Vi har 23 måneder imellem vores ældste, og det har været hårdt, men ikke så hårdt, at jeg ikke ville gøre det igen. Graviditeten var meget anstrengende, synes jeg, fordi den ældste stadig var ret lille og havde svært ved at forstå, at mor ikke kunne bære hende rundt mere (jeg fik bækkenproblemer). Og det første halve år var virkelig hårdt: den lille ville ammes og holdes konstant, og det var ikke spor sjovt for den store. Samtidig havde den store endnu ikke nok sprog til at kunne sætte ord på sine følelser endnu, så det blev til meget gråd og raseri, når hun følte, der ikke var plads til hende. Det krævede meget at forsøge at undgå, at hun følte sig tilsidesat.
De positive dele var, at storesøster hurtigt glemte, at der nogensinde havde været et liv uden lillesøster. De har knyttet et stærkt bånd og er meget tætte på hinanden, også selvom de selvfølgelig kan skændes. Men de har utrolig meget glæde af hinanden. Og lillesøster har været hurtig til alt, fordi hun har efterlignet storesøster. Det har gjort mange praktiske ting nemmere.
Vi venter nummer 3 om lidt, og der kommer de store til at være 3 og 5. Jeg er spændt på at afprøve, hvordan det føles med den aldersforskel. Det har i hvert fald været meget nemmere at være gravid!
Anmeld
Citér