Støt borgerforslag - bedre skolegang til børn med

Måske jeg for på puklen nu,  men synes helt ærligt at borgerforslaget (Altså begrundelserne og teksten i det) er stillet rigtig dårligt op

Der står fra 6¬12 år,  hvad med den lille pige /dreng som starter i skole som 5 årig,  der skal ikke være nogen hjælp?,  og hvad med det måske lidt umodne,  forvirret 13-14 unge menneske?

De 2 sidste afsnit i borgerforslaget,  ang med at lege og med at have det skidt tænker jeg rammer /påvirker rigtig mange børn i dagens Danmark og ikke specielt diabetes børn. Det har jeg selv prøvet med min egen datter,  og nej,  hun havde /har ikke en sygdom som hun kan dø af,  men en anden fysisk sygdom som kunne være lige så invaliderende i skoletiden som barn/ung. 

Anonym skriver:

Hele pointen er vel også at ens barn ikke skal skifte skole fordi en anden skole vil tage sig af diabetes. Forstil dig dit eget barn, som du sÅ skal flytte fra legekammeraterne..? Det skal være ens behandling til ens behov. Og sagsbehandlerne i kommunerne ved ikke altid nok om det - sjældent.

Mange forældre bliver årligt spurgt “nu er det tid til at søge merudgifter igen … har XX stadigvæk diabetes “

Jeg synes at det er meget voldsomt og en anelse aggressivt at du citerer mig 3 gange på den måde og jeg kan ikke svare på alle 3 beskeder lige så godt, når jeg ikke kan se hvad jeg svarer på oppe i toppen, men jeg må prøve.

Først og fremmest vil jeg sige at mine børn går på den skole de går på lige præcis for at passe på dem. Fordi at på denne her skole er der tid og plads til at se hvert enkelt barn - også dem med diagnoser af forskellige slags.
Hvis mine børn skulle mistrives af én eller anden grund, og da i særdeleshed til et punkt hvor det er potientielt livsfarligt, så ville jeg da klart vælge at tilse deres mentale helbred over deres venskaber - som jo så kan opretholdes i weekender og efter skole - og flytte dem til en skole hvor der ville blive taget hånd om et de havde brug for.

Og ja, det er vel et spørgsmål om prioritering, men når der bliver prioriteret, så er der altid noget der bliver nedprioriteret. Men af hvad jeg har set så lever de færreste ældre nu et fedt liv med masser af hjælp. Tværtimod får de mindre og mindre hjælp; ligesom alle andre. Der bliver skåret ind til benet alle steder, men det er en helt anden debat som vi ikke skal tage her.

Men jeg er ikke helt sikker på hvad det er du mener en støtteperson kan gøre for din søn? Hvad, sådan helt specifikt, skal denne støtteperson kunne gøre, som er - for at sige det groft - pengene værd for staten og samfundet?

Jeg synes at det er meget voldsomt og en anelse aggressivt at du citerer mig 3 gange på den måde og jeg kan ikke svare på alle 3 beskeder lige så godt, når jeg ikke kan se hvad jeg svarer på oppe i toppen, men jeg må prøve.

Først og fremmest vil jeg sige at mine børn går på den skole de går på lige præcis for at passe på dem. Fordi at på denne her skole er der tid og plads til at se hvert enkelt barn - også dem med diagnoser af forskellige slags.
Hvis mine børn skulle mistrives af én eller anden grund, og da i særdeleshed til et punkt hvor det er potientielt livsfarligt, så ville jeg da klart vælge at tilse deres mentale helbred over deres venskaber - som jo så kan opretholdes i weekender og efter skole - og flytte dem til en skole hvor der ville blive taget hånd om et de havde brug for.

Og ja, det er vel et spørgsmål om prioritering, men når der bliver prioriteret, så er der altid noget der bliver nedprioriteret. Men af hvad jeg har set så lever de færreste ældre nu et fedt liv med masser af hjælp. Tværtimod får de mindre og mindre hjælp; ligesom alle andre. Der bliver skåret ind til benet alle steder, men det er en helt anden debat som vi ikke skal tage her.

Men jeg er ikke helt sikker på hvad det er du mener en støtteperson kan gøre for din søn? Hvad, sådan helt specifikt, skal denne støtteperson kunne gøre, som er - for at sige det groft - pengene værd for staten og samfundet?

Jeg svarer faktisk i en pæn tone. Grunden til at jeg svarer dig tre gange, var fordi jeg ikke kunne reviderer i mit oprindelige svar..?

Min søn trives på sin skole og de er ok til at styre hans diabetes. Som jeg skriver er det langt fra tilfældet andre steder. Pædagogen tager et stor ansvar - ikke lærerene. Han har ikke haft chok i skolen. Jeg ville selvfølgelig flytte ham hvis det var elendig styring og livsfarlige situationer … og det gør en hel del diabetes forældre - heraf borgerforslaget (som jeg ikke står bag men blot støtter). Men det er ikke rimeligt at børn skal gives væk fra kamerater fordi man er utryg for deres helbred. .. i min optik. 

ifht samfundsmæssig værdi..??  Altså børn skal ikke være i livsfare punktum. Ved bedre styring sikrer du at de får et længere liv. Diabetikere har tidligere levet 10 år korter pga dårlig styring : blindhed, nerveskader … osv. En del af de ældre diabetikere har invalidepension eller flexjob ..ikke noget der tjener samfundet. Herudover er 50-60 pct diabetes forældre ramt af stress som påvirker deres arbejdsindsats, nedsat arbejdsindsats og arbejdstid  osv. Dette koster også.

læg hertil dårlig indlæring og mindre udbytte pga for svingende blodsukker. 

var det svar

Anonym skriver:

Kære alle 

Min søn på 8 har diabetes ��. Det ligger mig meget på sinde at skabe en god ramme og skolegang. Der er meget forskel på hvor meget støtte og hjælp skolerne giver og set er afgørende for at børnene får er normalt liv og læring. Det kræver måling 24/7 med sensor og håndtering af afvigende blodsukkerniveauer.

Please støt dette borgerforslag

 

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-12210&fbclid=IwAR3Yylui7lWjLDPeLan5tvGoDJREjyVpFU73DYhpG8gx6sbC2AKN3WMR5UM

Det her har ikke så meget med borgerforslaget at gøre, men vi har lige fået besked om, at et barn i min søns klasse har fået konstateret diabetes efter at være gået i chok. Han er nu indlagt og skal fremover tage insulin.

Har du nogle gode råd til, hvordan vi andre forældre fremover skal takle dette til f.eks. børnefødselsdage? Jeg er sikker på, at når vi kommer længere hen i hans forløb, så kan forældrene også byde ind med noget, men lige nu er han stadig indlagt og det hele er nyt for hele familien.

Et barn med diabetes spiser typisk normalt også til fester - chips, kage, burger pommes fritter, slik, kakao osv. der skal bare insulin til og meget af det.

Hvis der går noget tid før han kommer på pumpe har de fleste et “indstik”..  noget der hedder en iport hvor man med nål kan give insulin. 3 forældrepar i min søns klasse lærte hvordan de skulle gøre dette. Det er nemmere med pumpe - man taster bare på selve pumpen mængden af kulhydrater. det klarer vores søn på 8 selv. 
Vi får typisk tilsendt Messenger billeder af en tallerken med mad eller slikpose og skal på afstand vurdere hvad der skal tastes af kulhydrater. Vi kan som forældre hele tiden se blodsukkerniveauet og hjælpe med at justere. 
Har du konkrete spørgsmål?

Det plejer at fungere fint

Anonym skriver:

Et barn med diabetes spiser typisk normalt også til fester - chips, kage, burger pommes fritter, slik, kakao osv. der skal bare insulin til og meget af det.

Hvis der går noget tid før han kommer på pumpe har de fleste et “indstik”..  noget der hedder en iport hvor man med nål kan give insulin. 3 forældrepar i min søns klasse lærte hvordan de skulle gøre dette. Det er nemmere med pumpe - man taster bare på selve pumpen mængden af kulhydrater. det klarer vores søn på 8 selv. 
Vi får typisk tilsendt Messenger billeder af en tallerken med mad eller slikpose og skal på afstand vurdere hvad der skal tastes af kulhydrater. Vi kan som forældre hele tiden se blodsukkerniveauet og hjælpe med at justere. 
Har du konkrete spørgsmål?

Det plejer at fungere fint

Tak for svar.  Jeg tænkte mest på, om der var noget, barnet ikke måtte spise og om der var noget vi skulle holde særligt øje med, så det er et fint svar. Vi holder børnefødselsdag om en måned og der håber jeg, at han er så meget ovenpå, at han kan komme med. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går fra sådan et anfald med indlæggelse til man er ovenpå igen. 

Barnet er 8, så mon ikke han også lærer det ligesom din søn. Lige nu er det nyt for både ham og hans forældre, så der kommer selvfølgelig til at gå lidt tid, inden han selv har styr på det. Hvis han og hans forældre har det bedst med det, så vil de selvfølgelig også være velkomne til at deltage i fødselsdagen.