Mor og meget mere skriver:
Jeg tror ikke, du skal stile efter eller forvente, at din mand eller andre forstår dine følelser omkring det, de opfatter som kærlige overraskelser. De, særligt din mand, skal til gengæld kunne acceptere, respektere og rumme dem og indrette sig efter dem. Det er noget andet end at kunne sætte sig helt og holdent ind i, hvad du føler.
Jeg tænker, din mand er i klemme mellem familiemedlemmer, der begejstret og med kærlige hensigter insisterer på at gøre noget godt for dig - i deres øjne - og hensynet til dig. Selvfølgelig burde det sidste være det vigtigste, men jeg kan egentlig godt se/høre det for mig: En håndfuld velmenende og måske ikke lydhøre kvinder, som fejer hans tvivl og indsigelser af bordet, fordi det bare bliver SÅ fint med det babyshower, de vil SÅ gerne fejre dig, og SELVFØLGELIG bliver du glad. Og han bliver måske også revet lidt med af deres ønske om at glæde dig - det ER jo dejligt at vide, at de så gerne vil gøre noget for dig.
Så skal han være den, der punkterer deres ballon og ødelægger festen - ham, der står alene om at holde fast i, at deres fantastiske ide ikke er fantastisk - ham, der minder om, at du er “anderledes” og særlig og slal overdøve deres protester. Det er ikke en let rolle at have. Især ikke, når deres planer jo kommer af venlighed/kærlighed - men uden lydhørhed.
Jeg tror, du skal sætte ind på at se det som noget, I to skal støtte hinanden i. At du bliver nødt til at flytte fokus fra hans svigt og i stedet rumme og støtte ham i, at han også er klemt. Sådan at han rummer og respekterer din reaktion og du rummer og respekterer, at hans rolle heller ikke er nem. Lige nu forstår I ikke hinanden - det er jo gensidigt - men i stedet for at kræve en forståelse, skulle I nok se udfordringer som disse som en fælles hurdle, I begge kæmper med. Finde ud af, hvordan I hjælper hinanden med at håndtere sådanne udfordringer fremover. Begge to. Det vil også være mere værdigt for dig, at I ser det som en fælles udfordring - at det ikke bare kommer til at handle om, at DU er “speciel”, og at han skal beskytte dig.
Jeg kan godt blive en smule i tvivl, om de kærlige hensigter med dette babyshower, når man vælger at invitere den mor, som TS har brudt med for 3 år siden og som har udsat hende for psykisk vold. Måske ved de ikke, hvorfor TS har brudt med forældrene, men man bør respektere, når en person tager et så drastisk skridt som at bryde med sin familie.
Var det min mand, der blev udsat for sådan et baghold (invitationen af moderen og ikke festen), så havde jeg med den største glæde punkteret den ballon.
Stod jeg med en mand med de samme udfordringer som TS og samme baggrund med forældrene, så ville jeg også vide, at den "fest" jo kun kunne blive en katastrofe. Bare overraskelsen kunne med stor sandsynlighed trigger et angstanfald, som hun måske ikke lige kan skjule på dagen og så sætter man lige oveni, at man synes, at hun samtidig skal genforenes med en hun valgt at cutte fra sit liv. Den fest kunne jo kun blive en katastrofe og det ved hendes mand.
Ellers er jeg enig med mange af de ting, du skriver med, at det er en fælles udfordring for dem. Jeg er også enig med dig i, at det ikke er sjovt at være den, der skal sige nej til noget, der er kærligt ment og med de bedste intentioner. Jeg er så bare i tvivl om de kærlige intentioner.
