Tvivl om jeg skal følge hjertet

Status er jeg ikke kan gå gennem det her alene oh slet ikke med den familie jeg har 

efter min kæreste har sagt han vil slet ikke være en del af det selv om til starte med var svaret hvis det var fandt vi ud af det 

så håber der bare er en mulighed i morgen for så tager jeg aborten elsker min kæreste for til slippe ham da han betyder bare mere for mig ��

Øv du er kommet i din situation… Håber du er okay trods alt.

Jeg blev gravid som 21-22årig og det var planlagt. Jeg har på ingen måde fortrudt og vi havde det godt økonomisk med ny lækker lejlighed og 2 biler begge fuldtisjobs meeeen

jeg må indrømme jeg fik et chok, jeg var 100% mor og var ikke mig som menneske men en mor med mange bekymringer, og jeg havde til tider ikke engang tid til at gå i bad, spise og alle de normale ting man gør for en baby kræver meget. Min mand fik også et chok det er meget krævende og man får et stort ansvar… 
Men vi har ikke fortrudt da det var planlagt og vi har en dejlig dreng idag og er stadig sammen på 6-7 år.

Men det er bare min erfaring self, og din beslutning skal ikke afhænge af min erfaring

held og lykke med det!

L1232 skriver:

Øv du er kommet i din situation… Håber du er okay trods alt.

Jeg blev gravid som 21-22årig og det var planlagt. Jeg har på ingen måde fortrudt og vi havde det godt økonomisk med ny lækker lejlighed og 2 biler begge fuldtisjobs meeeen

jeg må indrømme jeg fik et chok, jeg var 100% mor og var ikke mig som menneske men en mor med mange bekymringer, og jeg havde til tider ikke engang tid til at gå i bad, spise og alle de normale ting man gør for en baby kræver meget. Min mand fik også et chok det er meget krævende og man får et stort ansvar… 
Men vi har ikke fortrudt da det var planlagt og vi har en dejlig dreng idag og er stadig sammen på 6-7 år.

Men det er bare min erfaring self, og din beslutning skal ikke afhænge af min erfaring

held og lykke med det!

Har det selv godt med små børn har kusiner på 3 og 4, hvor jeg har passet dem tit der de var under 1 og op 

så følte mig da klar men hvis jeg skal stå med det alene så kan jeg ikke have mig selv med og give et barn det liv det fortjener

men ved min kæreste vil gerne have børn da vi tit har snakket om det bare senere efter uddannelse osv det her var bare en uheld men har lært meget af den som jeg kan tage med mig

Anonym skriver:

Har det selv godt med små børn har kusiner på 3 og 4, hvor jeg har passet dem tit der de var under 1 og op 

så følte mig da klar men hvis jeg skal stå med det alene så kan jeg ikke have mig selv med og give et barn det liv det fortjener

 

men ved min kæreste vil gerne have børn da vi tit har snakket om det bare senere efter uddannelse osv det her var bare en uheld men har lært meget af den som jeg kan tage med mig

Det er self rigtigt

Men det er bare ikke det samme at passe og ha sit eget, havde nemlig samme tankegang, men det var hårdere end jeg troede.

L1232 skriver:

Det er self rigtigt

Men det er bare ikke det samme at passe og ha sit eget, havde nemlig samme tankegang, men det var hårdere end jeg troede.

Det er jeg helt med på men lysten til få et bliver kun større når man passer små børn 

men ja helt alene kommer det ikke til at gå så vil jeg hellere vente 

men dejligt at i har fået det til at virke

kære TS Der er noget i mig der har brug for at sige at jeg ikke tror du er klar. At få et barn er virkelig hårdt (men også dejligt). Du er kun 20 år, kommet ind på en svær drømmeuddannelse og jobsne hænger ikke på træerne bagefter og hvis man får et job, er det ikke 9-17. Det kræver et godt netværk. Når man er sammen på 3. År som 20-årig er der en chance for I ikke er “for life”, sorry, men det er virkelig få der går gennem livet med den samme de mødte da de var 17.  Er bare så bange for at med de ting du siger, så ender du som en bitter 30. Årig der gav afkald på alt, ikke havde mulighed for at følge din fotografdrøm, som er virkelig svær og kræver meget arbejde. Og Man kan ikke regne med de der mænd bare tager deres tørn, det kommer an på hvordan de er opdraget. 

Men, du/i skal vælge at få barnet hvis i ikke kan forestille jer andet. Faren kan vænne sig til tanken, og der kan også være det kommer til at gå fint. Hvis i ikke kan blive enige så må du jo bestemme, det er din krop, men det er også tarveligt at tage beslutning om at beholde det, og  så går han sin vej og skal han være far (også økonomisk) selvom han ikke var med til at taget beslutningen og ikke ønsker det.

jeg tænker og håber I har beskyttet jer grundigt og der blot er sket er uheld som I ikke har haft indflydelse på. Er I bare “stået af i Roskilde” eller lige kom til at lave en smutter, så er det en anden sag, for så vidste I st chancen for at blive gravid var tilstede. Og så er der ikke noget “det gider jeg ikke” selvom det kan betyde enden på forholdet. 

Minime2018 skriver:

kære TS Der er noget i mig der har brug for at sige at jeg ikke tror du er klar. At få et barn er virkelig hårdt (men også dejligt). Du er kun 20 år, kommet ind på en svær drømmeuddannelse og jobsne hænger ikke på træerne bagefter og hvis man får et job, er det ikke 9-17. Det kræver et godt netværk. Når man er sammen på 3. År som 20-årig er der en chance for I ikke er “for life”, sorry, men det er virkelig få der går gennem livet med den samme de mødte da de var 17.  Er bare så bange for at med de ting du siger, så ender du som en bitter 30. Årig der gav afkald på alt, ikke havde mulighed for at følge din fotografdrøm, som er virkelig svær og kræver meget arbejde. Og Man kan ikke regne med de der mænd bare tager deres tørn, det kommer an på hvordan de er opdraget. 

Men, du/i skal vælge at få barnet hvis i ikke kan forestille jer andet. Faren kan vænne sig til tanken, og der kan også være det kommer til at gå fint. Hvis i ikke kan blive enige så må du jo bestemme, det er din krop, men det er også tarveligt at tage beslutning om at beholde det, og  så går han sin vej og skal han være far (også økonomisk) selvom han ikke var med til at taget beslutningen og ikke ønsker det.

jeg tænker og håber I har beskyttet jer grundigt og der blot er sket er uheld som I ikke har haft indflydelse på. Er I bare “stået af i Roskilde” eller lige kom til at lave en smutter, så er det en anden sag, for så vidste I st chancen for at blive gravid var tilstede. Og så er der ikke noget “det gider jeg ikke” selvom det kan betyde enden på forholdet. 

Hov det lyder som i den sidste sætning, at jeg mener man SKAL få barnet uanset hvad.  Det er ikke min holdning tværtimod. Om man beholder eller ej er ikke pointen. Beklager det kan misforståes, men kan ikke få lov at rette i opslaget. 

Minime2018 skriver:

kære TS Der er noget i mig der har brug for at sige at jeg ikke tror du er klar. At få et barn er virkelig hårdt (men også dejligt). Du er kun 20 år, kommet ind på en svær drømmeuddannelse og jobsne hænger ikke på træerne bagefter og hvis man får et job, er det ikke 9-17. Det kræver et godt netværk. Når man er sammen på 3. År som 20-årig er der en chance for I ikke er “for life”, sorry, men det er virkelig få der går gennem livet med den samme de mødte da de var 17.  Er bare så bange for at med de ting du siger, så ender du som en bitter 30. Årig der gav afkald på alt, ikke havde mulighed for at følge din fotografdrøm, som er virkelig svær og kræver meget arbejde. Og Man kan ikke regne med de der mænd bare tager deres tørn, det kommer an på hvordan de er opdraget. 

Men, du/i skal vælge at få barnet hvis i ikke kan forestille jer andet. Faren kan vænne sig til tanken, og der kan også være det kommer til at gå fint. Hvis i ikke kan blive enige så må du jo bestemme, det er din krop, men det er også tarveligt at tage beslutning om at beholde det, og  så går han sin vej og skal han være far (også økonomisk) selvom han ikke var med til at taget beslutningen og ikke ønsker det.

jeg tænker og håber I har beskyttet jer grundigt og der blot er sket er uheld som I ikke har haft indflydelse på. Er I bare “stået af i Roskilde” eller lige kom til at lave en smutter, så er det en anden sag, for så vidste I st chancen for at blive gravid var tilstede. Og så er der ikke noget “det gider jeg ikke” selvom det kan betyde enden på forholdet. 

Vi viste ingenting før i mandags hvor jeg var til lægen med noget kvalme og væske opkast 

hvor jeg blev anbefalet tage en test for udelukke det oh med jeg ikke ved hvor langt jeg er henne pga har bare taget p-piller over min mens er det svært 

og tror også jeg har været noget til at vænne mig til tanken om hvis der er en chance for at jeg er over de 12 uger har jeg bare været nød til være forberedt 

Men ja intet var planlagt og nu her om lidt skal jeg til scanning og ved jeg vil gå efter en abort og snakke om få en spiral så mig min kæreste kan leve vores drømme sammen oh først om 4-5 år planlægge børn

alt er jo sket på en meget lille uge med mange ting 

men tak for din besked 

Opdatering 

jeg er så 13 uger og 1 dage henne

og ja har sendt ansøgning til abort ind og så må jeg se på tirsdag hvad det ender ud med 

jeg har ikke min kæreste med hvis jeg vil beholde barnet og så vil jeg hellere vente med få børn og så nyde nyet med min kæreste og så se hvad der sker i fremtiden 

Anonym skriver:

Opdatering 

jeg er så 13 uger og 1 dage henne

og ja har sendt ansøgning til abort ind og så må jeg se på tirsdag hvad det ender ud med 

jeg har ikke min kæreste med hvis jeg vil beholde barnet og så vil jeg hellere vente med få børn og så nyde nyet med min kæreste og så se hvad der sker i fremtiden 

Øv hvor er det synd for dig at du står i den situation. Jeg krydser fingre for at du får medhold i abortnævnet og hvis ikke at din kæreste mander sig op og støtter dig. Det er jeres begges ansvar

Hvis alt glipper vil jeg bare sige at du er stærkere end du tror og du skal nok klarer det hele Jeg blev selv gravid som 22 årig (dog planlagt), og blev alene med barnet efter et par år. Det er hårdt, men man klarer den og jeg har i dag en lang videregående uddannelse og et barn der trives godt i to velfungerende hjem

Kram til dig