Julemand, tandfeen og påskeharen?

Wampires skriver:

Vi har valgt en mellemvej..

hvis børnene hører om det fra VS/BH/skole osv så får de lov til selv at vælge om de vil tro på det...

vi modsiger ikke at det findes men vi fortæller heller ikke om det...

den ældste har haft fra han var 5 at han siger: jeg tror ikke på julemanden men jeg tror på ideen om julemanden... altså han tror ikke på at julemanden er EN mand der giver gaver til alle men han tror på at der er NOGEN der sørger for at børn får gaver og bliver glade..

Vi havde det nemlig på samme måde herhjemme... jeg skrev selv breve til julemanden og ledte efter ønskesten og påskeæg... min mand følte det var løgn og har aldrig selv rigtig troet på noget af det...

Det var en god måde at mødes på midten

Vi leger meget og bruger masser af fri fantasi - men jeg føler at det ville være mærkværdigt at “lyve” overfor mine unger og fastholde eksempelvis eksistensen af en julemand eller nisser - når både jeg (og senere de) jo godt ved at det bare er en leg.

Så vi har masser af det hele herhjemme - drillenisser, tandfeer og diverse … men med et tydeligt glimt i øjet og så snart ungerne spørger “er det bare dig, mor”, så fjoller vi videre med legen og et overdrevent “neeeeeeej da, det er jo nissen, blink blink”. Så mine unger har vist aldrig ægte troet på noget af det i særlig lang lang … men vi hygger os enormt meget med legen

Findes de ikke?

Vi har fundet en gylden mellemvej - at det er en leg vi leger. Vil hun tro på det lader vi hende det og stiller hun spørgsmål får hun sandheden 

tak for inspiration til vores lille dilemma

Vi har det hele, og det er altså magisk for børnene. Vores ældste på 10 har dog i nogle år haft kraftigt mistanke om at det bare var os - alligevel hopper hun glad med på vognen, og sladrer ikke til lillebror - tværtimod digter hun videre på historierne, som lillebror så sluger råt.

Her til påske var vi desværre nødt til at “dræbe” påskeharen Ifm at vi var ude og rejse og besøge familie i udlandet. Vi plejer at lave en lille skattejagt hvor de skal finde små chokolade æg, som så leder hen til et stort æg. Vores 7-årige finder så posen med de små (let genkendelige) æg i min kuffert, og samtidig gav samtlige familiemedlemmer store påskeæg - så der var slet ikke plads til at presse noget ind fra påskeharen.

Så vi endte med at måtte sige at det som det var. Den 10-årige vidste det jo godt, den 7-årige blev da skuffet og troede nærmest ikke på os - men så var det heller ikke værre.

Anonym skriver:

Hvad gør i så når de fx taber en tand? 
hvad med julemanden i centret eller til juletræsfesten osv? 

Vi snakker om julemanden som fantasi figur. Snakker om at der er nogen som klædt ud for at skabe god stemning. 

De får et stort tillykke når når de taber tænder.

Farmor gemmer påskeæg i have. Det er jo en sjov tradition