Børn må ikke tage på ferie med bedsteforældre

Kan prøve at vende den om og spørge dig TS.. Hvis du havde en eller anden angst og forestilling om, at din nabo var pædofil og voldtog børn, der var samme køn og alder som jeres.. Og din kone så kom og sagde, at du var langt ude og han selvfølgelig ikke gjorde noget ved børn, og nu vil hun have, at de kommer på weekend hos ham.. 

Hvordan ville du reagere? Hvordan ville du have det? Ville du tage chancen, hvis du var 100% sikker på (eller din angst var), at dine børn ville blive voldtaget? 

Ahh den sammenligning er ikke det samme, mine forældre har altså ikke tænkt sig at gøre børnene noget men jeg forstår godt pointen. 

/p

Anonym skriver:

Ahh den sammenligning er ikke det samme, mine forældre har altså ikke tænkt sig at gøre børnene noget men jeg forstår godt pointen. 

/p

Angst er forfærdeligt at have og det forsvinder ikke bare sådan. Og at blive presset for meget kan gøre mere skade.

Men der skal også gøres noget så frygten ikke smitter af på børnene.. De skal ikke lide deres mors frygt eller ende med at udvikle selv.

Så tag en rolig snak med hende, om at du forstår hendes tanker og sådan. Lad hende vide at du er der og vil hjælpe hende. 

Anonym skriver:

Ahh den sammenligning er ikke det samme, mine forældre har altså ikke tænkt sig at gøre børnene noget men jeg forstår godt pointen. 

/p

Angst er angst.. Om det er det ene senarie eller det andet, er i princippet ligegyldigt.. For din kone er hendes angst, at ferier = skade af børn/død.. Så ifølge hendes angst kunne du ligeså godt sende børnene i den visse død, hvis du sender dem på ferie.. Og det skal hun have arbejdet med før der sker noget som helst 

Ud af de du skriver tror jeg dig og din kone skal få sat jer ned og finde ud af hvorfor hun er så overbeskyttende, hvis det handler om den trælse oplevelse med hendes bror så syntes jeg hun skal få en masse fantastisk hjælp. Så børne også kan få en frihed fordi de vel elske en ferie med bedste forældrene 

Hvis det er generelt angst skal hun i behandling - det kan ikke undgå at påvirke børnene. Og de kommer til at føle negative følelser for hende fordi hun kontrollerer dem så meget - og siger nej til mulige oplevelser.. og jeres parforhold. Det er jo allerede dominerende i en grad så du ikke engang tør tage diskussionen. 
Hun har et psykisk problem lyder det til… så må hun også arbejde med det. Det skal ikke gå ud over jer. Jeg ville kræve behandling eller selv flytte mig. Ville ikke kunne leve med den kontrol og forældretilgang. 

Hvorfor er de på kanten af hinanden..? 

og til alle jer der siger ikke til udlandet - hvorfor? Der sker da lige så meget andre steder. 
Mine forældre har haft vores sønner 6 og 10 med til Tyrkiet på charter k en uge. De var også i Frankrig  i 8 dage med dem da de var 7 og 11. Vel og mærke også med diabetes udstyr (han fik diabetes imellem de to ferier) - de stod for styring af blodsukker og skift af indstik og insulin i pumpe. Vi fulgte blodsukkerniveauet på afstand. Alt er gået super godt! ♥️

Anonym skriver:

Altså det er vel vores begges børn så hun har noget at skulle have sagt.... men jeg må være ærgelig at sige at jeg følger selv jeg intet kan sige i denne sag. Det er et NEJ og det bliver et NEJ fra hendes side, vi snakker kæmpe skænderi..... jeg er bange for at tage snakken hver gang....

/p

Ah ok. Jeg læste det som at det kun var dine børn :-) 

Dot første spørgsmål: ja mine børn ville få lov - jeg ville elske det på deres vegne og ryste som espeløb af skræk mens de var væk. 

Som din kone har jeg også oplevet, at børn kan dø på nær hold. Og der var intet jeg hellere ville end pakke mine børn ind i vat, bomuld, bobelplast og så helst have dem i en radius på 10 meter, men er det bedst for mine børn? Det ved jeg jo godt det ikke er, så arbejder hver dag med evnen til at give slip. Fx skal min mindst på 11 år fredag til pinsecup med fodbold - jeg ved, at jeg vil være nervøs, men jeg ved også han vokser 10 cm af st få lov. 

Din kone skal overbevises om at arbejde med sin frygt/angst for der sker noget med børnene. Ikke fordi de skal til udlandet med dine forældre, men fordi hun skal evne at give slip, miste kontrollen. Hun skal vide, at I har givet jeres børn den bedste ballast i verden, og de skal ud og prøve den af og så vende hjem og blive nusset og holdt af når det ikke gik fantastisk. 

Jeg ville ikke kræve af hende, at det er snakken om udlandsophold der skal på bordet. Men jeg ville kræve, at I havde en snak om evnen til at give slip.

Forresten hvad hvis de skal på lejrskole? På fodboldtur? På spejderlejr? 

Anonym skriver:

Hej,

Jeg står i den situation at min kone (vi har været gift i 18år) vil ikke have at mine to børn (7år pige og 11år dreng) skal på ferie med mine bedsteforældre. Bedsteforældrene bor tæt på os så børnene er på besøg hver anden weekend hvor de sover der over. Bedsteforældrene har flere gange spurgt om de måtte tage dem med til badeferie (Italien, Spanien you name it) og hver gang er svaret klokkeklart NEJ. De har også tilbudt at tage dem på ferie her i DK f.eks 1uge hvor de kører til Legoland, Lalandia men nej svaret er stadigvæk nej. Det eneste hun vist er gået med til er at de er hjemme hos bedsteforældrene men ikke tager nogen steder hen anden end noget de kan nå og komme tilbage til hjemme hos bedsteforældrene. Børnene vil ekstremet meget gerne med fordi det handler IKKE om vi (forældre) skal på ferie mens  de er på ferie men derimod giv dem en ekstra oplevelse og så skal de ikke i klub/SFO mens vi arbejder. 

Jeg skal gøre det tydeligt at konen og hustruen snakker SLET IKKE sammen, de har været oppe at skændes ekstremt mange gange og der ligger en lang dårlig historie mellem dem og kommer aldrig til at snakke sammen igen. Mine forældre har prøvet at skrive på hendes fødselsdag eller sendt blomster MEN så bliver jeg bare skældt ud at jeg skal gøre det klart for dem at de IKKE skal tage kontakt til hende på nogen måder.  It goes without saying at jeg er rimmelig presset nogen gange men hey jeg tager en dag ad gangen.

Nå men tilbage til ferien, hun siger hun er bange der skal ske dem noget. Mine forældre er 68år min mor og min far 72år, har det fint begge og fejler sådan set ikke noget men hun tænker altid det negative først. Hvad nu hvis den ene dør når de kører i bil ? Hvad nu hvis de mister børnene ? Hvad nu hvis......

Ok jeg er godt klar over min problem er præget af forskellige ting men nu spørger jeg....

Vil i tillade jeres børn tage afsted med svigerforældrene ? Hvad er jeres holdning til det ? 

/p

Mine har tre gange været på campingferie med deres farmor og farfar. Den ældste har prøvet det en gang mere. Men de måtte tage med fra de var 5 år. De har haft det som blommen i ægget - de har nydt at blive forkælet af deres bedsteforældre.
Derved fik de også en lang sommerferie, da de selvfølgelig også havde 4 uger med os.
I år ved vi ikke om bedsteforældrene stadig er i stand til det, så jeg er rigtig glad for at mine børn har nået at få de oplevelser sammen med med deres farmor og farfar.

Jeg forstår godt nervøsiteten, så hvad med at I prøver 3 dage til at starte med og noget tæt på - evt. sommerhus, hvor Bedsteforældre får sendt en maaaasse billeder undervejs☺️

Jeg tror faktisk ikke at jeg ville lade dem tage afsted når de er så små, hvis det var mine. Alle har hver deres mening self. Udenlands ville de ikke få lov, måske i Danmark men MAX 2 dage…

Det er min mening, jeg tror jeg ikke ville være tryg ved det, selv hvis det var mine egne forældre, og SLET ikke hvis jeg havde et dårligt forhold til svigerforældrene.

Mine forældre, havde min udenlands i en uge da han 5 - han/de syntes det havde været så godt