Syge børn

Alonebreak skriver:

Tankevækkende problemstilling. 
på en måde kan jeg godt forstå at lærere som ikke er blevet sat ind i sygdommen samt forløbet ikke tør stå til ansvar for dosering osv. 

Det kan ingen forvente af dem, med mindre de er blevet sat godt ind i alt dette, og tiden er til det. 
Skolelærer har også rigeligt at se til, samtidige med at de er mennesker og kan "glemme” at der er nogle som har større behov end andre, til hjælp og opmærksomhed. 

håber dit forslag slår igennem, men synes lige du skal give lærerene en chance og tænke, at det sikkert ikke er fordi de ikke har lyst til at hjælpe, men ikke tør elller kan. 

Du er med på, at diabetes er en livstruende sygdom ikke? Altså for lidt insulin og man kan få syreforgiftning og dø, for meget insulin og man kan få insulinchok og dø. 

Tandlæger anbefaler, at forældre hjælper deres børn med at børste tænder til de er 12 år for før er de ikke klar til at kunne tage ansvaret selv eller udføre opgaven tilstrækkeligt. 
Men at passe deres egen livstruende sygdom i skoletiden - det bør de kunne, for måske er der kun voksne, som finder det ubehageligt og ikke har lyst til at hjælpe, til stede på skolen. 
Det er uacceptabelt og derfor skal man som skole selvfølgelig kunne søge midler i en central pulje, så alle børn med type 1 diabetes kan få en tryg skolegang uden (for meget) angst for at dejse om i skolegården. 

Hov, den citerede en forkert. Pyt - mit svar er rettet den overordnede debat! 

Soonmom skriver:

Det siger jeg heller ikke, men der er jo mere end en lære på en skole, så det er ikke kun unge vikarer

Nej, men når en elev i 2.b skal have den fornødne hjælp, og den lærer, der evt. normalt har ansvaret - og kender opgaven - ikke er der, hjælper det ikke, at der er 50 andre lærere på skolen. Det er alt for stort et ansvar at lægge på skolen, og det kan alt for let gå galt. 
Den evt. ansvarlige lærer skal huske at nævne det, når han/hun fx melder sig syg om morgenen. Den vikaransvarlige skal huske at formidle det videre til vikaren eller teamet. Vikaren/teamet skal huske opgaven. Og hvem står med ansvaret, når det bliver glemt et sted i kommunikationsgangen? 
I min kommune har vi i lærerforeningen meldt ud, at det ikke er et ansvar, man kan pålægge lærerne. Det ville være dejligt at kunne hjælpe, men den dag, det glipper, skal ingen ansat kunne stilles til ansvar, og dermed bliver det en falsk tryghed for forældrene. Vi har fået medhold i dette. 

Mor og meget mere skriver:

Nej, men når en elev i 2.b skal have den fornødne hjælp, og den lærer, der evt. normalt har ansvaret - og kender opgaven - ikke er der, hjælper det ikke, at der er 50 andre lærere på skolen. Det er alt for stort et ansvar at lægge på skolen, og det kan alt for let gå galt. 
Den evt. ansvarlige lærer skal huske at nævne det, når han/hun fx melder sig syg om morgenen. Den vikaransvarlige skal huske at formidle det videre til vikaren eller teamet. Vikaren/teamet skal huske opgaven. Og hvem står med ansvaret, når det bliver glemt et sted i kommunikationsgangen? 
I min kommune har vi i lærerforeningen meldt ud, at det ikke er et ansvar, man kan pålægge lærerne. Det ville være dejligt at kunne hjælpe, men den dag, det glipper, skal ingen ansat kunne stilles til ansvar, og dermed bliver det en falsk tryghed for forældrene. Vi har fået medhold i dette. 

Der kan jo være flere ansvarlige lære. 2.B har sikkert en matematik lære, dansk lære mm. som kender barnet

Fortvivlet skriver:

Der kan jo være flere ansvarlige lære. 2.B har sikkert en matematik lære, dansk lære mm. som kender barnet

Når nu forældre til børn med diabetes fortæller, at de oplever, at deres børn ofte er ladt alene med ansvaret for deres diabetes, at der tit ikke er nogle til at hjælpe, så tænker jeg, at der er rigtigt. Hvorfor tænker du, at det er anderledes? Tænker du, at forældrene til disse børn lyver? 

Når nu forældre til børn med diabetes fortæller, at de oplever, at deres børn ofte er ladt alene med ansvaret for deres diabetes, at der tit ikke er nogle til at hjælpe, så tænker jeg, at der er rigtigt. Hvorfor tænker du, at det er anderledes? Tænker du, at forældrene til disse børn lyver? 

Min søn har tre lærer. 
engelsk lærer - er der kun en-to timer om ugen.

To lærer som har musik, dansk og matematik, kristendom osv. de er ikke oplært til at styre det og er nervøse omkring det. De fortæller ham blot at han skal huske at taste.

Han har en super pædagog, som er god til at styre .. hun er der ikke hver dag i klassen og ikke alle timer. Og heller ikke med til svømning. Mkn søn ville ikke gå til svømning - jamen hvad nu hvis ingen hjælper mig. Jeg kan ikke selv klikke pumpen af. Jeg måtte forsikre ham om at der var styr på det og, at han blev hjulpet af de voksne. 

Og igen - dette er på en af de skoler hvor det “glider” helt fint generelt.

Der er ingen forældre, der ønsker støtte hvis det ikke er nødvendigt og her er det helbredet (ens eget og barnets der påvirkes). 

Og holdningen … “så må en anden voksen tage over. Hvor svært kan det være? “… den kan jeg faktisk godt forstå når man ikke ved det. Men det er præcis det samme som man møder hos Gurli oppe på kommunen. Og derfor får mange afslag.

Det er grotesk at man ser de forskelle fra kommune til kommune (folk tør ikke flytte fordi bevillinger ikke følger med). Det kan ikke være meningen at man skal videooptage sit barn i chok/besvimet tilstand for at trænge igennem. Forældre råber ikke op fordi de er hystader men fordi deres barn er i fare tit og ofte eller tillægges er for stort ansvar. Min søn børster ikke selv tænder, men taster selv insulin …. Tankevækkende

FrkS skriver:

Du er med på, at diabetes er en livstruende sygdom ikke? Altså for lidt insulin og man kan få syreforgiftning og dø, for meget insulin og man kan få insulinchok og dø. 

Tandlæger anbefaler, at forældre hjælper deres børn med at børste tænder til de er 12 år for før er de ikke klar til at kunne tage ansvaret selv eller udføre opgaven tilstrækkeligt. 
Men at passe deres egen livstruende sygdom i skoletiden - det bør de kunne, for måske er der kun voksne, som finder det ubehageligt og ikke har lyst til at hjælpe, til stede på skolen. 
Det er uacceptabelt og derfor skal man som skole selvfølgelig kunne søge midler i en central pulje, så alle børn med type 1 diabetes kan få en tryg skolegang uden (for meget) angst for at dejse om i skolegården. 

Men det er jo en uddannet lærer, der skal lære børn at læse og skrive og regne. Det er jo ikke en del af deres uddannelse, at de skal være "små læger". 

Seldomseen skriver:

Men det er jo en uddannet lærer, der skal lære børn at læse og skrive og regne. Det er jo ikke en del af deres uddannelse, at de skal være "små læger". 

Det er jo lige netop derfor, at skolen skal kunne søge midler i en central pulje, så børnene kan få en kontaktperson i skolen. Fordi lærerne ikke er små læger og fordi børnene heller ikke er det! 

Mor og meget mere skriver:

Nej, men når en elev i 2.b skal have den fornødne hjælp, og den lærer, der evt. normalt har ansvaret - og kender opgaven - ikke er der, hjælper det ikke, at der er 50 andre lærere på skolen. Det er alt for stort et ansvar at lægge på skolen, og det kan alt for let gå galt. 
Den evt. ansvarlige lærer skal huske at nævne det, når han/hun fx melder sig syg om morgenen. Den vikaransvarlige skal huske at formidle det videre til vikaren eller teamet. Vikaren/teamet skal huske opgaven. Og hvem står med ansvaret, når det bliver glemt et sted i kommunikationsgangen? 
I min kommune har vi i lærerforeningen meldt ud, at det ikke er et ansvar, man kan pålægge lærerne. Det ville være dejligt at kunne hjælpe, men den dag, det glipper, skal ingen ansat kunne stilles til ansvar, og dermed bliver det en falsk tryghed for forældrene. Vi har fået medhold i dette. 

Altså "den gange jeg var barn" var der et lærerværelse, hvor alle lærene sad minus gårdvagten.

Nu har jeg ikke selv børn i skole endnu, så muligt tingene er blevet ændret, men lærene må jo være et sted. og på en skole med 900 elever (var det ikke TS som skrev det?). Må der jo være en del lærer som kan hjælpe. Både nogle stykker som har prøvet det selv eller også nogen som har lært hvad værdierne er og hvordan man dosere insulin.