O. Klasse

Mrs. skriver:

Da min søn gik på privatskole oplevede vi det ikke. Nu er vi flyttet og han går på folkeskole og de skriver også i tide og utide om de mest vanvittige ting.. nogengange ringer de sågar til mig i undervisningen og siger “a gider ikke lave sin opgave”.. hvor jeg står tilbage og tænker hvad faen skal jeg gøre ved det? 

forældreindragelse har taget fuldstændig overhånd nogen steder

Jeg havde godt nok været nysgerrig og dialogsøgende hvis mit barns lærer ringede og sagde, at mit barn ikke gad deltage i skolen. Lidt selvransagelse: afleverer jeg mit barn udhvilet, bespist, med styr på sit grej og klar til dagen? Taler jeg skolen, og det at gå i skole, op? Lige den dag de ringer: har der været noget, så det er bedre at hente mit barn? 

Og tilsvarende havde jeg haft en dialog med mit barn. Keder barnet sig (for svært/nemt)? Er mit barn fagligt udfordret? Er der blokerede konflikter? Larm i klassen? Alt efter alder sat nogle rammer op for barnet ifht krav/forventninger. 

Tror faktisk jeg havde gjort alt andet end at tænke "hvad rager det mig, at mit barn ikke er deltagende?", som er det indtryk, du giver med dit indlæg.

Vh. 

Prøver lige at få svaret på det hele..

Jeg tror det er lærerens stil (måske endda skolens) at inddrage forældrene,for det er ikke kun mig der blir kontaktet om små ting. Og der er aldrig blevet nævnt noget om at mit barn har specielle udfordringer med de her ting.

Omkring situationen idag har jeg forstået det sådan at de er blevet uvenner over den her tusch og diskuterer imens de holder fast i hver sin ende af den. De holdt begge fast på at det var deres og derfor skriver læreren til os forældre - og i min verden skubber det hjem til os,hvor jeg undre mig over at det er nået hertil.. Børnene er jo ikke uvenner,alt er godt igen og de er videre. Og i øvrigt rigtig gode venner. Det var helt sikkert vigtigt for dem i de par minutter det stod på,men det er jo glemt igen.

Kan bare ikke lade være med at tænke på hvordan det så ik kan blive resten af skoletiden hvor der jo netop kan dukke ting op som mobning osv

Og nej jeg vil faktisk helst blande mig udenom små harmløse episoder som denne,det tror jeg vil være det bedste for mit barn..

Det sætter bare tanker igang om hvor meget vi voksne virker til at være med indover efterhånden rigtig mange ting.. Jeg tror egentlig på at børn skal udforske/afprøve osv her i livet,og også fejle/slå sig lidt for at blive klar til voksen livet.. 

Tak for at dele lidt om hvordan det ser ud på jeres forskellige skoler

Lje skriver:

Jeg havde godt nok været nysgerrig og dialogsøgende hvis mit barns lærer ringede og sagde, at mit barn ikke gad deltage i skolen. Lidt selvransagelse: afleverer jeg mit barn udhvilet, bespist, med styr på sit grej og klar til dagen? Taler jeg skolen, og det at gå i skole, op? Lige den dag de ringer: har der været noget, så det er bedre at hente mit barn? 

 

Og tilsvarende havde jeg haft en dialog med mit barn. Keder barnet sig (for svært/nemt)? Er mit barn fagligt udfordret? Er der blokerede konflikter? Larm i klassen? Alt efter alder sat nogle rammer op for barnet ifht krav/forventninger. 

 

Tror faktisk jeg havde gjort alt andet end at tænke "hvad rager det mig, at mit barn ikke er deltagende?", som er det indtryk, du giver med dit indlæg.

 

Vh. 

Jeg læser slet ikke hendes indlæg på den måde..

Det lyder helt galt i mine ører at en lærer vælger at ringe midt i undervisningen. Så må der jo tages en samtale omkring det.

Jeg ved ikke om problematikken er at børnene er der hvor de ikke har den fornødne respekt for lærerne.. Så er det jo et stort problem.

Men mener grundlæggende skolen er lærerens område og at forældrene skal give plads og respekt til læreren. Og selvfølgelig klæde ens barn ordenligt på,forstået på den måde at de jo selvfølgelig skal opføre sig ordenligt

.

Anonym skriver:

Prøver lige at få svaret på det hele..

Jeg tror det er lærerens stil (måske endda skolens) at inddrage forældrene,for det er ikke kun mig der blir kontaktet om små ting. Og der er aldrig blevet nævnt noget om at mit barn har specielle udfordringer med de her ting.

Omkring situationen idag har jeg forstået det sådan at de er blevet uvenner over den her tusch og diskuterer imens de holder fast i hver sin ende af den. De holdt begge fast på at det var deres og derfor skriver læreren til os forældre - og i min verden skubber det hjem til os,hvor jeg undre mig over at det er nået hertil.. Børnene er jo ikke uvenner,alt er godt igen og de er videre. Og i øvrigt rigtig gode venner. Det var helt sikkert vigtigt for dem i de par minutter det stod på,men det er jo glemt igen.

Kan bare ikke lade være med at tænke på hvordan det så ik kan blive resten af skoletiden hvor der jo netop kan dukke ting op som mobning osv

Og nej jeg vil faktisk helst blande mig udenom små harmløse episoder som denne,det tror jeg vil være det bedste for mit barn..

Det sætter bare tanker igang om hvor meget vi voksne virker til at være med indover efterhånden rigtig mange ting.. Jeg tror egentlig på at børn skal udforske/afprøve osv her i livet,og også fejle/slå sig lidt for at blive klar til voksen livet.. 

Tak for at dele lidt om hvordan det ser ud på jeres forskellige skoler

Jeg synes, det er et problem, at læreren ikke formår at tydeliggøre for jer forældre, hvad formålet med beskeden er. Jeg ville også undre mig. 
Nu er jeg godt nok lærer i de ældste klasser og kender ikke meget til informationsmængden fra skolen til de yngste børns forældre, men jeg tror altså ikke, at dette er et udbredt fænomen. Jeg tænker snarere, at der er tale om en lærer, som ikke har været i stand til at formulere sit ærinde klart, for noget må der da ligge bag, når han/hun vælger at skrive til jer. Det ville jeg nok spørge ind til. 
Nu er skoleåret jo næsten slut, og jeg går ud fra, dit barn får en ny klasselærer i 1. klasse. Jeg tvivler på, skolen har en decideret politik for, hvor små “sager”, forældrene skal involveres i, så jeg ville se tiden an, før jeg konkluderede, at dette var normen. 

Det kan jo også være den pågældende lærer har været udsat for forældre, som påtalte at de ikke fik besked om selv små ting, der skete i skolen, og derfor nu har øget sin informationsgivning. Det er jo meget forskelligt, hvor meget information forældre forventer omkring barnets dag i skole/institution.

eller fordi læreren tænker, den her episode kommer måske til at fylde noget for barnet, så nu får forældrene lige historien fra mig, så de kan se det var en lille episode, og måske ikke den store krise nogle børn kan få det til at lyde som, hvis det lige er kommet til at fylde for dem.

Som de andre synes jeg også det lyder underligt. Vores afslutter 0 i denne uge og på den skole italesætter de fra skoleårets start at de så vidt muligt forsøger at lære børnene at løse konflikterne selv. Evt med hjælp fra en voksen men det løses i skolen. Det fungerer ret godt langt det meste af tiden. 

Lje skriver:

Jeg havde godt nok været nysgerrig og dialogsøgende hvis mit barns lærer ringede og sagde, at mit barn ikke gad deltage i skolen. Lidt selvransagelse: afleverer jeg mit barn udhvilet, bespist, med styr på sit grej og klar til dagen? Taler jeg skolen, og det at gå i skole, op? Lige den dag de ringer: har der været noget, så det er bedre at hente mit barn? 

 

Og tilsvarende havde jeg haft en dialog med mit barn. Keder barnet sig (for svært/nemt)? Er mit barn fagligt udfordret? Er der blokerede konflikter? Larm i klassen? Alt efter alder sat nogle rammer op for barnet ifht krav/forventninger. 

 

Tror faktisk jeg havde gjort alt andet end at tænke "hvad rager det mig, at mit barn ikke er deltagende?", som er det indtryk, du giver med dit indlæg.

 

Vh. 

Nu er min søn ikke problemet - lige så vel som de 35 andre elever ikke er problemet i klassen. Selvfølgelig har hver enkelt elev et individuelt behov i deres læring. 
men (min søn går på mellemtrin nu) skolen går meget op i forældreinddragelse, hvor jeg synes det er fantastisk og er selv meget engageret i skolen og også deres læringsmateriale. 
Men det er løbet løbsk i form af at istedet for at lærerne siger til eleverne “det skal du simpelthen”, eller hvis en elev fiser rundt og forstyrrer eller går fra timen, så håndterer de det ikke. 
hører ofte fra min søn at flere drenge går fra timen og får lov at gå rundt som de vil uden lærerne gør noget ved det. 
deres redskab er blevet at er der den mindste “konflikt” så ringer de hjem. 
i ovennævnte tilfælde fik jeg efterfølgende min søn i røret og måtte sige “du skal altså lave din opgave selvom du ikke føler for det” og så gjorde han det. 
Men jeg har et arbejde, hvor jeg står med patienter. Uanset hvor engageret jeg er, er det umuligt for mig at være til stede 24/7 i undervisningen og skulle tage de små ting der kan komme i løbet af en skoledag. 

min søn trives skam fint, men han er præteenager og en klasse på 36 elever med præteenagere har grænsesøgende adfærd hvor det er vigtigt at de så har lærere der kan håndtere det og vise hvor grænserne er, det kan jeg ikke se hvordan vi som forældre kan blive pålagt i det omfang. 

Jeg kan opdrage, og gøre alt i min magt for at han er positivt indstillet til undervisningen. Men jeg kan ikke våge over hver en bevægelse han laver. 

derudover kan jeg høre på forældrene der har elever både i ind- og udskoling, at det er en generel metode at blive kontaktet på den måde, og få beskeder om alt, selv ting hvor man sidder og tænker der må være mere - men det er der ikke. 

når jeg har spurgt fx til en besked hvor man tænker der mangler noget så man kan se formålet med beskeden, så får jeg afvide det bare var det. 

tænker også det må være stressende for lærerne at skulle skrive til så mange forældre hele tiden, hver eneste dag, om ALT. 

Mrs. skriver:

Nu er min søn ikke problemet - lige så vel som de 35 andre elever ikke er problemet i klassen. Selvfølgelig har hver enkelt elev et individuelt behov i deres læring. 
men (min søn går på mellemtrin nu) skolen går meget op i forældreinddragelse, hvor jeg synes det er fantastisk og er selv meget engageret i skolen og også deres læringsmateriale. 
Men det er løbet løbsk i form af at istedet for at lærerne siger til eleverne “det skal du simpelthen”, eller hvis en elev fiser rundt og forstyrrer eller går fra timen, så håndterer de det ikke. 
hører ofte fra min søn at flere drenge går fra timen og får lov at gå rundt som de vil uden lærerne gør noget ved det. 
deres redskab er blevet at er der den mindste “konflikt” så ringer de hjem. 
i ovennævnte tilfælde fik jeg efterfølgende min søn i røret og måtte sige “du skal altså lave din opgave selvom du ikke føler for det” og så gjorde han det. 
Men jeg har et arbejde, hvor jeg står med patienter. Uanset hvor engageret jeg er, er det umuligt for mig at være til stede 24/7 i undervisningen og skulle tage de små ting der kan komme i løbet af en skoledag. 

min søn trives skam fint, men han er præteenager og en klasse på 36 elever med præteenagere har grænsesøgende adfærd hvor det er vigtigt at de så har lærere der kan håndtere det og vise hvor grænserne er, det kan jeg ikke se hvordan vi som forældre kan blive pålagt i det omfang. 

Jeg kan opdrage, og gøre alt i min magt for at han er positivt indstillet til undervisningen. Men jeg kan ikke våge over hver en bevægelse han laver. 

derudover kan jeg høre på forældrene der har elever både i ind- og udskoling, at det er en generel metode at blive kontaktet på den måde, og få beskeder om alt, selv ting hvor man sidder og tænker der må være mere - men det er der ikke. 

når jeg har spurgt fx til en besked hvor man tænker der mangler noget så man kan se formålet med beskeden, så får jeg afvide det bare var det. 

tænker også det må være stressende for lærerne at skulle skrive til så mange forældre hele tiden, hver eneste dag, om ALT. 

Er der 36 elever i din drengs klasse? Hvorfor så mange? Har de så ekstra lærere på hele tiden?

fehår skriver:

Er der 36 elever i din drengs klasse? Hvorfor så mange? Har de så ekstra lærere på hele tiden?

De delte dem egentlig i 2 klasser men underviser dem fortsat som én klasse. forstår ikke rigtig hvorfor da det jo så er meningsløst at dele dem op i to klasser. Der er 1-2 lærere og 1-2 pædagoger alt efter om de har folk nok på arbejde  

nogengange er det kun pædagoger der er der, hvis der er sygdom blandt lærerne eller de skal på tur eller lign med en anden årgang.