eller ej.

Jeg konfronterede hende i det og sagde at jeg ikke fandte mig i det…  Og det blev hun rasende over, “for jeg er jo vant til at bestemme og komme med min mening” sagde hun. 

Hun begyndte så at blande min mand ind i det her problem og problemet blev større og større til sidst måtte cutte kontakten….

Konfronter (sammen med din mand), ha en normal samtale (uden at skændtes), hvis hun ikke kan se det så ved jeg ikke hvilket andet råd jeg skal give dig. Og til dem af jer ser siger at man skal tilpasse sig andre mennesker og se hinandens forskelligheder osv. - hvis personen er ulidelig at være sammen men og man decideret får det dårligt så skal man tale om tingene og hvis det ikke ændre sig så må det bare være at holde sig væk.

L1232 skriver:

Puha… Undskyld men var blevet rasende…… Jeg er til mange fødselsdage RIGTIG mange, både venner og familie. Og det er altid fødselsdagsbarnet der åbner gaver og puster lys. Slut.

Undskyld den hårde tone

Jeg er helt enig. Jeg er selv vokset op med at når min søster har fødselsdag er det hende der pakker gaver op og puster lys og omvendt. Og sådan kommer det også til at være for mine børn.

Det man lige skal sluge er at hendes datter godt må fordi hun er så sød, men sønnen der er 3 år ældre må ikke pakke hendes op, fordi han er storebror. 

Igen skriver:

Det er fair nok at lade andre hjælpe med at pakke fødselarensgaver op. Hvis det vel og mærke er jer der tilbyder det, det er ikke noget man kan forvente eller stille krav om. 
det er en total mangel på sitationsfornemmelse, og vidner om at mor nok ikke får sat grænser. 
men det gør du heller ikke, og det blir nok den største øvelse. Din svigerinde har lært hvordan hun får sin vilje, så hun har for længst automatiseret den adfærd og ser den formentlig slet ikke som problematisk. For den virker jo. 
jeg ville ikke tage snakken med hende, for det ville ikke gavne noget, men jeg ville være meget tydelig fremadrettet omkring mine grænser, sige fra så snart hun stikker næsen i ting der ikke kommer hende ved, og trække grænsene op for hvad der er acceptabelt i dit hjem og i jeres relation 

Tak for et godt råd og jeg tror at du har ret. Jeg skal være meget mere tydelig når jeg siger fra,  for eller forstår hun det ikke, når jeg gør det på min forsigtige måde.

L1232 skriver:

Jeg har været omringet af sådan en moster der opførte sig ligesom din svigerinde. Indtil hun begyndte at blande sig i hvad min søn må og ikke må og hvem jeg skulle invitere i mit hjem eller ej.

Jeg konfronterede hende i det og sagde at jeg ikke fandte mig i det…  Og det blev hun rasende over, “for jeg er jo vant til at bestemme og komme med min mening” sagde hun. 

Hun begyndte så at blande min mand ind i det her problem og problemet blev større og større til sidst måtte cutte kontakten….

Konfronter (sammen med din mand), ha en normal samtale (uden at skændtes), hvis hun ikke kan se det så ved jeg ikke hvilket andet råd jeg skal give dig. Og til dem af jer ser siger at man skal tilpasse sig andre mennesker og se hinandens forskelligheder osv. - hvis personen er ulidelig at være sammen men og man decideret får det dårligt så skal man tale om tingene og hvis det ikke ændre sig så må det bare være at holde sig væk.

Tak for et godt råd. Jeg er desværre også bange for at vi ender ud i at man må cutte kontakten helt eller at jeg simpelthen må holde mig væk. 

Anonym skriver:

Det kan du selvfølgelig have ret i.  For min datter sagde ikke noget til det, hun var optaget af gaverne. Så det har helt sikkert været mig der har handlet forkert i denne der situation. Så det var nok i virkeligheden mig der skabte situationen. Måske det i virkeligheden bare er mig der har et horn i siden på hende så jeg burde holde mig væk, for det ved jeg hun ønsker,  eftersom hun oftes invitere min mand og børn op også. ��

Hun ønsker dig væk fordi du ikke føjer hende. Din mand må gerne være der fordi han altid giver hende sin vilje. 
så hvis du bliver væk, så får hun sin vilje igen igen og kan gøre som det passer hende. 

L1232 skriver:

Puha… Undskyld men var blevet rasende…… Jeg er til mange fødselsdage RIGTIG mange, både venner og familie. Og det er altid fødselsdagsbarnet der åbner gaver og puster lys. Slut.

Undskyld den hårde tone

Her hjælper søskende også (selvfølgelig hvis fødselsdagsbarnet er ok med det), så kan virkelig slet ikke se det forfærdelige i det hvis fødselsdagsbarnet, her en på 2 år, er ligeglad med det

Synes måske ts og du overreagerer ret meget lige i den situation 

Med hensyn til gaverne, synes jeg på ingen vis at du overreagerer. Det er jo ikke dét at hun spørger om hendes datter må hjælpe din datter med at pakke gaver op, det er dét faktum at hun ikke respekterer dit svar. Jeg var blevet rigtig ked af det udfald, ligesom jeg forestiller mig at det jo bare er dét du er blevet. Øv en usmagelig voksen-opførsel. 

Min mand og jeg har stået lidt i samme situation med hans søster, der er noget ældre end ham. Hun er slet ikke lige så slem. Men belærende, hidsig og et tudefjæs hvis andre siger hende imod eller siger fra. Det eskalerede for et år siden hvor jeg simpelthen ikke gad det mere efter at hun havde kaldt min mand grimme ting foran vores børn og efterfølgende opført sig skørt. 

Jg tvang min mand til at løse det. Han ringede til hende og fik sagt hvordan vi andre oplever hende i de situationer og jeg kan sige dig at han var nervøs. Han rystede. Han er ellers ikke typen, der bliver nervøs og til dagligt leder diverse projekter osv. Men det hjalp enormt meget og hun blev så overrasket over det så hun faktisk lyttede. Hver gang hun forsøgte at placere skyld væk fra sig selv påpegede han det med det samme, og tvang hende tilbage på sporet. 

Mennesker, der opfører sig sådan har brug for en fast tone og en snak der ikke viger fra målet. Vi satte os ned og blev fuldstændigt enige om hvad målet med samtalen var. "Hvad er det vigtigste hun må forstå i den samtale" og det hjalp ham enormt meget. Jeg mener endda jeg skrev det ned for ham i punktform. Han understregede hele tiden at han elsker hende og at det endelige mål jo netop var, at vi gerne vil dem og faktisk hygger os meget med hende og hendes lille familie. 

Din svigerinde lyder usmagelig. Så træls. Men måske det kan ændres en smule. Det er meget hårdt at have et familiemedlem, der opfører sig sådan.

Soonmom skriver:

Her hjælper søskende også (selvfølgelig hvis fødselsdagsbarnet er ok med det), så kan virkelig slet ikke se det forfærdelige i det hvis fødselsdagsbarnet, her en på 2 år, er ligeglad med det

Synes måske ts og du overreagerer ret meget lige i den situation 

Det synes jeg også er virkelig godt at man også kan lære sine børn. Jeg vil da måske også prøve at give hendes datter lov til det til min yngstes fødselsdag og se hvordan det går. Er bare lidt bange for at siger man ja en gang så skal det være hver gang,  sådan er det i hvert fald med storesøster. 

Mit eksempel på gaverne er en lille del af hendes opførsel. Prøvede egentlig bare at forklare på min egen lidt dårlige måde, at hun overskrider rigtig mange grænser igen og igen og så bliver det lige pludselig de små ting man bliver irriteret over og siger fra til.