Skal jeg være smålig? Og er jeg det? (Mors dag)

Jeg synes du skal gå i den anden grøft og virkelig give den gas til fars dag. Morgenmad, balloner, gaver, far bestemmer! 
Jeg tror jeres relation vil have det bedre af det, og måske det også vil gøre ham lidt flov, så han husker det næste år.

Min mand gjorde heller intet form mig på vores børns vegne, så jeg har selv tænkt mig at ty til ovenstående.

Anonym skriver:

Oven på mors-dag tråden forleden dag (som jeg også selv deltog i), er det her spørgsmål opstået hos mig. Jeg var virkelig i tvivl om, om jeg skulle oprette tråden her, men nu gør jeg det

Jeg er i et nyt forhold og har fået et fælles barn med min nye mand. Det er hans første.

Han har 4-5 gange op til mors dag, omtalt mors dag. Sagt om jeg ikke glædet mig, nævnt det, når der kom en mors dag reklame i TV, sagt at jeg godt kunne glæde mig osv.

Jeg selv har ikke på noget som helst tidspunkt nævnt dagen. Da dagen kommer, forventer jeg ikke meget, fordi han er den mindste romantiker, der findes, og flere gange har været sløset med fødselsdagsgave og julegave i vores korte forhold (3 år). Men når han ligefrem nævner dagen så meget, så "forventede" jeg lidt, at han huskede den i det mindste.

Han var ude og handle på mors dag, og jeg troede måske han havde blomster med hjem, jeg så han havde købt noget, men det viste sig at være noget til sig selv Amen altså

Jeg mindes ikke, at han ønskede tillykke med mors dag. Og han hørte godt, at mit større barn ønskede mig tillykke med dagen. Han ringede tilmed med sin egen mor, ønskede tillykke og sagde, han ville komme forbi med en gave en af dagene. Det gør han så idag, og den gave er blomster.

Men jeg bliver bare igen skuffet. Han fuldstændig ignorerer dagen. . Så kan han vel lade være med at sige jeg skal se frem til den.

 

Nå, men nu til sagen. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af med mig selv, om jeg skal "ignorere" hans første fars dag som en lærestreg (misforstå mig ikke, men han ELSKER gaver og opmærksomhed, og jeg elsker at gøre ham glad, og jeg bruger altid (glædeligt)  mange kræfter og penge på ham, men aldrig den anden vej, så han ville nok bemærke den manglende gæstus fra mig), eller skal jeg simpelthen fejre ham, som jeg jo havde tænkt mig, men ENDNU engang føle mig glemt og nedprioriteret? Urg, jeg føler mig så dum som en kæreste, men kan heller ikke blive ved at give og ikke også at han giver lidt igen, synes jeg. 

Det skal lige tilføjes, at han ikke er på toppen lige nu, men han har stadig selv lagt op til at mors dag var noget særligt.

Hvad tænker I?

Jeg synes du skal gå ud og købe en flot buket og stille på bordet uden at sige noget. Hvis han så spørg siger du bare at det er mors dag blomster fra dine børn. 

Snak med ham det er det eneste der hjælper åbenhed og ærlighed det er skisme vigtigt. 
 Og især når du kommer fra et dårligt forhold.

Nå, jeg fik taget mig sammen og åbnede forsigtigt for emnet. 

Han var ret flov, og sagde, han fuldstændig havde glemt det. Han havde ellers tænkt at give mig blomster og chokolade, men var kommet fra det. Han havde husket sin mor, men det her med at han nu er far til en baby, og også "skal" hjælpe den lille med at fejre mig havde han alligevel svedt ud. 

Jeg spurgte nemlig ind til, hvordan vi gjorde med mors/fars dag, om vi fejrede det så jeg vidste hvad jeg skulle gøre næste måned. Han mente ikke, jeg burde gøre noget, da det er mors dag, som er vigtig (han formulerer sig nok lidt skævt, han mente, at jeg var overset i år, så jeg skulle ikke tænke på ham).

Jeg fik også sagt, at lige som han elsker at blive fejret og få gaver (det er tydeligt op til hans fødselsdag) så nyder jeg også den tanke/en gave ell., selv om jeg ikke går og snakker for meget om det. Så er det stadig noget, jeg sætter pris på. 

Det var en smule grænseoverskridende for mig at bringe på banen, men jeg er glad for, det blev gjort og taget fint imod

Tak for alle jeres råd, jeg havde selv en del oppe at vende, og vidste ganske enkelt ikke, hvad jeg ville gøre. Jeg vælger at fejre ham på hans dag, andet kan jeg ikke få mig selv til, da hans glæde for en fejring er større end mit behov for en lærestreg

Anonym skriver:

Nå, jeg fik taget mig sammen og åbnede forsigtigt for emnet. 

Han var ret flov, og sagde, han fuldstændig havde glemt det. Han havde ellers tænkt at give mig blomster og chokolade, men var kommet fra det. Han havde husket sin mor, men det her med at han nu er far til en baby, og også "skal" hjælpe den lille med at fejre mig havde han alligevel svedt ud. 

Jeg spurgte nemlig ind til, hvordan vi gjorde med mors/fars dag, om vi fejrede det så jeg vidste hvad jeg skulle gøre næste måned. Han mente ikke, jeg burde gøre noget, da det er mors dag, som er vigtig (han formulerer sig nok lidt skævt, han mente, at jeg var overset i år, så jeg skulle ikke tænke på ham).

Jeg fik også sagt, at lige som han elsker at blive fejret og få gaver (det er tydeligt op til hans fødselsdag) så nyder jeg også den tanke/en gave ell., selv om jeg ikke går og snakker for meget om det. Så er det stadig noget, jeg sætter pris på. 

Det var en smule grænseoverskridende for mig at bringe på banen, men jeg er glad for, det blev gjort og taget fint imod

Tak for alle jeres råd, jeg havde selv en del oppe at vende, og vidste ganske enkelt ikke, hvad jeg ville gøre. Jeg vælger at fejre ham på hans dag, andet kan jeg ikke få mig selv til, da hans glæde for en fejring er større end mit behov for en lærestreg

Godt du fik startet snakken.

Jeg har selv en mand som ikke husker bryllupsdag, ja sågar fødselsdag kan glemmes. For ham er gaver han skal give en pine, han har ikke nogle ideer, goder ikke butikker osv. Hvis jeg dog bare gad bestille eller købe selv, så skulle han da nok betale og jeg er den dimentrale modsætning elsker at finde små ting også bare en helt almindelig dag, nyder at overraske, finde på og husker altid at gøre noget ud af de dage som har betydning. 

Jeg har været skuffet mange fange, men har valgt at finde alt det han så gør son altid at lave the om morgenen, altid at sørge for der er det i køleskabet jeg kan lide, støtte mit konstante studie osv. Så får jeg ikke de interessante gaver, men jeg får så meget andet (og så fik jeg forresten for første gang i år en blomst på mors dag, blev helt paf ligefor jeg spurgte om han havde fået en elskerinde eller...?).

Vi kan jo lave hinanden om, men vi kan finde det hos hinanden som er fantastisk og så suge iyt til det som er knapt så fantastisk 

Anonym skriver:

Nå, jeg fik taget mig sammen og åbnede forsigtigt for emnet. 

Han var ret flov, og sagde, han fuldstændig havde glemt det. Han havde ellers tænkt at give mig blomster og chokolade, men var kommet fra det. Han havde husket sin mor, men det her med at han nu er far til en baby, og også "skal" hjælpe den lille med at fejre mig havde han alligevel svedt ud. 

Jeg spurgte nemlig ind til, hvordan vi gjorde med mors/fars dag, om vi fejrede det så jeg vidste hvad jeg skulle gøre næste måned. Han mente ikke, jeg burde gøre noget, da det er mors dag, som er vigtig (han formulerer sig nok lidt skævt, han mente, at jeg var overset i år, så jeg skulle ikke tænke på ham).

Jeg fik også sagt, at lige som han elsker at blive fejret og få gaver (det er tydeligt op til hans fødselsdag) så nyder jeg også den tanke/en gave ell., selv om jeg ikke går og snakker for meget om det. Så er det stadig noget, jeg sætter pris på. 

Det var en smule grænseoverskridende for mig at bringe på banen, men jeg er glad for, det blev gjort og taget fint imod

Tak for alle jeres råd, jeg havde selv en del oppe at vende, og vidste ganske enkelt ikke, hvad jeg ville gøre. Jeg vælger at fejre ham på hans dag, andet kan jeg ikke få mig selv til, da hans glæde for en fejring er større end mit behov for en lærestreg

Virkelig godt gået! Jeg ved selv hvor svært det kan være at åbne op, især når man tidligere har haft dårlige oplevelser med ikke at blive mødt, ignoreret eller negligeret i sine tanker/følelser. 
jeg er sikker på at den her lille snak vil gøre det meget nemmere for dig på sigt at gøre det  igen, når noget går dig på. Din nuværende kæreste er helt tydeligt af en helt anden støbning end de mænd du tidligere har mødt.