Jeg føler, at jeg er gået i stykker indeni, og min mand ikke tager ansvar.
Jeg er svært overvægtig. Jeg er ikke stolt af det og kæmper vedvarende med min vægt. Min vægt skyldes flere graviditeter, depression, sent opdaget adhd og stofskifte problemer. Altså på ingen måde dovenskab. Jeg er meget ked af min vægt og skammer mig.
Én af de ting, jeg altid har trøstet mig med er, at min mand elsker mig uanset. Han har aldrig fået mig til at have det skidt med min krop. Selvfølgelig ved vi begge, at min krop er usund og det arbejdes der på, men han ser mig for den jeg er, ikke min vægt som han ved der er mange komplekse grunde til.
I dag beder min mand mig tjekke hans telefon for at se, om hans søns mor har skrevet, at hun er på vej. Da jeg logger ind, er hans telefon åben på en beskedkorrespondence med hans fætter, som jeg ikke har mødt.
Fætteren har sendt en video af "DM i løb med løft din kone". Efterfølgende beskeder er sådan:
Min mand: Har du set min kone 

Ham: nej det har jeg ikke
Min mand: Tro mig, hende tager jeg ikke frivilligt på ryggen 
Jeg er dybt chokeret. Jeg føler mig så ydmyget og kan ikke forstå, at min mand kan finde på at gøre grin eller udtrykke noget om min vægt på den måde. Især ikke velvidende, hvor skidt jeg har det med den, og hvad der ligger bag. Jeg konfronterede ham, og det endte mere med han blev sur på mig. Og en bortforklaring med at han ikke tænkte på min vægt, da han skrev det, han mente ift jeg er angst for at blive løftet på.
Og jeg tænker bare.. Hvor dum tror du, jeg er? Har du virkelig så lidt respekt for min intelligens, at jeg skal falde for sådan en søforklaring? Han har undskyldt, fordi han godt kan se, det "kunne opfattes sådan, men det var jo ikke det, jeg mente".
Men selvfølgelig var det det, han mente. Og for mig handler det om, at han overhovedet kunne få den tanke at lave sjov over min vægt, alt det der ligger bag taget i betragtning. At han så ikke en gang kan stå ved det, gør kun endnu mere ondt.
Jeg føler mig så flov og lille, jeg har lyst til at sulte mig selv. Jeg er knust, og han er irriteret. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre..