Udenlandsrejser uden forældre…

Mortiltreogmåskefire skriver:

Det er ikke det som det handler om for mig. Mine børn har altid brug for mig hvis de er syge eller hvis de har været på skadestuen, så er de ekstra pyldrede, desuden ved jeg altid hvad de har brug for og jeg synes ikke at der er nogen der kan klare det bedre end mig i den slags situationer

men har dine børn det ikke sådan eller hvad? Jeg troede at alle børn havde brug for deres mor hvis der skete noget?

Hvorfor kun mor? Far kan da lige så godt være den de vil være hos hvis der sker noget? Eller en helt tredje? Er mor bedst? 

Er bare så undret over at den her debat overhovedet eksisterer. 
hvorfor skal nogen overbevise andre om,at det er forkert at de ikke vil lade deres børn rejse udlands???
det er da super dejligt at det fungere og føles rigtig for nogen… men det gør det altså bare ikke for andre. 

Anonym skriver:

Er bare så undret over at den her debat overhovedet eksisterer. 
hvorfor skal nogen overbevise andre om,at det er forkert at de ikke vil lade deres børn rejse udlands???
det er da super dejligt at det fungere og føles rigtig for nogen… men det gør det altså bare ikke for andre. 

 

 

Man skal vel gøre, hvad der er bedst for børnene. Nogen børn kan ikke undvære mor og far, mens andre godt kan. 

Jeg har egentlig kun blandet mig fordi der er to ting der undrer mig:

1. Hvorfor opleves Danmark mere sikkert end fx Tyskland? Ideen om afstanden og muligheden for at komme er for mig ulogisk, jeg har 8 timer i offentlig transport til Skagen, men kan være i London på under to timer. Så skagen opleves for mig længere væk (kom der første gang for 1 år siden mens jeg fx har været i London 5 gange)

2. Hvorfor er mor den vigtigste - og det har egentlig ikke noget specifikt med den her debat at gøre, men blev skrevet her. Hjemme hos os er far lige så vigtig plus mormor har godt nok passet en del gange når de var syge, for ellers kunne vi ikke med 3 børn have beholdt vores job begge 2   faktisk har det altid været far, der tog til vagtlæge og en enkelt gang på skadestuen, fordi han er meget mere rolig og vagtlægen lå tidligere lige ved siden af den afdeling, hvor min datter døde og jeg kunne slet ikke være i det. Så her hos os er far næsten vigtigere når det er akut end jeg er. Aligevel har jeg taget ungerne alene på ferie, fordi vi har mere ferie end far. 

Så er der faktisk også en anden ting ikke som undrer, men som jeg tænker over; hvor har vi dog meger bekymring om noget som potentielt kan ske. Fx terror, ulykker osv. Jeg er nok blåøjet og lidt for meget optimist, for tænker egentlig ikke over det når det kommer til ferier, men kan gå helt i panik hvis jeg hører sirener og jeg ved børnene kan være på vej hjem fra skole. Og sjovt nok aldrig nervøs på ferier, men sindsyg nervøs for trafikken i hverdagen. 

Jeg stillede spørgsmålet fordi jeg var/er nysgerrig. Ikke fordi noget er rigtigt eller forkert.
Selv forventer jeg stort set altid at tingene går godt - og de fleste ting der går galt,  er sjovt nok aldrig det jeg en sjælden gang har været bange for.

Min børn har brug for mig - og eller andre de er tætte på til at trøste hvis noget får galt. Mine forældre er meget tætte med begge mine drenge og de kan også fint håndtere hvis noget går galt. Som en anden skriver - der er langt til Skagen også fra kbh.

Det kan godt være der er langt til Skagen… men hvis du skal til udlandet for at være der for ens barn så kan man  jo ikke lige regne med at der står et fly klar, der er jo lidt der skal gå op, før man kan komme afsted. 
jeg har aldrig skrevet at det var mor som var bedst… og hvis der var en herinde der gjorde.. så er det nok fordi det er sådan hjemme, ved dem… og det kan der jo være mange grunde til. 

som skrevet tidligere så er det da super skønt at nogen er trygge ved og har lyst til at sende deres børn til udlandet. 
hjemme hos os har vi bare ikke det behov eller lyst og så er den egentlig ikke længere.

I selvfølgelig meget velkommen til at komme med flere beretninger om hvorfor i finder det trygt… men nu tænker jeg at jeg har sagt det, jeg har at sige om den sag����

rigtig dejlig dag☀️

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. Og et spørgmsål der dukker op for mig flere gange er til jer der ikke vil lade børne rejse til udlandet fordi i ikk kan komme til dem hurtigt. 

vil i så heller ikk lade børnene komme på studieture til skolen f.eks ? Jeg selv var i Paris som 15 årig på studietur. 
eller

vil i heller ikk lade barnet rejse alene med far kun så? 

jeg er oprigtig nysgerrig. Og jeg ser ikk ned på nogen som helst der ikk vil lade børn rejse. Jeg kan bare ikk selv sætte mig ind i det.

AnoMor skriver:

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. Og et spørgmsål der dukker op for mig flere gange er til jer der ikke vil lade børne rejse til udlandet fordi i ikk kan komme til dem hurtigt. 

vil i så heller ikk lade børnene komme på studieture til skolen f.eks ? Jeg selv var i Paris som 15 årig på studietur. 
eller

vil i heller ikk lade barnet rejse alene med far kun så? 

jeg er oprigtig nysgerrig. Og jeg ser ikk ned på nogen som helst der ikk vil lade børn rejse. Jeg kan bare ikk selv sætte mig ind i det.

Godt spørgsmål, det med den anden forældre. 
jeg er skilt fra børnenes far - så helt naturligt er man ikke herre over den slags scenarier. 
Jeg havde fx vores børn med til Sydamerika da de var 4 og 7. 
ingen indvendinger fra far dog, men havde der været det, havde jeg da ikke føjet ham.

Mor11 skriver:

Godt spørgsmål, det med den anden forældre. 
jeg er skilt fra børnenes far - så helt naturligt er man ikke herre over den slags scenarier. 
Jeg havde fx vores børn med til Sydamerika da de var 4 og 7. 
ingen indvendinger fra far dog, men havde der været det, havde jeg da ikke føjet ham.

Jeg er ikke selv sammen med min drengs far nemlig. Og han har haft ham med til Tyskland da han var 4 år og de skal afsted igen i sommerferien. Det havde jeg inden indvendinger mod overhovedet. Da far sagde de snakkede om at tage til Tyskland tog jeg direkte på borgerservice og fik lavet pas til ham.

så hvis far havde ville tage dem ud og rejse der. Så havde du sagt nej? 

AnoMor skriver:

Jeg er ikke selv sammen med min drengs far nemlig. Og han har haft ham med til Tyskland da han var 4 år og de skal afsted igen i sommerferien. Det havde jeg inden indvendinger mod overhovedet. Da far sagde de snakkede om at tage til Tyskland tog jeg direkte på borgerservice og fik lavet pas til ham.

så hvis far havde ville tage dem ud og rejse der. Så havde du sagt nej? 

Nej nej, jeg tror du misforstår JEG havde vores børn med på en rejse langt væk da de var 4 og 7. Og dette havde deres far intet problem med - men hvis han havde haft det, havde han ikke fået lov at bestemme om vi skulle afsted eller ej.

Jeg ville heller aldrig aldrig sætte mig imod, hvis han ville have dem med udenlands. Jeg synes bare det er nogen fantastiske oplevelser for børnene  

men hvis man har det som flere her i tråden, som ser alverdens skræk scenarier og mener mor er bedst hvis der sker noget - så vil det blive meget svært hvis man er skilt. For man kan ikke styre hvor den anden forældre tager på ferie henne med barnet. så i mine øjne er det måske lidt.. overbeskyttende og priviligeret at have det sådan. Men jeg ved også godt at vi alle har forskellige udgangspunkter, og hvis man lever i en kernefamilie, er udgangspunktet jo at man kan styre det hele og nedlægge veto   

AnoMor skriver:

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen. Og et spørgmsål der dukker op for mig flere gange er til jer der ikke vil lade børne rejse til udlandet fordi i ikk kan komme til dem hurtigt. 

vil i så heller ikk lade børnene komme på studieture til skolen f.eks ? Jeg selv var i Paris som 15 årig på studietur. 
eller

vil i heller ikk lade barnet rejse alene med far kun så? 

jeg er oprigtig nysgerrig. Og jeg ser ikk ned på nogen som helst der ikk vil lade børn rejse. Jeg kan bare ikk selv sætte mig ind i det.

Altså nu kan jeg kun svare for mig selv selvfølgelig.. Men 1. Jo når de er blevet ældre (tror måske min grænse går ved 12 år), så tør jeg godt lade dem tage af sted uden os.. For så er de gamle nok til at forstå, at mor og far lige skal med et fly til Paris, hvis de har brækket benet.. Eller de er gamle nok til at forstå, at flyveturen hjem er en nødvendighed for at komme hjem til mor og far.. Det kan en på fx 6 år ikke forstå.. 

2. Nu har jeg lige læst mine svar, og jeg skriver faktisk både mor og far i mine svar.. Så jo jeg ville godt kunne klare at vores store pige på 3,5 tog med far til udlandet.. NÅR hun altså er klar til at undvære mig.. Og det her siger jeg ikke, fordi mor er bedst.. Men efter jeg om natten måtte med ambulance, og hun vågnede til, at jeg ikke var i hjemmet, så er hun blevet panisk for at undvære mig i længere tid/panisk for at jeg forsvinder igen.. Så hos os er det et traume, vi er ved at få bearbejdet, og sådan noget tager tid.. 

Hun har fx også flere gange sovet hos sin moster, men efter den nat nægter hun at sove andre steder end herhjemme.. Og helst gerne ind i soveværelset, selvom hun aldrig før har ville ind til os