Tvivl om jeg skal følge hjertet

Hej er meget ny inde for emnet om graviditet, da jeg føler mig virkeligt ung til det. Jeg er nemlig 20 år, næsten lige droppet ud af en uddannelse da det var ikke lige mig. Så jeg har søgt nye veje hvor jeg lige er blivet optaget nemlig på fotograf uddannelsen, som er en meget svær uddannelse at komme ind på.

Og i mandags var jeg til lægen pga blev ved med have slem kvalme, hvor jeg blev anbefalet tage en graviditet test for kunne udelukke det. Det skete så ikke efter planen da alle dem jeg tog viste positiv. Var self i chok, og tænkte er jo ikke klar og med ingen stabile indtægt, da jeg næsten lige er blivet fyret fra mit tidligere arbejde (som var ved at slukke og lukkedes afdeling jeg var i). og ved ikke 100 % hvor langt jeg er henne, men skal til en scanning på fredag, hvor jeg skal vælge om jeg vil have tid til en abort hvis muligheden er der. Så ja det har ikke været mening 

Men må sige i dag har virkeligt gjort mig i tvivl, hvad jeg skal gøre? Følge min mavefornemmelsen og hjertet eller min hjerne, som tænker på økonomi og jeg kan give et barn et godt liv. 
heldigvis må man sige at jeg ved at faren er min kæreste som jeg har været sammen i over 3 år. Men må også sige om mit valg kan måske ødelægge det forhold. Fordi ved godt han har fast arbejde men han drømmer om at læste videre om et års tid. 

så jeg det jeg vil spørger om er mest om i har et godt råd eller bare hvad i måske ville havegjort (jeres mening)

I skal snakke, så snakke noget mere og så lige snakke igen. 

I skal finde jeres vej igennem det her sammen og se om videre samme eller hver for sig.

Og ansku det fra forskellige vinkler: kunne det være en mulighed at din kæreste læser om x antal år istedet for om et år? Så der er en lønning imens der er barsel og du evt læser? Så når du er på arbejdsmarkedet så læser han?

Det har vi gjort men det har så også betydet at der gik 10år hvor vi var en på su. Bare skiftevis. I starten af den periode fik vi vores ældste. Nr 2 valgte vi bevist at lave selvom manden var på su og vi ikke viste om han fik en elevplads og jeg havde 32timers stilling. Han fik en elevplads en måned inden fødslen og startede efter barsel. Vi er ret sparsommelig så vi har haft en sund økonomi under vejs.

Mit sidste råd er at I skal finde en balance imellem hjertes vej og fornuften. Det er min erfaring at fortryder man sjældent sigt.

Hvad siger din kæreste? 
jeg tænke I begge skal mærke rigtig godt efter! 
Alting kan selvfølgelig lade sig gøre - altså med er barn. Men det er nok mere om I kan/vil det. 
ydermere skal du også mærke efter helt ind i maven - jeg synes at fornemme du måske faktisk gerne vil have det her barn… så jeg tænker også, at aldrig må lade nogen presse ned over dit hoved, at få en abort. Det kan sætte mange grimme ar på sjælen. 
puh - det er en svær en. Jeg ønsker jer alt det bedste!! Pas på hinanden

Jeg tænker også, hvad din kæreste siger..? I skal jo tage den her beslutning sammen, hvis I skal fortsætte forholdet.. 

Og ingen af os kan svare på, hvad du skal gøre.. I må mærke efter I jer selv, hvad der er det rigtige for jer.. Men altså man kan nu sagtens tage orlov under en uddannelse, så du kan jo sagtens starte på uddannelsen, og så tage barselsorlov, når du kommer dertil.. Og din kæreste kunne evt. rykke sin plan om at læse videre til året efter eller lignende

I skal snakke og blive enige  

men når det er sagt, jeg var 17 år da jeg blev gravid med min søn, og selvom det til tider har været hårdt at tage uddannelse med sådan en lille fis, klarede vi den og han har bragt mere Lykke og glæde til mit liv end noget/nogen anden, og vi har et godt liv 

selvfølgelig er alt ikke nemt med sådan en lille størrelse men som mor har man evnerne til at få det til at fungere

Jeg blev gravid som 20 årig og fik en abort. Jeg har aldrig fortrudt for det havde lukket mange døre for mig at have fået det barn og jeg ville ikke have haft mulighed for at gøre de ting der har gjort mig til den jeg er i dag hvis jeg havde fået barnet. Men alle er forskellige og kan få det til at gå op. Synes I skal snakke om det og prøve stille de to scenarier op. 20’år er ingen alder, og I har masser af tid. 

håber du vil følge op i tråden hvad i beslutter 

Det praktiske med plads og tid det løser sig..

det I begge skal finde ud af sammen er om I ønsker et barn sammen..

der er ingen garanti for at I om 1-5 år når I gerne vil så faktisk kan blive gravide bare sådan lige.. heller ikke selvom det lykkedes denne gang..

så helt enig med de andre om at du og din kæreste skal have en seriøs snak om hvad I gerne vil..

det med drømme der må pauses i forhold til at læse uddannelse er altid hårdt.. men overvej hvad det er I smider væk for den drøm...

jeg er helt for abort og jeg ville aldrig dømme andres begrundelse for hvorfor de får det.. det er et svært valg og man ved aldrig før bagefter om man vil fortryde det eller ej..

vi havde hverken plads fysisk, økonomisk eller psykisk til nummer 3 men vi har ham alligevel og har fundet løsning på det hele.. da jeg stod med 2 streger var jeg overbevist om at vi skulle have abort.. idag elsker jeg ham overalt på jorden også selvom han har besværliggjort rigtig mange ting og der var flere ting der røg på pause og drømme der ikke bliver til noget alligevel...

2017morigen skriver:

I skal snakke, så snakke noget mere og så lige snakke igen. 

I skal finde jeres vej igennem det her sammen og se om videre samme eller hver for sig.

Og ansku det fra forskellige vinkler: kunne det være en mulighed at din kæreste læser om x antal år istedet for om et år? Så der er en lønning imens der er barsel og du evt læser? Så når du er på arbejdsmarkedet så læser han?

Det har vi gjort men det har så også betydet at der gik 10år hvor vi var en på su. Bare skiftevis. I starten af den periode fik vi vores ældste. Nr 2 valgte vi bevist at lave selvom manden var på su og vi ikke viste om han fik en elevplads og jeg havde 32timers stilling. Han fik en elevplads en måned inden fødslen og startede efter barsel. Vi er ret sparsommelig så vi har haft en sund økonomi under vejs.

Mit sidste råd er at I skal finde en balance imellem hjertes vej og fornuften. Det er min erfaring at fortryder man sjældent sigt.

Synes vi har snakket meget om det, og af den grund føler jeg også lidt forkert at jeg ved hælde mere til hjertet, da jeg ved jeg ikke ville kunne klare det alene. Men så ved jeg også godt han har sagt, at vi nok skal finde ud af det.

Men har også bare sådan vil helst undgå at i fremtiden, at barnet får to steder at bo. Og kan have et splittet liv. Har nemlig selv haft sådan en opvækst, hvor jeg endte med at kutte alt til min far. Også bare generalt ville jeg aldrig ville give et barn sådan liv, og det jeg virkeligt bange for, selvom mig og min kæreste har være sammen så lang tid. 

Anonym skriver:

Synes vi har snakket meget om det, og af den grund føler jeg også lidt forkert at jeg ved hælde mere til hjertet, da jeg ved jeg ikke ville kunne klare det alene. Men så ved jeg også godt han har sagt, at vi nok skal finde ud af det.

Men har også bare sådan vil helst undgå at i fremtiden, at barnet får to steder at bo. Og kan have et splittet liv. Har nemlig selv haft sådan en opvækst, hvor jeg endte med at kutte alt til min far. Også bare generalt ville jeg aldrig ville give et barn sådan liv, og det jeg virkeligt bange for, selvom mig og min kæreste har være sammen så lang tid. 

man kan langt mere end man lige regner med..

og det med flere hjem behøver ikke at være dårligt..

hvis du og kæresten finder ud af det ikke duer mellem jer så sørg for at stoppe i mens I stadig kan snakke sammen og sørg for at lave aftaler om alt så der ikke er tvivl om hvordan I ønsker tingene skal være sammen.. sørg for at fejre barnet sammen til f.eks. fødselsdage...

min kusine har lige konfirmeret den ene af sine 5 børn og der var 2 stedfædre og biologiske far med da alle 3 havde været en del af hans opvækst...

så det kan godt lade sig gøre hvis man arbejder for det..

og selvom I gik fra hinanden behøver du jo ikke være alene om opvæksten.. I har måske lidt netværk og ellers prøv at finde veninder nu der måske kan hjælpe senere...

jeg er selv med en opvækst med 3 hjem og det er ikke det der har gjort noget negativt for mig.. tværtimod.. det at få 3 forskellige synspunkter på rigtig mange ting har være en styrke for mig i mit voksenliv...

Unicorn1 skriver:

Jeg tænker også, hvad din kæreste siger..? I skal jo tage den her beslutning sammen, hvis I skal fortsætte forholdet.. 

Og ingen af os kan svare på, hvad du skal gøre.. I må mærke efter I jer selv, hvad der er det rigtige for jer.. Men altså man kan nu sagtens tage orlov under en uddannelse, så du kan jo sagtens starte på uddannelsen, og så tage barselsorlov, når du kommer dertil.. Og din kæreste kunne evt. rykke sin plan om at læse videre til året efter eller lignende

Var også mest for råd, fordi alle andre mening/råd jeg har fået er nogle der ikke synes vi skal gøre det. Og det også rart vide at der muligheder på den anden side. 

Men  ja må hellere snakke mere med min kæreste, selvom jeg føler han kun tænker på økonomi. Men vi er blivet enig om hvis jeg er så langt henne, så der kun er kirurgisk abort, så kunne han godt overveje beholde det. Så det fremskridt forhold til jeg nok snart hælder mest til hjertet.