Den dreng er bad news

For at få alt på det rene, så ved jeg godt at børn ikke er onde eller har mystiske hensigter, nu fortæller jeg bare om mine oplevelser og tanker i håb om at få sparring: 

Vi bor i et fantastisk kvarter med naboer på alle sider. Naboer med nogenlunde jævnaldrende børn, som leger på kryds og på tværs, ude og inde, hos hinanden og på legepladsen.

Men der er ét barn. Han er bad news. Han er ca 5 år, altså ét år ældre end mit barn. Han er sød, åben og til tider hjælpsom samt god til at dele f.eks. slik og is. Men han har også en "skyggeside" - et heftigt temperament, om man vil. 

Han går fra 0-100 på en måde jeg aldrig har oplevet før, han bliver decideret voldelig, han sviner alt og alle til, truer med at smadre mig med et bat, hvis jeg siger noget til ham. Han er tydelig i sit sprog med at "du bestemmer ikke over mig" - og det gør jeg jo heller ikke. Men hvis han begynder at slå et af de andre børn MANGE gange, svine barnet til og kalde det en masse ukvemsord, så blander jeg mig og siger stop. Han har også jagtet et andet barn på vejen så det faldt på cyklen og slog sig - barnet flygtede fra drengen fordi han truede hende.

Han får mit barn til ting det ellers ikke ville gøre. Han er tydeligt manipulerende (og jo, han ER faktisk manipulerende) og jeg er utryg ved at  han skal lege med mit barn - som er glad for at lege med ham, fordi det endnu ikke har været mit barn der har stået for skud (endnu). 

Jeg har ondt i maven ved tanken om at mit barn leger med ham, jeg bryder mig ikke om at de skal være alene. I går var de alene i vores have i ca. 10 sekunder og da fik han mit barn til at hælde hele spanden med ukrudt ud over hele haven - uskyldigt, I know, men det er essensen. Han holder øje med, hvad jeg laver i mit hus så han kan "komme til". Han har engang holdt øje med mig i over 15 min, hvor han løb ind og ud af mit hus - tydeligvis stak af når han så mig, åbnede skabe og skuffer. 
Senere fortæller mit barn at det var fordi drengen ville finde den brugte tisseble i skraldespanden og spise den. 

Men hvad pokker gør jeg? Han er 5 år, han har helt sikkert nogle udfordringer, men jeg er sku ikke tryg ved at min datter er alene med ham. Forældrene virker rimelig chill og siger noget i stil med "jah, han bliver hurtigt uvenner med XX for tiden..." og det er dét.
Skal jeg lade tvivlen komme ham til gode? Snakke med mit barn om rigtigt og forkert? 

Har du fortalt drengens forældre om de oplevelser du fortæller om her? Børn er sygt godt til at vise forskellige sider af sig selv alt efter hvem der kigger - jeg er lærer og ved at børn ofte kan være to forskellige børn hhv hjemme og i skolen. 

Hvis han var mit barn ville jeg gerne have at vide hvis andre voksne opfattede ham som manipulerende og "ond"; selvom det ville være svært at høre. 

Til sidst tænker jeg at det er ok at sige noget direkte til drengen, igen og igen og igen, og så fortælle forældrene at du har påtalt hans handlinger i situationen. Jeg synes ikke at man som voksen skal "overhøre" hvis et barn truer med vold eller lignende. Jeg synes det er ok at sige noget i stil med "hvis du gerne vil lege her hos os, så er reglerne sådan og sådan". Og hvis det ikke kan efterleves må man måske holde en pause. Uanset hvilke udfordringer drengen tumler med er det helt ok at vise og holde på sin egen grænse, også på sine børns vegne.

Jeg tænker at denne dreng mistrives. Måske hjælper det at tale med forældrene - måske ikke… 

hvis det ikke bliver bedre, så vil jeg lave en indberetning så denne dreng og familie kan få den hjælp og støtte de har brug for 

Det lyder godt nok ubehageligt, jeg ville også være utryg ved at mit barn legede med ham, og gøre hvad jeg kunne for at undgå det.

Ved ikke så meget om indberetninger, så ved ikke om der er grundlag for sådan en, men det lyder da som om at han enten har en eller anden form for diagnose eller at der sker ubehagelige ting i hjemmet. For det kommer jo ikke ud af ingenting at en 5-årig opfører sig på den måde.

Selvfølgelig skal du fortælle dit barn om rigtigt og forkert - det skulle du under alle omstændigheder. 
tænker du skal snakke med forældrene - sige de ikke skal lege alene fordi der sker det og det… kridte reglerne op for hvordan man opfører sig hos jer og kan det ikke efterleves, må han få hjem.

mere tænker jeg ikke du kan gøre 

Jeg ved at børnehave samt forældre er opmærksomme på, at denne dreng reagerer uhænsigtsmæssigt. Og jeg ved at forældrene virker søde og rare, men det lader til at barnet er meget overladt til sig selv. Han er alle vegne og forældrene er altid at finde samme sted i deres have. Ligeledes er deres sengetider meget anderledes end vores, men vi er slet ikke tætte nok til at jeg vil tage sådan en samtale med dem.

Men ja, jeg må snakke med mit barn om rigtigt/forkert og rose det når det kommer og fortæller hvis han er strid ved det. 
Og ellers må de bare ikke lege sammen. 

Men åååååååh, jeg synes det er svært. 

Altså du bestemmer jo da selvfølgelig over ham når han er i din varetrægt dvs hvis de har legeaftale styre du showet , så ville jeg sige til ham at jeg var nødt til at ringe til hans forældre for sådan snakker vi ikke i vores hus og vi truer ikke.

Ligeledes fortælle ham at man ikke bare går ind, men banker på og venter til der bliver åbnet og ja så ville jeg fortælle forældrene hvordan det er gået når de hentet ham fra legeaftale, det behøver man jo ikke være nærer for